Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem—gjerning 445
Ih haw (Andst); fig. a ska gæn dr i ham
ijæ’n (Holstbr.) ; ordspr. : han ver nåk hwis
gæs han gcemr (vestj.); „di jén^r dltir
åpå di wili øq", Grb. 241.236; om vejret:
de gændr nijdr (Sall.) det jager (regn,
sne) ned; jfr. Aasen gjegna, isl. gegna;
gannie, gås, hverve, jage.
gjennem, fho. se gjemmel-, igjemmel.
gjennest, to.: dæj jæn9st9 ivéj (Yens.)
den korteste; bio.: a trotor gænst de
hjælper (Sall.) = snart; jænst el. §ænst
(Mors); komdr do et gænst? er ved at
gå af brug, istedet : straks, snar ; a gæn-
st9r, fho. usikkert, brugtes 1810 af de
gi, (Heil. herred), ej længere af de yngre
(Lyngby) ; å gænstsn (Søvind s.) lige straks
;
li gænst (Blegind), lige straks; jfr. sv.
genast; Aasen gjent; agjenst, vedgjenster.
gjenskrig, no. gænskreq æn (Vejen
s.) = gjenkalding; si ud som æn g—
,
o: som en dødning.
gjenskyde, uo.
gænskyd -skyddr -skød -skøt (D.);
gænskijr -skyr9r -skør -skot (Agersk.)
— skyde genvej ; han gænskød H; dær
ær æn sti, vi kan gænskyr mæ (Agersk.).
gjenst, se gjennest.
gjenstand, no. gænstan æn (D.,
Søvind s.) — 1) i udtryk som: de ær
eridn g
—, det er ikke værd at regne;
de kåstdr ii uj9n el. dm ti ørd, de æ da
éypn g— (Søvind s.) o: ingen stor sag;
årn do ås3 ga ham æn krown tej 9r o
mor sæ fuwdr, de iva eypn gænstan (Ag-
ger). 2) på offentlige steder, jærnbane-
stationer o. lign. høres nu æn § — jævn-
lig som fællesnavn for forsk, mest stærke
drikke: læ wås fo æn g — (D.); jfr. htsk.
gegenstand.
gjensti, no. genvej; sti, som skyder
genvej, Kr. VII. 185: det første råd var,
at han skulde blive ved at følge den
store landevej og ikke tage ad gjenstier,
jfr. J. K. 278.
gjentage, uo.
gænta -tod -to -tg (Søvind s.);
gænta -tår -tow -tån (Agger)
= rgsm. ; overfor spøgelser skal man
vogte sig for at gentage stik, skud el.
lign., se Kr. IV. 140. 240, Sgr. XI. 109,
jfr. dog Kr.VIII. 379. 684; jfr. Nicolaisen,
Nordland I. 9, Qvigstad, Lapp.Æv. s. 158;
se Liebr. Volkskunde, s. 333. 179.
gjenviser, no. i æventyret sætter
manden et skilt op: her bor mester
Gjenviser over alle Gjenvisere, Kr, Æv,
366 o: person, som kan vise stjålne el.
tabte sager igen.
gjenvordig, to. ghtwbrd (Lild s.)
om små born: arrig, vaiiskelig at passe,
urolig; dæn het9 hår æ så msj genwbrd,
dæn søld mudr hår snar hwærken næt-
row hehr dawrow; jfr. Kalk, genvordig:
logenstridig, fjendsk; gjenvorn.
gjenvordighed, no. = rgsm.; do
skal et klaw dæ få gænwo’rdiqhed^r, dæm
ka do fo nåk aw (Lonb.) kan siges til
en, der klager uden grund.
gjenvorn, to. gænworn (Mors) urime-
lig gnaven.
1. gjer, no. ger de (vestj., Agersk.)
;
gær de (Vejr.); gær de (Bradr.) — en
plante, spergula L., kaldes også: hom,
o paj, pajgræs, pailokker; vand-.
2. gjer, to. gær (Rkb., Holstb., Agger)
;
g— p, begærlig efter, især efter mad,
om dyr og mskr; også: gær o æ pæri;
di æ gær, dær let fær, de er sultne,
begærlige efter at få noget, der lidet får
(vestj.); han ær ek så gær o arbed (Ag-
ger); æ æ mijd gær ætdr flæsk in fesk
(sts.) jeg holder mere af . .
. ;
jfr. Aasen
gir no., stærk lyst, lidenskab; gi. sv. gire,
30 Rietz gir to. ; htsk. gier, mnt. ger, Sch.
Liibb.; begjær, gjerrig; have-.
gjer, no. se al-, åle-; Gjertrud; uo.
se gjore.
gjerd, no. — 1) i udtr. dær æ nu9
i JQ^ (Vens.) ; i gar (Støvr,) ; dær æ noj
i gær, wi mo pas ow (Agger) = rgsm.:
der er noget i gære. 2) se dags-; jfr.
Nyrop, Spr. V. Sk. s. 68; Aasen gjerd,
isl. ger5^ gor5, gjorS; gjerning.
gjerding, no. i gærdri (Agersk.) i
færd med at komme; dær ær æn mål i
g
—, der er en regnbyge i færd med at
komme; måske bruges også formen:
gerdri; jfr. mnt. gere, Sch. Liibb., „be-
reitung"; gjerd, gjerning, gjore.
gjerfrø, no. gærfrø de (Viboi’g)
spergelfrø.
gjerning, no. gandvi æn (Heil. h.);
gardvi æn (Holstbr.); gar^ri æn (Agger);
javpri i hest. -i flt. -dr (Vens.) — 1) ==
rgsm.; i guwd jarpvi (Vens.); „e kjerk
sku rywwes nier få de hæ grusselig gjan-
ning", Blich. Bindst. ;
„skat do ha de røj
trøj åpå, så er d da ene få non skons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
