Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gullin— gulv 517
gullin, to. gylden, også fig. ^du er
en g— [guhn] unge", en sød unge (Slet
h.), Mb.
gulmor, no. se gudmoder.
»gul mælk, no. [gu9l tnjælk’] (Als)
en plante, svaleurt, chelidonium majus L.,
J. T. 29^.
gul nellike, no. [gul nelksn æn -9r]
(Haderslev) en plante, guldstjærne, gagea
lutea, Schult., J. T. 304.
gulpe, uo. se gylpe.
gul pæk, no. J. T. 115 = gul flæg
(Als).
gul smære, no. gul smær^r flt.
(Thy), en plante, humleagtig sneglebælle,
medicago lupulina L., måske’ også en
kløverart, trifolium agrarium L., J.T. 245.
gulsot, no. gulswåt (vestj.); guwl-
såt (Vens.); gtils pt {Søw’md s) en sygdom,
icterus; den, hvis hår kommer i en fugle-
rede, får gulsot, Sgr. III. 239. 34; syg-
dommen er fortsættelsen af modsot (s. d.)
som begynder med brødlede og ender
med tæring; rådet derfor er at måles
(s. d.), Kr. VI. 184, el. gå imod en kirke
tre torsdag morgener og sige, når man
ser kirken : hjælp du mig, så vist jeg nu
ser dig, i navn osv., J. Saml. IV. 113.8,
hvilket også gælder for modsot og svind-
sot; el. spise tre lus (s. d.) bagt i en
pandekage og fanget på en person af
andet kon, Kr. IV. 395. 526, VI. 281. 281,
samme råd i Skåne, Wigstr. II. 137, i
Norge, Nicolaiss. Nordl. III. 3 ; en levende
edderkop i smor, Folkl. Rec. I. 45. 153
(Engl.); eller spejle sig hver morgen
fastende i tjære, J. K. 372. 1155 (vestj.),
4 eller sætte noget af den syges urin stil-
* tiende op i skorstenen, Sgr. VIII. 120.
529-31, el. hænge en udhulet gulerod op
i skorstenen, Sgr. VI. 69. 6-53, jfr. Mélus.
I. 402. 457 (Frankr.); se endnu Thiele,
Overtro nr. 482-86, Cavall. V^arend I.
323. 401, Wigstr. II. 270, Grimm Myth.^-
1125, Wuttke nr. 531, se også registret,
Strackerj. II. 120. 429; fig. de ho guwl-
såt9n her lent (Vens.) hendes linned har
g— o: er gult.
gulsplnk, no. gulspei^k et flt. -sperik
(Agersk.); æn g—, flt. -sperik (D.) — gul
. vipstjært, motacilJa flava; dens sang Ndl.
Volksk. I. 83. 19; jfr. gulbuk.
gulspurv, no. gulspar9 æn -r (Vens.)
;
gulspari æn -dr (Lild); gulspard æn
-spar9 (Søvind s.) = rgsm. ; emberiza
citrinella; den synger, mens den stikker
næbet mod jorden; lek lek lek ski-i-it,
Kr. VI. 300. 375 o: slik skidt; samles
gulspurve i gårde om vinteren, er strengt
vejr i vente, Sgr. V. 43. 386 (Sams).
gulstribet, to. = rgsm.; „no ska do
å stræv å fo . . . de pæen gulstrivret
skjøt . . . åpo", And. Bars.
gulv, no. guwdl el. gbl é best. giiwdlt
flt. gdl best. -9n el. : gwdl e best. gwolt
flt. gwbl best. -9n (Vens.); gwdl æn gwdl
(Mors, Vejr., Himmerl.) ;
giiw9l æn guwl
(Thy, Agger ; Lild s.) ;
gwål el. wål æn -I
(Hmr., Grindst.); gwol et gwol (Røgen,
Rårup, Heil. h.); gicdl et gwol (Søvind s.);
gdl itk. gdl (S. Sams); gul æn gul (D.,
Malt) ;
gol et gol (Agersk.) ;
gol æn (Bradr.,
Vlb.); gol9 æn (Fjolde, Angel) — 1) =
20 rgsm. ;
gulv i en stue ; æ hetd kål ggr o
dul9r9r o æ wål (vestj.) går og tripper
om på gulvet; det svared den tærne,
som på volven hun gik, Kr. I. 65.9; en
guldblommed kjortel hun over sig slog,
vel hundrede løkker på volven stod, Kr.
II. 64. 8; dær æ pek9d gu9l (stenbro) i
gårij Ii9rgu9l i dawhstdw (Lild s.); å féj
gwoht = danse de officielle danse med
bruden ved bryllup (Røgen, Randers),
30 med pigen på gården ved legestue (Tå-
ning); skaffere og lånepiger „fejer gulv"
ved bryllup, (Tørslev v. Randers); dæn
lomr nåk, dær ska fæj gwål mæ mæ’
(vestj.) 0: som skal danse bryllupsdans
med mig; skgf9rn å howrpiq9rn for dæn
føst dans (!), de kahs , te di ska féj
gu9l9n (Lild s.); en spøg er at påtage
sig „at gå over gulvet, så ingen ser det",
det udføres ved at gå hen over loftet
40 ovenover stuen, Sgr. VI. 235. 841; se
fjælle-, frammers-, kirke-, ler-, lo-, mellem-,
papirs-, sten-, stue-. 2) et fag; loi ska ha
jén gu9l te framds o : hjk9n å brøqes (Lild
s.); sæt stejl i giiu:9lt, sætte det nederste
lag korn i laden; hwmnåmr gwol kuw9n
hdr I i ld9n? (Vens.) hvormange gulve
med korn har I i laden? d stek i gdhn
(sts.) forke korn el, hø af; æn gul rdw,
tow gul haw9r, så man9 pæri, såm dær
50 ^’wn tcær ja æn gu9l i lå; dæn wæjst9st
gu9l (Lild s.); se age-, byg-, bygkorn-,
foder-, føl-, hø-, kjøre-, korn-, kove-,
rug-, tørve-. 3) i smstn. bruges det om
forskellige rum i huset, se alter-, for-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
