Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glitteorm—gloende 465
skinne, give småglimt i mørke; katten
glepr, når man stryger den i mørke; de
glet^r som katskit i mørkt (S. Hald) ; hen^r
trhkokramir tvår så blatik, te di gletdd
(Lild) ;
jfr. Aasen glitra, glimre ; isl. glita, gli-
tra, glimre, skinne ; sv. glittra; eng. glitter.
glitteorm, no. glettvorm æn (Skan-
derborg) lysende insektlarve, St. Hans-
orm, lampyris noctiluca, splendidula.
glo, uo.
glotfi -9r glows glow9 (Vens. ; Heil. h.)
;
ft. glowod tf. glowad (Mors); ft. tf.
glow3r (Vejr.);
glotp -9r glow glotv^d (Agger);
gldtÅ) -d gldwdt gldt€9t (Søvind s.);
glo -r gloj gUj. (D.);
glo glpar gloi glgi (Agersk.);
gloiv -r gloi glo (Bradr.);
gluw el. gluifi9 -9r glut el. gluw9 glui
el. glutfid (Andst);
glo -d gloi gloi (Sundv.) —
1) skinne, lyse, i mørke eller ved afstik-
kende klædedragt; dcer leqdr æn støk
glas å gluifidr æw9r o æ mark (Andst);
de glowdr låne (Vens.) om afstikkende
farver; trøske, rådne fisk glor i mørke;
de CB noj, dæ glow9r ! (Agger) ; de glow9r
som katskit po tvæq (Mors) el. som æn
bar ast i æn obdn dar (sts.). 2) glo,
stirre på; glo å, æt9r (Agersk.); gi — so
åj^å jéj (Vens.) ; de æ mjæst hin9 skik o
stå o glow we djær huwshjør9n (Agger);
han gluw9r lis9m æn lus o æn floplspud
(Andst); han gldvp9 lisom æn ku å æn
rø pow9t, Kr. IX. 248. 23 (Ning h.);
. . . som han håd nys fåt ywn (vestj.);
... „som nouen lenkhund", And. Bars.
;
. . . som en tudse i tordenvejr, Sgr. IX.
8. 4 (Randers) ; . . . som nåw9r markihn
i tårn (vestslesv.) ; do glotp9r såm æn*^
manhtvåhm tyjr (Agger); . . , lisom i
hajkat (Vens.); som æn howlhærik, dær
hrænør i heq9 ænar (vestj.); „dæ sto en
svot ronniveje å glout po ham mæ øuen
som glouen kvol", Yuelb. ; som glow9r å
som gåv9r, di ær ål gow9, wåhæ’r skåv9r,
Sgr. I. 25. 77 (Egtved?). 3) glow9s (Vens.)
en slags leg: to sætter sig ligeoverfor
hinanden og stirrer hinanden ind i ojnene,
til den ene blinker. — Jfr. Aasen gloa, j>o
lyse, tindre ; isl. gloa, være gloende, lyse
;
Rietz gloa, lyse, stirre; mnt. gloien el.
glogen Sch, Liibb. trs. & intr. ; htsk.
gliihen uo., gliih to.; eng. glow.
Feilberg: Jydsk Ordbog.
globe, uo. glov (N. Sams) stemme
hul i et stykke tømmer; jfr. Aasen glop
no., hul, åbning; glopa, spærre munden op.
globning, no. glov9ni i (N. Sams)
— 1) hul i et stykke tømmer til en
tap, dertil svarer bladning (s. d,). 2) et
kikhul.
gloddre, uo. glodør -dr9r -dr9t (Rkh.)
første overgang med lervælling over en
lervæg, når den er klinet, bagefter pudses
den af; arbejdet gjordes med en gloddre-
klud (Hors.), jfr. lævvi; „hun vænt e
røgh te, få hun wa ve å glodder en
væg", Blich. Bindst.; jfr. gleddre.
glodig, to. glodiq (Mors) ivrig i
arbejde; jfr. mnt. gloiendich, glodich,
Sch. Liibb. gloende.
gloende, to. gl^j (Vens.); glowin
(Agger); gldw9h (Holstebro, Søvind s.’;
Angel); gludn (D., Agersk., Bradr.) —
1) glødende, glQJ jan, Wm; (Vens., alm.);
æ hløw glu9n ve æ hot (Vlb.) stærk rød
i ansigtet; dragen er „så glotvi som
swbl" , — „i dow9l så glotoi, som kam
haj frå hi MUdi", Grb. 135. 6.8; Thiele
I. 290; ansigtet på spøgelset er gloende,
Kr. III. 193. 270; gloende personer, Kr.
IV. 135. 196, Thiele II. 143, jfr. Strackerj.
nr. 179. 181a. 182 flg. 194. Grimm S. nr.
332, Wolf N. S. 526, Kuhn N. S. 264,
stammer vel fra forestillingen om skærs-
ild og helvede; hundens tunge gi —, Kr.
III. 193. 271, Thiele II. 114, dens ojne,
Gr. Gi. d.M. I. 187. 225; gi- karle, Kr.III.
169. 234; jægeren farer afsted på en kul-
sort hest med gloende ojne, efterfulgt af
sorte hunde med gi— ojne, Kr.III. 175,
IV. 241. 340, VI. 131. 188, VIII. 213. 365;
spøgelsets tænder er gloende ild, Kr. IV.
130. 182, 135. 195; en gloende mand,
nr. 196; en drage med gloende ojne og
tunger, Kr. Æv. 377; satan gloende som
en lue, Gr. GI. d. M. !il. 130. 4, Kr. III.
287. 384; Satans gloende gab, Thiele II.
169; gloende svin, Sgr. X. 98. 261 ; hest,
Thiele II. 171, Kr. VIII. 105. 198; gi—
karet, Sgr. X. 113. 381, jfr. Grimm S.
nr. 278; hjul, Kr. VIII. 256. 434, 317.535.
jfr. Kuhn W. S. I. 67 ;
gi- hoved, Kr. VIII.
226.390; hus, Kr.VIII. 154; port, Kr.VI.
142.202; gi— hoj (s. d.), Kr.VI. 25. 34; gi—
jærnstang, Kr. IV. 49. 55, VIII. 9. 23, 359.
632, Sgr. XII. 202, KuhnW. S. I. 68; gl-
murske, Kr.VI. 25. 34; gi— skilling, givet
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
