Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gåseattest—gåsegrød
529
21. 17; den Gangsted ræv er altid efter
de Ås gæs (Ås); de snakker med for
selskabs skyld, ligesom de Ejsing gæs,
Kr. VI. 324. 92; Hærhør gæs, Sgr. VII.
176. 781, Kr. VI. 348. 272; Hjeds gæs,
Kr. IX. 129. 340, Brande gæs, Kr. VI.
345. 214, Ordspr. 520, Gosmer gæs,
Kr. IX. 127. 330; se flanner-, pjatte-,
pludder-, stqje-, tratte-. — 3) om gås
bruges som isl. gås, se Fritzn.^
cunnus, ved jeg ikke sikkert (jtr. fugl),
ialtfald bruges ordet om kvinde; se
visen om Mikkel ræv, der tager bondens
gås, Sgr. II. 193, XII. 68. 138, Kr. II.
324, Gr. GI. d. M. I. 24. % jfr. den fal-
stringske skik og legen: gås og gasse,
Gr. GI. d. M. II. 104. 73, HI. 182; fortæl-
lingen om gåsegang, Skytts h., s. 52;
ungkarlen siger: a skal føst ha réja
knarre-, knorte-, Mortens-, planner-i-, raj-,
spring-, stubbe-, vild-, vralle-.
gåseattest, no. gosatæ’st æn (Ran-
ders egn) vaccinationsattest, se gås 5.
gåseblomme, no. gåsblom æn -dr
(Agersk.) tusindfryd, en plante; bellis
perennis L., se gåselege.
gåsebryst, no. goshrøst æn (Lild s.)
= rgsm. ; ær kåmdn dpo æn goshrøst
om 10 rø, ska wi fo æn stræri wentdr, se gås
s. 527. 40.
gåsedun, no. gosddwn de (Lb.) ==
rgsm.
gåsefedt, no. gdsfjét de (Lb., vestj.,
Lild s.) = rgsm.; jfr. Jyd. I. 22. 2.
gåseflue, no. gosflåw æn -9r (Malt)
den lille oldenborre, junibillen, se gåse-
piner.
gåsefod, no. gosfuwdd æn -fædar
(reden) å sin gosm (Vens.) o : først hus 20 (vestj.) = rgsm. ; huden af gåsefødder er
god at lægge på hænderne i frost (Mors,
Thy), Sgr.VllI. 140.598; „Sehe-U skal ha hat
JhJ 9Qsfu å in an m^jskfu" , Grb. 164. 2,
Kr. IV. 268. 388; hun har en andefod,
Kr. VIII. 384, se Grimm Myth.^- om Bertha,
s. 258, jfr. anm. s. 1212; s. 400; ligeså
om dværge s. 419, djævelen s. 1023; i
Frankrig : reine pédauque, afbildet Mann-
hardt, Gotterwelt s. 296, jfr. Scheible,
og hjem og siden konen; bytte gæs, Sgr.
V. 224 o: dele piger ud til karlene;
,hver havde sin gås, han skulde danse
med" ; se de mange henvisn, hos Fritzn.^-
under gås, hvortil endnu kan fojes
Mélus. II. 51, Vie d’Abba Yohanni, med
fortællingen om ynglingen, der aldrig
havde set kvinder og fik at vide, at det var
„gæs", Decamerone IV. indledn. ; Gråne
Jacques de Vitry nr. 82 med anm. — 30 Kloster Vil. 74, Rev. d. Tr. pop. 1. 243,
4) skumklædte bølger i havet; gæsdn di
"
skåt9r el. æ stumr (Løgstør) gæssene
leger el. er store (se bølge), om skum-
mende søer; dær æ gæs i æ haw (Agger)
hvide bølgetoppe. — 5) kopper; fo gæs
(S. Hald) blive vaccineret (Randers egn,
Århus), segjæsling. — 6) borneleg: o nep
æn gos o tæj æn gasi (vestj.), hornene
står i kreds med ryggen udad; A. går
Mélus. IV. 33. 272. 345, Folkl. Journ.
VI. 163. 228.
gåsefold, no. gosfol æn (Thy); gos-
fol æn (Vejr.) — en flyttelig fold til gæs
på marken, se gåsehække.
gåsefyld, no. gosføl de (Agger) fyld
til dyner af gåsefjer.
gåsegang, no. gosgåti (Vens.), go
g— (Vens.) vralte; go gosgåfi lisom æ
udenom og siger: a nepdr gos, a nep9r iofamkdr (D.) gå den ene bag efter den
gaslf a nep9r ås9 dæ, do ka aUr ta mæ!
imens slår han en af kredsen, B., på
ryggen, B. og A. løber så rundt om
kredsen i modsat retning; når de mødes,
skal de tre gange bukke el. neje for
hinanden og tre gange tage hatten af,
inden de løber videre; den, som sidst
kommer til den åbne plads i kredsen,
fortsætter legen, jfr. Sgr, V. 127. 726, se
anden i en række; de går g — ligesom
natmændene, Sgr. 111. 137. 747; „de hUiv
hbt9 gosgåri tesist", Grb. 114. 131; se
fannikergang, stregedrift.
gåsegilde, no. gosgil et (Støvring)
gilde Mortensaften med gåsesteg ;
jfr. Sgr.
V. 224.
gåsegrød, no. en ret mad; i gryden
kommes gryn, mælk el. vand og en del
ræv. — Jfr. Aasen gaas, isl. gås huk. ; so stykker gåsekød, undertiden kommes flæsk
htsk. gans, mnt. gos el. gus, eng. goose;
ordet henføres til lat. anser; rede, tokke 2.
;
gasse, gjæsling, hvide gjæs, hav, måge,
hvippeskrædder ; dal-, grav-, grå-, hjarde-,
Feilberg: Jydsk Ordbog.
el. andet kød i istedet, det koges, se Sgr.
X. 89. 230, jfr. s. 96. 259 : grød, kogt i
såddet ’ af en gås , krydret med timian,
spises til gåsesulet (Møen).
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
