Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 gloende—glunte
af et genfærd, Kr. IV. 174; noget gloende
noget, Kr. VIII. 61. 118, Gr. GI. d. M. III.
95. 10; jff. gloende krigshær, Z. f. M.
IV. 84 (Frankr.), gloende nogle, Grimm S.
nr. 160. 2) ivrig og dygtig til arbejde;
æn glowsn kål (Holstb.) en kraftkarl til
arbejde; han fur glu9n i H (Lindk.);
gi— å 9t el. te dt (Sønderj.) ivrig i ar-
bejdet; gldw^n te å han (vestj.) svær til
at bande; æn gi — minøsk, en gudsfor-
gåen krop (vestj.); sip gluaft ud å æ
ijwn (D.); JiiU dæå gltpfi! (D.); ^jfr. Aasen
gloande; rød-.
gloende vand, no. gluan van (Ager-
skov; vestj.) sure og skarpe opstød, kaldes
ogsaa: hjatwan, iltivan, monwan (vestj.).
glohed, to. glowhipd (Agger) =
rgsm. ;
glowMj^å æn, no. glohede.
gloi, to. se gloende.
glomme, uo. gløde, begynde at
brænde el. lue (M. Slesv.), Mb. eft. Outz.
glo-orm, no. gluwworm æn (Andst
h.) St. Hans orm, jfr. glintorm, lojorm.
glorød, to. glowrø (Agger, Vens.)
glødende, gloende rød; æ hemH æ gi —
.
glose, uo. glows -<?r -t (Vens.);
glows ft. tf. -t (Agger) give én spotte-
gloser; han glowst ham årdnliq (Agger).
glose, no. glows æn best. -dn flt.
-dr (Vens.); glows æn -ar (Agger); glos
æn -ar (vestj.; Søvind) — skose, spotte-
glose ; de war æn glows te mæ’ (Agger)
;
glosar kan a fo nåk g å streqar kan a
skryw spl (Lild s.); di saj å ga hwær-
a’nd glos9 (Søvind s.); et bekendt alm.
rim lyder:
a ska sej dæ æn glowds:
dær æ hwdl å di howas;
a ka sej dæ nu mej9:
dæ ka hlyw noiv^ fleja;
a ka sej dæ ét ro,
du ka stap H sani^l mæ æn nol å
æn tro (Søvind s.);
jfr. Sgr. I. 89. 395, III. 4?! 172 (Ørslev); se
isl. glosa, forklaring; gldsk. glose Kalk.;
htsk. glosse; lat. glossa, et fremmedord,
som trænger til forklaring; gr. glossa
tunge(mål) ;
jfr. flovse, glunte, skamflikke,
streg, stykke.
glotræ, no. gluwtræ c?e (Andst) trøske;
træ, som lyser i mørke.
glov, uo. se globe.
gloVven, to. glovsn (Mors) grisk,
grådig (Salling) Mb. ; æn gi— hun (Mors)
kan siges om en karl: rask i arbejdet;
de blev på en studs glåven rige folk,
Sgr. IX. 9, 0: overmåde rige; se glubbe.
-glover, no. se fiske-.
glubbe, uo. gi — i sig, Mb., tage
grådig til sig af mad og drikke, være
slugen; se glovven; jfr. Kietz: ,glupa i
sej" under gliopa; Aasen glupa, gabe,
gribe med munden; gluffe, glovven.
10 glubsk, to. glupsk (Bradr.); glopsk
(D.); æn glopsk hun far gltpn o’ falk
(D.) = rgsm.; æn gi— hæst (D.) ivrig
til arbejde, god egenskab; æn gi — kål
(D.) til at køre, ride, arbejde = ivrig,
rask, hård; gi— stærk (Bradr.) om en
hest; bande gi—, Kr. IV. 234; jfr. mnt.
glupesch, glubesch, Sch. Liibb. „heim-
tiickisch, hinterlistig " ;
glupen uo., til-
kaste en et hemmehgt, lurende blik.
20 glue, uo. se glo.
gluend, to. se gloende.
gluf, no. glof æn (Vind s.) — 1)
ornens hule grynt. 2) et hastigt vind-
stød, der tit ledsager regnskyen (Holmsl.).
gluffe, uo. glof -dr -dt (Vind s.)
om ornens grynten; æn glofar a mæ;
jfr. Kr. IV. 194; se Rietz s. 199 gluffa;
glubbe.
glug, no. gløq i gløq (Vens.) en
30 glug, hul gennem en væg, til at se ud
af el. for at skaffe luft; „set gråhuwn9r
ØW9 htva gløq", Grb. 154. 26; jfr. Aasen
glugge, isl. gluggi og gluggr hak.; sv.
glugg; kjæltringe-.
glughul, no. gløhwbl el. gluqhwol é
best. -hwdlt (Vens.) = rgsm.; trækhul
ved bagerovn, kikhul i en mur (Vens.).
glum, to. glom itk. -t (S. Hald)
grufuld, forfærdelig; de ser glomt ud; jfr.
4flglumende to., Sch. Liibb. „tiickisch. bos-
artig"; eng. gloom, no. morke; Weig.
har glum, uklar om vædsker; glum to.
eng. fortrædelig.
glumre, uo. lade genlyde; klare sig,
fuldføre (Ginding h.), J. Saml. VIII. 270;
jfr. isl. glumra, give lyd fra sig.
glumsk, to. nærgående, angribende,
brugt om en so, Kr. IV. 194.
glumso, no. se gravso.
50 glunte, no. — 1) ringe og ulærd
discipel. Mb. 2) o gi glontar (D.) glds.
= gloser. Jfr. Aasen glunt, drengebarn,
Rietz ligeså; Rietz s. 202 glyta el. gluta,
spotte, håne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
