Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 aubberne—gud
ær dt et (D., vestj.), også: gu dr 9t så!
— æ de dijn, dæn hat ? ja, gu ær 9 så
!
(vestj.) ; sij, han skæbdr (vrænger) aj hans
muwdr! ja, så gu, æ wel gåt trow dr
(Agger); æjs9n, gu misæl, håd a fåt låw
te å hlyw dær, Sgr. IV. 194 (Skals); jfr.
gud, sku; mi-, så-.
gubberne , no. gubdrdn flt. best.
(Vens.); sæt set huw9 nij3r i g
—, ned
mellem skuldrene; grundbetydning?
gud, no. Mb. se gut.
gud, no. gu, guj (D., vestj., alm.);
gu (Vens.); gud, guj (Heil. h.); gu, gur
(Vejr.; Sønderj.) = rgsm, ; i guj endal
(vestj.) udråb; guj i henpri! (Valsb.)
udråb; a frøqtdr guj, føUr æ lanvæj o
pasBr mi studhandl (vestj) ; kapcil, de ér
hé gu å an ast (Vens.) kaffekedlen er
hendes gud og anden rumpe, o: hendes
kæreste tilflugt; om guds navn se Nyrop,
Navn. M. s. 154. — gud bedre! alm.
beklagende udråb; gu her mæ stqksl!
(Vens.) ;
gu hæjr 9 (N. Sams, Ang.) ; „gu
bæj9r 9t!" så han, væi9r9n, han ku it
føh fpr9n (Randers); ,a æ fræ Dejret,
"
sa’ manden, „gu’ hejr ’et!* Sgr, 1, 158.650,
,a æ fræ Almind, gu bejr’ et!" Sgr. I.
156.618 (Kolding); vognene knirker, når
de kører til Århus: „a æ fræ Blirup,
gud bej’r ’et! (Vær s. ved Horsens), Sgr.
VI. 198. 816; udtrykket bruges også om
Bjærgby på Mors; gud bevares, udråb:
gu h9wå’r9s! (Agger alm.); gud for al-
ting, talemåde; ta mæ mi kæp, mi son,
guj får ålteri, a ska ha Mar9n (konen)
gi9n æn vænøri, får a ka et fåswå’r o læ
hin go te ålt9rs mæ så9n æn sin; hun
hår et fåt i tåtp daw, o de æ jæn få
moj, guj får ålte’H ! (vestj.) et skæmtesagn
;
gud forbyde, ønske : guj fåhif ! (vestj.)
})lyw9 a gal, — som guj fåby! — så æ
a 9t men9sk, som eri9n ka styr, Kr. IX.
245. 22 (Lisb. Terp); gud forlade mig,
udråb: „do ska, fannen ta mæ, — guj
faloeh mæ !
— fo noj (få noget), Tkjær II.
80; gud fri, ønske: gu frij wås ! (Agger) -,
næj, guj fri wås wal, da! (vestj.); gud
give, ønske: gu gi, de wa så ival! (Ag-
ger, alm.); guj gi 9t! (D.); gu ji, hqj
wil kom (Vens.); gud glæde, udråb:
når en afdød ægtefælle nævnes, kan til-
fojes: gud glæde hans el. hendes sjæl i
himmerig! Mb. eft. Outz., vist alm., glds;
spøgende ønske: gu gie di sjæl i æn
træsko hæl å di nyr i æn kotp tyr å di
hjat i æn kow blåt (Mors, glds.); gud
ba’ lov, udråb: guj ha låw (Agger, alm.),
også: guj9låw o tak (vestj.); „gujhalåw
få så’vit!" så han, æ man, da vest han
et, hwor han wår (Lindk.); guj9låw te
vår hær løst å’p få’ hin (Valsb.); gud
hjælp, udråb, ønske: gu hjæ’lp! (vestj.)
den sædvanlige hilsen til arbejdende
lomsker, derpå svares: tak! også: gu
hjelp je el. de! (Søvind) spøgende til den^
som dovner; „no jælp mæ guj, æ min
næjs læri9r en beq9 mi arm!^ sol han,
æ man, da ræh han æ arm ægø’m9l æn
lær (stige) å æ næjs å æn spol (Nord-
slesv.); de æ, gu hjælp mæ, san! (vestj.)
forsikring; gud høre, ønske: gu hør de!
(Agger); ja, guj i hemøriq hør 9t! (D.,
vestj.) siges, når f. eks. et godt ønske
20 udtales for en syg; gud i vold: guj i
wål (vestj.) alm. afskedsønske, når nogen
går bort; horn tilråber hverandre, når de
skilles: guj i wål! go et o fåt dw9r æn
uh knåtl, dæn stuw9r ka do sii9 o hyt
dæj får! (vestj.); den onde kan ikke
tage en mand, han er „gud i vold", thi
han har samme dag været til alters,
Kr. VIII. 302; gu i wål; no wel æ gi
jær gu i wål (Agger) ved afsked; gud
30 lade: guj læ wos low læri å li wal!
Sgr. II. 110. .540, udråb; gud lonne:
får9ical ! guj Ion dæ, a’ ka et ! (D.) som
udtryk for taksigelse fra den, som intet
har at gcire gengæld med; gud med:
gu mæ’ dæ el. mædd! (Vens. glds.), svar,
når nogen byder goddag i stuen; gud
nåde: guj nå mæ arm stak9l! (D., vestj.);
ønske; gud sende: gu, sæn tnæ humr
dål9r, ræjst9r dæ jæn, så tår a 9m et,
40 Kr. IX. 229 (Hornum h.); gud ved: guj
vei, a træti9 håt fur 9t (Silkeb.), udråb;
gu we’d, åm han kom9r? — hwit9 mon
æ went9r for æn? — ja, gu wed dr!
(Agger); gud i hemdriq ved 9t (vestj.);
gud velsigne: gu wælse’qn dæ! (Ag-
ger) siges til den, som nyser (alm.);
gud vil: om guj da vel (D., vestj. alm.)
forbehold ved aftaler; om guj vel o æ
toj må hål, så komør a! (Malt); om guj
o vel å men træskostøwl ka hål (Lisbj.
Terp), Kr. IX. 245. 13; spøgende: om
guj vel o a må’ få mi kun (vestj.); gud
være: i ønsker: gu xcær mæ dæ’ el. gu
wæ mæd9 ! (Agger) ;
gu wæ låw el. guw9-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
