- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
519

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

juiuniegø—guse 519
ord, hvori forekommer en lignende sam-
mensætn., er horsegumme, smidegumme,
smilgum, dog mulig helt forsk, stammer:
-gom, gummi.
gummegø, no. en fugl, dobbelt
bekkasin (Skanderborg), Sgr. I. 111, III.
159. 898, se skronnehors.
gummer, no. flt. (?) smuld, hakkelse,
brokkemad (Slet h.), Mb.
gummi, no. gomi æn (Staby) , æn lo
fålæ’vdn g—, en lang, smal fisk, f. eks.
laks, der har skudt rognen fra sig; fig.
om en lang, tynd person.
gumor, no. se gudmoder.
gump, no. gomp æn (vestj.) bag-
delen af en hone, and el. gås ; ’jfr. Aasen
gump, isl. gumpr hak.
1. gumpe, uo. gomp -sr -9t (D.), sed
o gomp mæ æn bån, gynge op og ned
på armen med et barn; jfr. 2. gunte.
2. gumpe, no. gomp æn (S. Sams)
mergelkasse.
gumpekasse, no. == rgsm. ;
,en
bælsklåd (halvvoksen knægt) sku kyer æ
stuer (studene) få æ gompkas", Jæger
Ferien s. 7.
gumse, uo. goms -9r -t (Vens.)
gumle; „dé gamdl kdl gomst så småt é
de hæ fteskhgjldr’’ , Grb. 90. 23, o: rym-
pede næse ad; jfr. isl. gumsa, have til so
nar, spotte; Rietz gumsa, tygge sagte.
gumår, udrbso. se godmorgen.
gun, no. en drengeleg, som består
i, at „to drenge hver på sin side går
med en kæp i hånden og slår til en
sten, et lidet stykke ben eller træ på
jorden, som den ene stræber at drive
bort fra den anden, ellers kaldet klode;
at lege g—, „at sætte g — til bænk med
en", få magt med ham", Mb. efter Terp- 4o
ager (Ribe).
gund, no. gun de (vestj.) materie
i ojet; jfr. Aasen, gund; eng. dial. gound;
se fæg.
Gundal, no. en enkedronning i Norge,
der hed G—, og det var såmeget en
allerhelvedes trold, Kr. IV. 79; (Gunild?)
Frederik den 4de frier til hende.
gundelig, to. gomh (Holstebro) om
kvinder: før over lænderne.
gundeløvblade , no. flt. J. T. 101,
en plante, korsknop, glechoma hederaceaL.
(Sundeved); de københavnske urtekoner
kalder den „gundermand", se J. T.
Gunde(r), no. Gom (D.) mandsnavn;
Gon989n (D.); jfr. gid. Gunni, se Nielsens
Navneb.; Gomr (D.) kvindenavn, jfr. gid.
Gunwor, isl. Gunnvor, se Nielsen.
gunmoder, no. se gudmoder.
1. gunge, uo.
gofi -dv -d -9 (Sundv.);
gori9r go^ar [gorird] (Vens.) —
gynge; de go^sr (Vens.) når man går på
gyngende bund; jfr. junge, gynge.
2. gunge, no. goi^ æn -dr (Vens. ; Mds.
h.); gori æn -9 (Sundv.) — 1) hænge-
dynd, gyngende engbund (Vens., Mds.);
jfr. gynge, junge, parti, vungkule, væld-
gunge. 2) en gynge (Sundv.).
gungestol, no. gofisto9l æn -stol
(Sundv.) gyngestol.
gungle, uo. goti9l -i^hr -ri9l (Andst),
g— ce hals == gurgle; de goi^hr i æ hals,
giver en gurglende lyd; jfr. gurgle.
gunst, no. = rgsm. ; i tim. : et gøJ9r
nåt få gonst o gaw (Lb.) ;
jfr. htsk. gunst,
ligeså mnt. ; herre-.
1. gunte, no. gtint æn (vestj.) ;
gonc
æn best. -9n flt. -9r (Vens.) — tæt, fed,
fastbygget, hdet klog, voksen kvinde;
gunt9 to. fed og fastbygget; se hjonte.
2. gunte, uo. gont -9r -9t (vestj.), o g

mæ æn bån, gynge med det på armen,
jfr. gumpe; o g— høJ9 (Vind s.) stampe
høet fast i laden, det sker ved at to og to
tager hinanden i hænderne, springer op
og ned og således stamper det sammen.
gupping, no. klump, i tim. : di kom9
sdnt i gop9ti9r, lis9m Worgos grø (Vens.),
de kommer klumpevis ligesom Vorgårds
grød.
gur, no. se gud, gåre.
gurgle, uo. gor9l gorhr gor9l (Andst),
ft. tf. gor9lt (Agger) = rgsm.; se gungle;
jfr. htsk. gurgel, madrør.
gurk, no. gork æn (Hmr.); han tow
ham i æ gork, struben; jfr. kolk, kværk.
gurket, to. gork9 (Lindk.), æ jow9r
hlyw9r g— = tor, fast; sagtens samme
ord som gurken. Mb. sur, kold, om jord;
vranten, sur, om msker (Slet h.).
guse, no. guws æn -9r (Vens., Ag-
ger) ;
gus de (Thy) ;
guws æn -9r (Låld s.)
;
gusi -æn -9r (Ulvb. h.) — 1) gysen,
feberrystelse; dær kam æn guws øw9
mæ (Agger); dær kam gal guws9r érnr
ham (Vens.) gale nøkker, jfr. grille; en
siges at have guws9r (Vens), når han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free