Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gliickstadt—siød 467
Gliickstadt, no. en by i Holsten,
se krymp.
glyne, uo. glyn -9r -t -t (Vens.;
Mds., Lysg., S.Hald; Vejr., Mors, Agger)
stå og gabe, som man havde tabt næse
og mund; glyn d gåv (Vejr.) et grovt
udtr. ; Mors og Thy synes udtr. høfligere
= at stirre, se noje på; htvans står do
å glyjn^r ætdr ? (Agger) ; den unge gløner
over til kvindestolene, Sgr. VIII. 78;
glane, glo.
glyner, no. glyn9r i (Vens.) en
gabende, gloende person.
glynskarp, to. glynskarp (Vind s.)
overmåde skarp, om skærende redskaber.
1. glæde, no. ,det sted, tivor en å
el. bæk har sit udløb i havet og hvor
der er en vejle, som snart er opfyldt
med grus og sand, at man kan køre
derover, snart aaben, i hvilket sidste til- 20
fælde man siger: glæen er udløbet". Mb.;
i Gjerrild s. sagdes æn glæ best. -9n af
de gamle, derimod syntes yngre at sige:
glæH; ordet brugtes om udløbet af en
bæk i sognet, hvor mange stene kastes
op, så at man kan gå derover torskoet;
jfr. bynavnene Gie (Lild s.) Glæde og Glæ
i . Salling.
2. glæde, no. gie æn -dr (Vens., Sø-
glæj æn (Ålsø ; Valsb.) ;
glea æn -r (Vens.)
= rgsm. ; han hår et mijdr gie en som
han sjæl hår h^håw (Malt) om et mske,
der er ilde stædt; æ hår ek mijdr gie
eft te mæ sijpl; de war æn fap gie (Ag-
ger) ; han fik ikke mere glæde end jævnt
hen, Kr. V. 254 ; der var sådan en glæde
på hende, Kr. VII. 240 ; hår æn e%9n gie
å 9m, så hår æn eijdn sårs å 9m (vestj.)
jfr. 10 kan den barnløse sige om born ;
„dæ
hUw gie i gor’^ , Grb. 119. 64; »ywlen
gi småbonen mane glere (fit.), Jyd. I.
48. 2 (Lisbj. Terp) i en stedremse: i Sne
hår di gie, Kr. VI. 338. 180 o: N. Snede";
jfr. Aasen gleda, isl. gle5i huk.; glad.
4. glæde, uo.
gie -dr glæj glæj (D., Lb.);
gie gie gléj gléj (Søvind s.);
gie -9r gle9 gle9 (Vens.);
gie -9r gled gled (S. Hald, Støvr.)
= rgsm. ; æ gle9r mæ we, te æ hår snar
tjænt mi tjæn9st uwd; hwans æ de, do
gledr dæ øw9r? æ gle9r mæ te æ marhin
i yw9mår (Agger); „glæde sjæle". Mb.,
jysk talemåde, som bruges, når en ægte-
fælle nedsætter sin nærværende mage ved
at rose den afdøde (Thy); se glad.
glædelig , to.
gledeli (Søvind s.);
vind s., østj.); glei æn glejm (Hjelmsl. h.), so ger) = rgsm.; æn
se Sgr. V. 46. 429 — glente, en rovfugl,
falco milvus; den ene var en høg, den
anden var en gled’, de vilde gjærne have
noget at æd’, Sgr. VI. 226. 4 i fuglevisen
;
for at glenten ikke skal tage kyllinger
el. gæslinger, synger hornene:
gie gie glent9, ifj6’w9 fæk do ent9,
io’9 ska do ha et folp9 (fårelår),
te næst 09 ska do nøw9s mæ et påtsko9,
Sgr. III. 156. 873 (Tåning); jfr. Sgr
’
63. 480 (Falster); VI. 67. 628 (Fyn);
J. K. 186. 57 (Hornsh.); Thiele Overtro
284 flg.; Wigstr. I. 314. 15, Skåne;
Cavallius Warend I. 214, Skytts harad
s. 181, jfr. Kuhn N. S. 453. 397; lige-
ledes sang hornene: gie gie glu, kom
å ta me rø lu! (S. Hald h.), sålænge
de var små gik de næmlig med rød lue,
når de blev store, lagde de den; jfr. sv.
glada; isl. gleQa huk.; eng. giede.
gleld (vestj., Vens.);
glel9 el. gled9l9 (Ag-
glel9 dø; i ønsker:
(alm.); gledeliq ywl,
æn gi — jul, fæst!
nyjor, posk, pensda! (Lild s.) ;
jfr. gladelig.
glæj, no. uo. se glæde.
1. glød, no. glø æn best. -9n flt. glø9r
(Vens., Gjern h.) ; flt. glø (Søvind s., Støvr.)
;
flt. glø el. glødr (S. Hald); glø æn -9r (D.,
vestj., Agger, Mors) ;
gloj æn \_gldj9’] (Sundv.)
= rgsm. ; ka do gi mæ æn glø po min
pib? (Mors); en glød er et tryllemiddel,
V. 40 kommes i det første læs gødning om
efteraaret; i mælkespanden St. Hans aften,
så malkes der tre stænk over gløden af
hver ko, det skærmer mod uheld, J. Saml.^
I. 47. a. d. (Vens.); frugtsommelig kvinde
må ej gå over gløder, så bliver barnet
hudløst, Sgr. VII. 35. 48; en glød føres
igennem færdigsyet linned, 3 gange igen-
nem en ny kjole, inden man tager den
på, Kr. IV. 384. 408-9; jfr. Cavallius Wå-
50 rend I. 404; kommes i masken^ hver-
3. glæde, no. gie æn (D., Lb., Agger,
Mors, Gjern h., Bjering^ Haslund, S. Hald,
Harridsl. , Sporup, Davbjærg, Søvind);
gie æn (Mors, Rødding i Norlyng h.);
gang der brygges, Kr.VI. 291. 381; under
kærnen, Sgr. X. 28.64, jfr. Liebr. Volksk.
315. 28. 30. 34. 45 (Norge), 360. 4 (Skotl.);
springer der en glød ud af kakkelovnen,
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
