Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjengift—gjenne
tager i de to stoire tær, når man kaster
en håndfuld hørfrø, en spand vand, en
sko efter den døde, når han bæres ud;
når man strør hørfrø omkring huset,
Fischer 143, straks lukker doren efter
liget og kusken på ligvognen vender
hestenes kobler på den første korsvej,
Sgr.VIII. 189. 789%., III. 234. 42.42; lige-
ledes, når kisten føres gennem muren og
hullet tilraures, J. Saml. IV. 246, J. K.
389. 1242, jfr. Liebr. Volksk. s. 414, se
ligport ; el. når der fejes, hvor kisten har
stået, og porten fejes, hvorigennem den
døde er ført ud, Kr. IX. 62. 684. 85;
præsten læser i hatten ved graven og
kaster jord på for at hindre den døde
i at gå igen, vist alm., jfr, Wille, Norsk
hist. Tidskr.2- HJ. 204; den, der har
hængt sig, skal have de træsko, han
gik i, og strikken med sig i graven,
for ej at gå igen, Kr. VIII. 215. 370, IX.
62. 683; gjenfærdet snorker i kirken under
gudstjenesten, Kr. IV, 113. 154; sejler på
et halmknippe, Kr. VIII, 181. 299; river
skindet af den ene præst, vrider munden
skæv på den anden, Kr. VIII. 251; den
døde rejser sig om natten på sit leje
og kyser dem, som våger, Kr. III.
168. 233, VIII. 193 flg., jfr. Arnason
II. 354. 441, Quigst. Lapp. Æv. s. 94;:
æventyr om prinsessen, der er genfærd,
Kr. Æv. s. 220; om troen på g — se
Kristensens forsk, bøger: sagn om gen-
færd og allehånde spøgelser; Gr. GI. d.
M. I. 61 flg., 137. 157; Fischer s. 3. 131.
150.255; „gjenfærd" i registeret i Thieles
Folkesagn, Gavall. Wårend I. 464. 470.
478, Skytts h. 175; Arnasons pjoSsogur
I. s. 222 flg,, Faye s. 72 flg., Asbj.
III. 348; Storaker, Folkesagn, I. Till.
s. 10; Liebr. Volksk. s. 341. 3; kaldes
på isl. aptrgangr, draugr; Aasen, draug;
SV. gengångare, genfård, vålnad; tsk. wie-
dergånger, på Sild: gongers flt., Miillen-
hoff Sagen I. 183, jfr. 164. 224, 175.
190. 261; i Tyskland bruges udtrykkene
om døde: umgehen, spuken, schweben,
waizen, se Wuttke nr. 754 flg., jfr. Grimm
Myth.2- II. 866 flg., Z. f. M, IV. 259 iiber
Vampyrismus; se død, frugtsommelig, gjen-
færd, gjenkalding, hoved, hund, hængelås,
lygtemand, mane, opskrig, pæl, skidteri,
skole, spøgelse, student, ufødt.
gjengift, no. gængywt æn (vestsl.)
en sum af én el. to daler kurant, som
husmændene betaler gårdmændene ved
mortensdagstider af deres jordlod, der
ellers ingen skatter svarer, jfr. forbedelse,
kod.
gjengjæld, no. jenjål (Vens.); gæn-
gæl æn (Søvind s., Agger) = rgsm.; jfr.
Grb. 42 nr. 17 „jenjål er ene å’W^
.
gjenkalding, no. et mske, der er
10 grædt tilbage til livet, hvilket efter al-
muens tro sker, når de efterlevendes
tårer falder på den dødes ojelåg; smlgn.
kæmpevisen om dronning Dagmar, Gr.
DgF. III. 213, jfr. i visen om ridder
Aage:
for huer en gang du greder for mig,
din hu giøris mod:
da står min kiste for inden fuld
med leffret blod, DgF. II. 495. 17. 18;
20 Helges genfærd siger til Sigrun : du græder
guldsmykkede grusomme tårer . . . hver
en blodig tåre faldt på kongens bryst
iskold, indtrængende, svulmet af harm,
i Kvad om Helge Hundingsbane II. 43, se
Mhofl". 144. 196.97, V^uttke nr. 728; de
efterlevendes trøstesløse gråd volder den
døde smærte, se græde; andre udtryk
for det samme ere gjenskrig, opskrig
(s. d.), jfr. gjenganger.
gjenkjende, uo. gænkin -dr -kæn
-kæn (Rkb.) = rgsm.
gjenløben, tf. som skyder genvej;
herr Jon han red med den gjenløben
stej (sti), Kr. I. 173 anm.
gjenne, uo.
gæn -dr gænt gænt (Andst);
gem -9r gæn gæn (Rkb.; Mors, Thy,
Vejr.);
gæn -dr -t gænt (Lødderup, Agger);
40 jcen -dr el. jændr jænt jænt (Vens.);
gæn gærpr gænt gænt (Løgst.);
gæn gæn gænt gænt (Sams) —
drive, jage på, jæn mæ hodrn, jæn hodrn
hjæm (Vens.); han hår gæn æ howdddr
hjæm (Rkb.); gæn a ddm (Andst); g
—
for i mark (Han h.); læ æ fuw9r go!
hwansfuwdr gor do sån o gæna mæ 9m ?
gæn dæn hun Aæ«.’ (Agger); ordspil: ka
do kin æn kow fræ 9n wæjrmøl? —
^^nce,h "fnæn æ ka §æn 9n dæfræ’ (sts.) o:
bort fra møllen; ka du gå hæn å jæn
we cy,9n (Vens.) drive køerne bort fra
kornet, møde dem, vende dem fra; g
—
å’ æ wæj (Thy), jage bort; g — æ ku å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
