Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gud-skabt—gulTe
5U
gus nawn!^ ser di, å di kåhr 9d å go
gus nawn, nær di ggr å teqar; i daw
Ijpr a ejt i gus natcn (Lild s.) o: idag
tigger jeg ikke; go u (du) i gus natm
i daw ijæ’ii? — næj, idaw sæUr a Umdr,
Sgr. IX. 90. 267 (Lisbj. Terp); a hæjar
’im let i gus nawn ! el. gi mce let i
g
—
/i — (vestj.) er den sædvanlige tiggerbon;
Jion er héhns ene så gusina’wns (Vens.)
o: ikke så stilfærdig, from.
gud-skabt, to. i udråb : i ol men guskåp-
tiq^ daw (Vens.) o : mit liv igennem el. lign.
guds ord, no. = rgsm.; æn hor
åhr æn gus uw9r (D.) o: man hører
aldrig gudelig tale; de glier væk som gujs
tør i æn stodæ’nt (Ang.) ; også ’om blade
med trykte gudelige ord, bibel, salmebog,
prædiken; han tykte, det var synd at
gcire ild ved guds ord, Kr.V.295 o: blade
guds skyld, no. i indtrængende
bon: do må da få gus skyl ænaUst
(endelig) gijjar et! (D., vestj.). .
guds tak, no. i talemåden: mam
gus tak! (D.) vel mest fra fattige, der
får en almisse.
gudstjeneste, no. giistjændst (vestj.,
alm.) = rgsm. ;
jfr. s. 228. 27, de dødes
gudstjeneste; Thiele II. 133; N. M. Pe
10 tersen, Isl. Færd IV. 312; Asbj. III. 80
Storaker Till. s. 13; Nicolaiss. Nordl. I
31; Hagemann s. 80; Cavall. Wårend I
491. 176; Jonsson s. 22; Renvall s. 22
Arnås. II. 389 ;
Qvigst. 1 42. 187 ;
jfr. Mhoff
170.233; Grimm S. nr. 176; Kuhn N. S.
5.5; Wolf N. S. 666; Strackerj. I. 228;
Urdsbr. II. 72. 4 (1884), IV. 60 (jødisk
leg.), VI. 90; Revue d. Tr. Pop. I. 86;
m. h. t. forestillingen, at genfærd sønder-
af bibel og salmebog; da præsiens præ- 20 river og splitter, jfr. Sgr. XII. 133. 260^
diken var faldet fra ham i en pande med
fedt, snappede hunden den og åd den, og
derefter bad præsten menigheden tage til-
takke med hvad han kunde huske udenad
;
ti ,det rene guds ord var nu i hunde-
ast% Kr. IX. 278, Sgr. X. 210. 486.87.89,
J. K. s. 32; samme forestiling Wigstr. II.
139, Sagor s. 80, Asbj. II. 106, Haukenæs
IV. 428.
Wigstr. II. 327; messe.
guds under, no. = rgsm., en uventet,
mærkelig og lykkelig begivenhed; de wår
da æn gus ondr, te han slap mæ æ
lyw! (D.).
guds vejr, no. æn gus væjr eL
gusdns væjb (vestj.) et forfærdeligt vejr;.
ka do kom uwdd i sån æn gus ivæjld?
(Agger)
;
„no tvår 9 jéj awt^n e grom»
gudspenge, no. guspæti (D., Bradr., 30 ^t<s werli" , Grb. 161. 3, ligeså 190. 79.
Agersk., vist alm.); guspæri (Sundv.; An-
gel) — fæstepenge til et tyende; jfr. J.
Saml. II. 154 ned.; Kalk. II. 95, guds
penninge, s. 205 helgenspenning ; Kietz
guss-penning ; Z. f. M. III. 52, mnt. godes-
pennink, Sch. Liibb. „handgeld, insofern
es urspriinglich gottesdienstlichen zw^ecken
od. den armen zu gute kam, denarius
sanctus; beim abschluss von kauf- u.
miethkontracten ist es noch jetzt an 40
manchen orten iiblich dieselben durch
einen gottespfennig zu bekråftigen, jfr.
Kuhn W. S. II. 63. 192; også kaldes det:
godes geld el. des hilgen geistes pennink
;
eng. god’s penny, fr. denier de Dieu, de-
nier å Dieu, fordrejet til dernier adieu,
ital. denario di dio; se fæstepenge.
guds rige, no. i tim. de gæ it sådn
te hija som i gus riqa (Tåning); de gor
et så3nt tel i gus riq, te hivær for aenoose gjerrig-.
guds velsignelse, no. == rgsm.; a
ønskdr dæj gus vælseqn^ls (D.), spottende
kan tilfojes: o æn slant te (Lonb.) og en
slump til.
guds villie, no. = rgsm. gus viU,.
dæn ska’ skij9 o dæn ve’l skip! (D.)
gudson, no. gu’son æn (Braderup)
således nævner gudmoderen den dreng,
hun har båret over dåben.
gud være lov, udrbso.
do glæmdr
(Agger).
gue, to.
guel, no
guf, no.
rgsm.
;
da, guu^låw, ek dæ sipl
se god.
se gulv.
gof æn (Mds., Agger); itk.
(Vens.) — 1) æ huå ga æn g
— a’ sæ,.
et bjæf; også om undertrykt hosten (Ag-
ger); jfr. gjaf, bjæf, vof. 2) de æ lown
i di gof (Vind s.), gåf (D.), i din hals;
kowldri (kowrari?) å ræn mæj, Sgr. XII.
136. 289 (Thy).
guds røring, no. kots ryarari (Valsb.)
ed (s. d.).
guffe, uo.
gof -dr -9 -9 (Vens.);
gowf -9r -dd -9d (Agger) —
gø småt med mellemrum ; også om msker
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
