- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
502

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502 grøde—gødevejr
om den magelige; om stiv grød kan
siges: di æ så styw te æn kii skyd S2)ur^
mæ dm, el. te æn hu hrcek æ skip i sm
(Lonb.), jfr. katteojne; når grøden er
spist op og man vil have mere, kan
spøgende siges : vi ka et kom te æ grød
får æ bon o æ fad (D.); jfr. „rør i mig!"
sa’e sødgrød; „smor i mig!" sa’e sur-
grød! „skvit, skvat!" sa’e vandgrød;
,py-y-t!" sa’e melgrød, Sgr. VII. 227. 832
(Fyn), se gryn;
grød er landets bedste grøde,
som æ sur å som ær sød9,
om di åqså æ let swæpn,
derved er vi ikke vræjen
;
thi vi véd, at somme gryder
gærne haver disse lyder;
de kan få det af så lidt,
dette har man hørt så tit (Branderup);
bornerim
:
2)of pof py,
mi muw9r koqt grød,
få9r de fåtrø’d;
hår I så kæn måq!
hun koqt dm i lud,
o salt 9m mæ krud; —
a vil åhr småq dm!" Sgr. XII. 186. 735;
juleaften lægges en skefuld grød for hver
person efter ’nadveren ned til katten; det
mske, hvis grødklat katten først tager,
skal først dø, Sgr. I. 26. 87 (Sall.) ; nyårs-
aften og kongeaften, når man har spist
en god nadver, sættes et tomt fad el. en
tallerken på bordet, derpå en ske med
en klat grød i koppen; de tilstedeværende
stiller sig rundt om bordet, en giver et
rask slag til skeens skaft, så den snurrer
rundt; den, udenfor hvem skaftet stanser,
skal spise grøden, denne leg kaldes:
å hwerl i grø (Vens.) ; se snurregrød
;
„give én grød" (Agger): spænde hånden
om kinderne på en og således vriste
munden op; i sagnet trakterer bjærg-
manden med grød kogt på lyngbrum,
Kr. III. 17; i æventyret triller konen
mælk og grød til gæsterne med en trille-
bør op i et hul i bordet, Kr. Æv. 297;
grøden, som pigen ikke har spist, råber,
da heksen sporger: „hvor er du?" —
„under sengen!" — „under bænken!"
— „på maven", Sgr. XI. 191, jfr. læder-
pose. 2) en festlig sammenkomst, hvor
der trakteres med grød, se binde-, korn-
i-huse-, opskjær-, skår-. — Jfr. Aasen
graut, isl. grautr hak. ; htsk. griitze, groft
malet, afskallet korn, mnt. grutte el. grutte,
Sch. Liibb. ; eng. grit, klid, af samme rod
som grutte (s. d.) ; se nisse, 1 . gronning,
pind; amdams-, barsel-, boghvede-, brude-,
byg-, flojels-, gilde-, gjøgs-, gase-, gåse-
hals-, helgryns-, hvede- hvid-, jule-, kar-
toffel-, kjærnemælks-, kneble-, kommen-,
mel-, mælke-, pis-, pose-, præste-, risen-,
10 rugmels-, rød-, skranne-, storbenet-, store-
gryns-, stunte-, sur-, sød-, tinnie-, tinte-,
vand-, vælling-og-, ølle-.
grøde, no. grø æn (D., Lb., Agger,
Røgen, Søvind, Hads,Vor, Hjelmsl., Støvr.)
;
gré9 æn (Vens.) ;
gre æn (N. Sams) ;
groj
æn (Agersk.) — 1) årsvækst, afgrøde;
kudnt stor gåt i grds (Vens.); æ grø
læpr sæj (D.) ; dær æ grø i æ loft, i æ
joicdr (Lb.); æn gu grø (Hjelmsl.) af-
20 grøde ; de vel ha æ grø å æ jowdr jæn
gåri i æ or (Malt); næd dæ komd grø i
væjrdt, så komd dæ klø i læjrH (læderet),
Sgr. VIII. 88. 248 o: om foråret, når
grøden kommer i luften, begynder menne-
sker at længes efter at begynde arbejdet,
også vestj.; køerne ka lout grøan om
foråret og bliver urolige i stalden (Sø-
vind s.): æ kato’fl^r æ gåt i grø (Ag-
ger); dær æ grø i ham (vestj.) han
30 vokser godt ; han æ gon å æ grø (Agger)
j
han vokser ikke mere; jfr. efter-, efter-
års-, for-, høst-, op-. 2) andemad og
andre vandvækster; de grød (Mors) = frø-
spy; æ g æ ful a grø el. ^rø3r (Lindk.);
chara J. T. s. 56 ; conferva Agard s. 293
;
lemna s. 123. 313; sphagnum s. 343;
jfr. pajk; fjord-, sten-, å-, åle-. 3) syge-
lige udvækster på msker og dyr; grø
æn -dr (Andst, Malt, Hmr.) ;
grø æn grødr
40 (Sall.) ;
groj æn -dr (Agersk.) ; æn grø i
æ hals (Lindk.); jfr. tadder; se lever-.
4) en uordentlig ophobning af sager:
dær æ da æn foskræ’ksld grø hær, æ ka
ek fostå’, hvitd ivi ka fo go noj reliqhid
ow dr (Agger); jfr. Aasen grøda, grøde,
grode, isl. groSi hak.
grødet, to. grøjd (Søvind s.); grddrd
(Vens.) = rgsm. ; sij grødrd uk (Vens.)
— 1) om en, som har grødlevninger om
50 munden. 2) om en hjemmefødning; se
små-.
grødetoj, no. = grøde 2; Sgr. V.
71. 5^6, om lemna.
grødevejr, no. grødwer e (Vens.);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free