Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godsindet—godtår 473
gods; arve-, flytte-, fragt-, fælles-, gribs-,
helgen-, hitte-, låne-, markeds-, styk-.
godsindet, to. giiicBsindt (D., Lindk.) ;
gowdsihdt (Søvind s.); gosen9 (Åbenrå)
= rgsm.
1. godt, no. gåt (vestj., alm.) — 1)
= rgsm. ; æ dær nåwH gåt i ham, så
se69r dt in^rld (D.); dær mo wær moj
gåt i ham, få dær komsr så let a’ ham
(Agger); dær æ gåt i’ dæ, mæn de ær
bwdn få det ho å næj9n få den træskow
(Årh.); let gåt skal æn hot sæt å sjæhn
se te (vestslesv.) ; han æ komdn a gåt
(N. Slesv.) 0: af god familie; de æ nåk
et imor gå’t (Vejr.) o: det bebuder ikke
godt ; hwa gåt ? el. hwans gåt Jiår do o
får mæj? sporsmål til fremmede: hvad
nyt? — hivans sæj9r do’ fo gåt? dertil
kan svares: æ sæpr tak fo gåt, da hids
do wel gi mæ noj (Agger) ordspil ; „ men
hons gåt skat do hæhns?", Grb. 161. 16
O: men hvad er ellers dit ærinde? —
ji gåt får (Vens.) give gode ord; æn
ska et nø gåt i unt (D.). 2) kager,
lækkrerier ; I skal ha noj gåt hjætn te æ
bar (hornene) (Agger) ; når man spottende
vil rose nogen, der ikke fortjener det, kan
siges: / skal ha man^ tak får æ bar,
I iva guwd we, I ga dæm gåt o od ^r
sijpl (Agger); små kager, der føres med
hjem fra gilde, J. Saml. I. 314 (Vens.);
„de æ gåt, æn æ ggr aw!" så hun, æ
kun, om hin sur wåst (D.); se bojle-,
bryllups-, hvede-, jule-, lidt-, markeds-.
2. godt, to. bio. gåt el. guw9 (D., vestj.)
— 1) itk.’sform af god, bruges også alm.
som bio.; de æ gåt I men dog også, især
hos ældre: de æ guwd! (D.); itk. bruges
alm. i vestj. ved samlingsnavne : gåt brø,
smor, tvust, wan, papi’jr; æn guw9 ivust,
noj gåt wust (Agger); de æ gåt wæjU
idå’ (sts.) ; hødt æ så gåt, te æn husman
ku ed 9t (S.Hald); „hær æ lyst o gåt!’^
så han, æ man, han fol nijer i hølH
(D.) ; da tyskeren kom i helvede, udbrød
han: ,ach, herre gott!" hvorpå jyden
svarede: æ hær gåt, så mo do vær re^
wån (vestj.); på en egen måde bruges
itk. i D. og måske i videre kredse om
noget med særligt eftertryk : de ær on
gåt mindsk! æn gåt stud, æn gåt kåp
kaf9, leq æn gåt uw9r in få jæn,
æn gåt støk kod; æn gåt9 bån! (D.)
kælenavn. 2) bio. i lignende betydnin-
ger som god (s. d.); han hår 9t gåt,
sir gåt ud, æ hdw9d tæj’tr si gåt; do hår
et gåt å 9t (D., vestj.); iron. : do sir gåt
uwd, din grem dræti-’ (Agger); han kam
gåt tej 9r, f. ex. ved en god arv el. et
godt giftermål, o: han fik en god stilling;
di æ gåt wej dr (sts.) o: det er rige
folk; de ka blyw gåt (D., Malt) o: det
er mig ligegyldigt; de ka gåt blyw, det
10 kan gærne undværes; de mo do gåt,
det må du gærne; de två gåt o ve’d,
det var let at mærke (D.); de ka gåt vær
san; de ka gåt vær te æn anen gåri; a
vel gåt kom, nær do vel hå 9t, o : gærne
;
a håd gåt o tval ti dål9r (D.); så mof æ
dær gåt o ival (B.) o: rigelig; tegnebogen
var ligegodt gævere med kongen, Kr. V.
95, o: kongen holdt alligevel mere af
tegnebogen ; det vilde Mette godt, Kr. V.
20 61, jfr. 242, gærne; i en ejendommelig
betydning kan siges: de æ guw9, di et
hår skek9t båj at9r æ dåqt9r (Lonb.) o:
det er mærkelig, påfaldende; se godtnok;
grund-, ilige-, lidt- lige- mund-.
godtfolk, no. = rgsm.; „hur gåt-
fålk ær, kom9r gåtfålk te!"’ så æ man,
da kom æ rakdr ift (vestj. alm.).
godtkjøbskram , no. gåtkyvskram
de (D.) = rgsm.
30 godtnok, bio. gåt nåk (vestj.) ganske
rigtig ;
„préjsti kam gåt nåk", Grb. 86. 118
;
„hon sa dér ås9 gåt nåk mé feridn i
hwol", Grb. 202. 50, hun sad der også
rigtig nok med fingeren i hullet; „let
ét9r kam jæs9n (gæssene) gåt nåk der-
hen" , Grb. 84. 63; han finder tudserne
godt nok, Kr. VII. 48 ; sporger A. : tykkes
du ikke, det er godt? og B. svarer: det
er godt nok, kan A. fornærmet sige:
ifi gåt nåk — de er hal fådæ’r9! (Vens.);
ligeså Lild s.; jfr. Sgr. XI. 125. 330.
godtroende, to. guw9trdw9å (D.);
guw9trowin (Agger) = rgsm.; „e søl9
gutrow9n for", Grb. 91. 46.
godtøls-tønde, no. guølstøj æn -9r
(Vens.) = rgsm.; tønde med stærkt øl,
se Grb. 202. 47.
godtår, no. guto’r (Lonb., Holstbr.);
de gamle siger: godtår! til den, som
50 drikker (jfr. sengot) ; se Junge s. 173;
efter en gammel optegnelse af Fogtmann
fra Ribe amt sagde A. : godtår ! B. sva-
rede : singgot ! el. A. sagde : krik ! B.
:
krak! A.: godtår! B.: tak! når flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
