Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grødeår—grøftepige 503
grøvæjr(yestj.); grøicæjh (Agger) — vejr,
som er gunstigt for vækst af græs og
sæd; grop vær (Agersk.).
grødeår, no. grøp’> et (Søvind s.)
år, hvor græs og sæd gror godt; ne9 de
får»9 dm vintardn, de æ thjn U H gåt gr —
.
grødfad, no. grøfad æn -fåd (D.);
grøfa e best. -fq9 (Vens.); grøifaj et
{Søvind s.) = rgsm.; i gi. dage altid af
grødske, no. grøskij9 æn -skij^r
(D.) = rgsm. ; se atten.
grødskover, no. grddskåw9r flt.
(Agger); grøskdw9r (Vens.) — skover
(s. d.) på bunden og siderne af grød-
gryden; se Grb. 35. 12.’
grødspejl, no. grødspæjl æn (Varde-
egn) = grødstik.
grødstik, no. gréstek æn -9r (Vens.)
træ, det lå på den nedre bordende med lo en flad ske til at røre i grødgryden med
;
bunden ivejret, jfr. Kr. V. 382 ; di æ som-
jæn, sånæ’r som i æn grøfad, dær æ di
tåw (vestj.).
grødgryde, no. gro-, gror- el. grødgryd
æn -gnjd9r (D.); grodgryd æn (Agger);
grøgry æn -»r (Vens.); grøigry’æn -grør9
(Røgen; Søvind s.); grøgryd een -gnjrdr
{Sall.); gregrij æn -9r (N. Sams); grø-
grijj æn -9r (S. Sams) = rgsm.; nær
grødgryd9n iva gdt stap9d nidr i hyj, ku^^
di (grøden) nåk wæ we å hol dæm warm
te méjda (Lild s.) om høkogning; Agger-
boens gr— er en sølle fattig en, der
har to ører og ikke kan høre, tre ben
og ikke kan gå, en stor mund og intet
kan komme i den, se Kr. VI. 247. 337,
Sgr. VI. 22. 293; en gr— er i Frisernes
våben, de fik den, da deres kvinder i
slaget kastede kogende grød i hovedet
på danskerne, mens deres mænd flygtede, 30 (Viborg egn); gretvt æn (Tved, Mols);
jfr. madstok, spejl, spjarre.
grødulk, no. = grødpæser, Sgr. V.
191. 41 (Sams).
grødvom, no. grøtvåm æn best. -m
flt. -wåm (Vens.) = grødliv.
grødværk, no. grødicærk (Lild s.)
grødet is; ful o kwar9 å grøåtværk ka
haw nåk hhjw; se kvadder.
grøe, to. se gredig.
grøffel, no. se grøbbel.
1. grøft, no. groivt æn (D., vestj.); æn
das gr —, en dags gravning klyne; i ældre
tider lejedes tørvejord ud i dagsgrøfter;
en dygtig karl kunde grave 4 læs om
dagen, jfr. demat, græt; tørve-,
2. grøft, no. grøwt æn -9r (Vens., S.
Sams; Søvind s.); growt æn growt (Elbo
h. , Hindst h. , Sundv.) ;
groivt -æn -9
(Røgen, Hads h., Årdestrup); flt. growt
se Mullenhoff, Sagen s. 73. 75, Hansen,
Tialen s. 32 anm.
grødhoved, no. grøho et (Årh.,
Lisbj. Terp) skældsord til en dum person.
grødhøg, no. grødhøq æn (Vejle);
grøhøq i -høq (Vens.) — grådig person;
i en byremse: di GråwU grødhøq, Sgr.
III. 56. 178 (Gravlev, Djursland), vældige
grødspisere.
grødliv, no. grødhjw æn (Malt, D.) ; 40
to. grødliw9t (Læborg s.) — frådser; en
tykbuget person; i byremser: di Grdh9l
ffrolyw, Sgr. VII. 237. 891 (Haderslev);
ån’bår9 grddhjw, Kr. VI. 345. 214 (Arn-
borg); Snæjbjær9 grodlyw, Kr. IX. 133.
353; Statm9ti grodlyw, Sgr. XII. 142. 366
(Rkb. egn).
grødpæser, no. den, som ved grød-
fadet blev sidst færdig (Sams), Sgr. V.
191.’ 41.
grødralle, no. grødral æn (vestj.)
en trææske, som hedeboerne førte med
sig fuld af grød til marks, når de drog
ud at grave flager.
gratvt æn (Åbenrå) — 1) grøft (Vens.
Røgen, Hindst h.); en pludselig fordyb-
ning i havbunden henad mod Listerdyb
kaldes: æ groivt (Fanø); grøften taler i
æventyret til pigen, Kr. Æv. 1 79. 27. 2)
et opkastet dige (Elbo, Mols, Sall., Hør-
ning s.) ;
grøft og dige (Tved) ;
jfr. grave,
grob; isl. groftr, groptr; dige-, flæk-,
vej-.
grøfte, uo.
gréwt -9r -9 -9 (Vens.);
grhwt -9 -9t (Søvind s.);
growt -9 -9 -9 (Sundv.);
å grkvt æn grob åi)
= rense en grøft;
grøwt æn æ^ uk, kaste grøft tværs igen-
nem den; gr— æn ej,, kaste grøft på
alle fire sider (Vens. ; alm.) ; de ær et fæj
grdwt9n do go (Sundv.), stort grøfte-
arbejde; jfr. grobe.
grøfteline, no. grdwtlin æn (Vens.)
snor til at sætte grøfter af efter.
grøftepige, no. growtpiq æn -piq9r
(Fanø) en pige, som graver es til fiskerne
;
jfr. espige, graver 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
