Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 godvillig—grabse
efter hverandre drak af samme glas, jfr.
Søegaard, I Fjeldbygderne s. 94; en
lystig måde at drikke til på var: guto’r
flab, we do ha, så gab! (Mors, glds.);
ordet bruges i tim. : do ska fg dt, el. de
skipr, nær g— fåhr dæ’ te, el. nær g
—
fåhr ijæ’n (vestj.) d. e. til ubestemt tid;
ordet er en forvanskning af: godt år!
hvilket man ønskede hinanden ved drikke-
lag; Aasen, svensk, gutår; „forklaret som
godt år, dog noget dunkelt", Aasen; jfr.
Skytts li. s. 50. ^
godvillig, to. gudivihd (Lild s.);
guwdvilH (S. Hald) ;
gow9vilit (Søvind s.)
;
goiviU (vestslesv.) ;
govild (Åbenrå) —
han æ g
—, tjenstvillig; han gor H g
—
== rgsm., uden tvang; han gor H giiwB-
vild å glaj^ld (D.) ;
„di ga guwilli djæt
mej te 9", Grb. 23. 28; æ føbr ek mæj
guwdivil9 (Agger); de er e søU gudwili
fjdlc9r, me (man) ka fo ole de hon
hor (Vens.), hun er en stakkels god-
hjærtet tosse . . . ;
gavmild (Lild s.).
goe, no. se gård; to. se gud.
goeni, udrbso. en ed, som skal
bruges i Hads herred; de æ gg9ni el.
gå9m san! jfr. Junge s. 326 ned.; se
Kalk. gonds blåm; Rietz gånn, se Skytts h.
s. 124; Sch. Liibb.: games, gans, for-
drejelse af gades o: gottes.
goer, no. flt. i et byrim: ,Vejsig goer,
Bolding kroer", Sgr. II. 89. 423, fra Åstrup
s., Gjørding h. ; betydning? gård?
gof, no. se guf.
goi, to. se god.
goj, uo. ft. se gide.
gojavteri, udrbso. se godaften.
gojmor, no. se gudmoder.
gol, uo. se gale.
gol, no. godl æn (Sundv.) røst, om
msker; han hær æn goi go^l; dær ær
æn gråw gol i ham (Hadersl.) se gale.
gold, to. se gjelde; no se galle.
golde, no. gdl æn best. -9n flt. -ar
(Vens.) person, som bærer sig sært og
avet ad, om kvinder.
golder, no. se galde.
golm, no. se galm.
golp, uo. se gylpe.
golt, no. se galt.
-gom, no. se brud- ;
jfr. Aasen gumi,
isl. gumi, mand; -gumme.
goms, no. se gams.
gonend, tf. se gangende.
gong, no. se gang.
gonnis, no. gonis æn (Holstebro) en
udstoppet figur, der sendes fra hus til
hus, til dem, som ikke er færdige med
deres arbejde; de ær æn sær gonis (Lb.)
en lojerlig fyr; byg-; jfr. fissemand.
gontj, uo. se gunte.
gople, no. se vable.
gor, no. se gård.
gor, no. gor el. gord de (Mds., Her-
ning) slimet, dyndet stof; jfr. Aasen gor,
dynd, søle, isl. gor, halvfordojet føde;
Rietz går, sv. gorr, materie, tarmenes
indhold; eng. gore, levret blod; frø-,
tørve-.
gorre, no. se gor.
gorrel, uo. se gurgle.
gos, no. se gås.
gosse, uo. se gasse.
20 gosten, to. se gusten.
-gott, no. se sen- ; htsk. gott ;
gu, gud,
gotte sig, uo.
gåt -9r -9t sæj (D., Lb., Thy, Agger);
gåt9n gåtn9r gåt9nt (Vens.)
= rgsm. ;
gore sig tilgode ; se god ; m. h. t.
formen se fæste, glatte, lette, rette, slette,
støtte,
gottre sig, uo. der kom et helt,
I
kogt svinehoved ind på bordet, de skulde
30 have at gottre dem med, Kr, VI. 103,
o: gotte sig ved.
govl, no. se gavl.
govre, uo. gov9r govr9r govr9t (Lb.);
ft. gov9r9r (Vejr,); ft. tf. -9d (Heil. h.);
nf. nt. ft. gob9r tf. gob9r (Vens.); gobr9d
(Mors) — ryste af kulde ; han guvi9 (Lisbj.
Terp); jfr. bevre, gegre, hovre, ryste.
govn, no. se gavn.
govt, bio. se gav.
govter, no. gdwtsr i -9r (Vens.)
klodset, kejtet, men morsom person.
gra, no. uo. se grav, grave, græde.
grabbe, no. grap9r flt. (Holstebro)
;
de æ nåw9r ård9ntliq gr —, store hænder
med lange fingre; jfr. Rietz grabbur flt.,
grove hænder.
grable, uo. graf9l grafl9r grafit
(D., vestslesv.) rode med fingrene i noget
;
å gr — mæ æ feri9r i æ smor\ jfr. eng.
grapple; holl. grabbelen, mnt. grabben,
„schnell fassen", Sch. Liibb.
grabse, uo. grajis -9r -9t (vestslesv.)
rive el. ruske i noget, rive af sig el. til
sig; jfr. plt. grapsen, Schiitze; gripse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
