Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gråmand—gu 507
Itid gik i , selvsorte " klæder o: toj vævet
blandet sort og hvid uld; (b awbo-
rolqrdr, o: Aggerbo grålår, se kamp;
grålår V. S. O. o: bonde.
gråmand, no. groman æn (Hmr.)
dunk, jfr. Kr. III. 156; se dunk.
gråminke, no. gråme’yk æn (vestj.)
person, som er grå i ansigtet, mest
)øgende.
gråmis, no. i udråb af forundring : lo
f,
du levmcl3 gråmrs! (Thy). |
gråmunter, no. gråmo’nt^r (Agger)
^alm. navn til puddelhunde, se grådonner.
grån, no. se grand.
gråne, uo. i udtr. de grå*i9 sa’indl
"(Sundv.) vejret bliver gråt.
grånille, no. lus, i en gåde : lih
groyiel, do vil mæ pel; i steler a lo, i
stærkdr do peUrdt g (vestj.).
gråplettet , to. gråplætdro (Agger) 20
= rgsm.
gråre, to. se grådig.
gråris, no. gråris (Vens., Thy);
gråris el. gråjs (Agger) — vistnok for-
skellige pilearter, f. eks. salix caprea og
repens, hvis ris bruges til staldkoste;
grbris å pos (Lild s.), gråris og pors;
salix cinerea L. (Lemvig) J. T. 337; salix
repens, fusca, arenaria L. (Thy), J. T.
338. 356.
grå ronnevæder, no. gro ronsvær
(D.) et kortspil, hvor man gentager ramsen,
idet man lægger kortene op: koti9n o
jawt, dqm9n o fraqt, knæqt9n haqæ’ftdr,
tid9n (o: tien) ær kom^n, vælkomøn gro
ron9vær! (esset).
grås, no. uo. se grås, grase.
1. grås, no. grå^s æn grås9 (Sundv.)
gråspurv.
2. grås, no. grås {\est}.) almindeligt 40
navn på en grå ko.
grå sand, no. gro sån de (D.) købes
på apotheket for at strø i hovedet på
born for lus, er pulvis pelliculosus, blanding
af sabadillefrø og andet.
gråsejd, no. \_gråsej’\ æn (Vens.);
gråsæj (Agger) — en fisk af torskeslægten,
gadus virens.
(?) gråsi, no. yndest (?); han ær
reqtiq i gråsi dær; a ær et i gråsi ve’
kam (Lysgd. h.); lat. gratia?
gråskjægget, to. gråskæqs (Agger)
= rgsm.
gråspink, no. se gråspurv.
gråspurv, no. (Lild) grbspari æn
-dr (Lild s.): gråspars æn -9r (Vens.);
itk. (Bradr.); gråspars æn -spars (D.,
Lyne s.. Søvind s.); itk. (Agersk.); grå-
spa [et] -spars (Sundv.); gråspår [ef]
(Ang.); gråspårs et (Bradr.) = gråsperik
æn -sr (Egebæk) = rgsm., en fugl, frin-
gilla domestica; håp g o aw lisom æ
grå’sparsr (Malt) skynde sig med noget,
fare fra det ene til det andet; jæn oiv
di Sorsri gråspårs (Galten), en mand fra
Sorring (Framlev h.) ; holder en hvid
gråspurv til ved et hus, betyder det lig,
Sgr. III. 127. 614 (Sams); dens tale se
Sgr. IX. 213. 653.659,
gråspætte, no. gråspæt æn [-spætsr]
(Agger) en fugl; hvilken?
gråsset, to. gross (Hanh.); gråsi
(Agger) — grålig i farven.
gråssivorn, to. gråsiworn (Thy) =
gråagtig.
gråsten, no. gro’stijsn æn -stijsn
(D., vestj.) — 1) kampesten; de ær æn
grg stijsn i ham (vestj.) 0: han er en
tavs, tvær person. 2) Gråste’sn, en by
i Sundeved; deraf det bekendte navn på
en fortrinlig slags æbler: gråste’ns æfsl,
i Kbhavn nævnede efter byens af tyskerne
omdannede navn : gravenstenere ;
jfr. Ha-
gerup, det dske. Spr. i Ang. 2. udg. s. 161
anm. ; Feilb. Fra Heden s. 59 anm.
gråstribet, no. grostrivsrs (D.) ;
grå-
stribsrs (Agger) = rgsm.
grå svend, no. grg sivæn fit. (Lind-
knud) lus.
grå Soren, no. navn, som hval-
fisken nævner sig med i æventyret, Kr.
V. 152.
grå Thomas, no. grg Tamss i æ
gar (Ølgod) gjerdesmutte, sylvia troglo-
dytes, Sgr. III. 158. 889.
grå torsdag, no. se hvide tirsdag.
gråtot, no. J. T. 296, en plante,
(corynephorus canescens Beauv. (Hvejsel).
gråtting, no. se grutning.
grav, no. se grob; uo. se gro.
gråvejr, no. gråvejs (Århus egn);
grg væjr (D.) — gråt, mørkt vejr; de
træksr åp te gr—, kan siges om et barn,
der er ved at græde.
gråvidie, no. J. T. 215 = gråris.
gu, to. se god 1 1.
gu, no. forkortelse af gud (s. d.)
bruges i eder: ja gu’ ær st så, næj gu’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
