Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 gåsehalsgrød—gåsestrube
gåseh aisgrød, no. goshalsgréd flt.
(Lild s.) grød kogt i gåsehalse; skerpd
bldw trokdn o hals9n å bléw følt mæ
udngrød mæ komsn å flisr slaw krønsk
(krydderi) i, å så bléw dær syjpd fd beq9
cemr å tesist bløw di bet9 pøls9r dså
koqt i sop9Hy å de kalt di goshalsgréd.
gåsehavre, no. goshatmr de (Lb.)
blomstrende stængler af græsarten agro-
pyrum repens, Beauv.
gåsehoved, no. goshum e (Vens.);
goshdwi et (Søvind s.) — gåsens hoved;
„de ruwst så stérk i hans søh^ goshu"
,
Grb. 14. 8; alm. skældso. , tossehoved;
jfr. tumlepil.
gåsehyrde, no. goshøiC9r i -sr (Vens.)
;
goshjomr æn -9r (Lindk.) — dreng el.
pige, som passer gæs, jfr. Kr. Ordspr.
514. 779.
gåsehække, no. goshæk i (S. Sams)
firkantet indelukke af lægter til at lukke
gæs ind i på marken; se gåsefold.
gåsekagl, no. goskæql æn (Malt)
gæssenes kækken.
gåsekjær, no, i udtr. : vil du med
til g—, Kok ordspr. 150. 1694, o: vil du
med i seng? se fjerholm, sove.
gåsekjød, no. goscø best. -cøt (Vens.)
-= rgsm. ; blåfrosne steder med nobber
på arme, hænder, i ansigt.
gåsekonge, no. [goskoti «] (Læsø) =
gåsehyrde; jfr. snekonge.
gåsekrav, no. gåsekro ; nær æ hem9l
sir ud som æn goskraw, så for vi wan
insn træj dato, Kr. IV. 367. 215 (vestj.).
gåsekrås, no. goskrås e best. -t flt.
-kras (Vens) kras af gåsen; i flt. vinger,
hals, fødder, kras af gæs.
gåselege, no. gosljæq9r flt. (vestj..
Mors, Agger) = gåseblomme; tillige an-
vendes navnet om anthemis cotula L.,
chrysanthemum leucanthemum L.; en pige
kan få sin tilkommende mands stilling
at vide, når hun ét for ét plukker bla-
dene af gåseurten (chr. leucanthemum)
og siger: herremand, æremand, ridder,
beskidder, gårdmand, husmand, stodder;
det navn, der falder på sidste blad,
bliver hendes mands stilling; ligeledes
hvor hojt han elsker hende, kan erfares ved
på samme måde at sige: han elsker, af
hjærte, med smærte, ovennådig, over-
dådig, æn uh b9t9 kutp9n, slæt et; lige-
ledes, om et ønske går i opfyldelse, ved
at veksle: ja, nej,^ til det sidste blad; se
gåseurt, Kr. IV. 406. 623, Sgr.VI. 67. 617,
VIII. 85. 232; jfr. Z. f. M. IV. 176. 13. 16,
Busch Volksgl. s. 128, Ndl.Volksk. I. 196,
Urdsbrunnen 1882 nr. 7 s. 19, nr. &
s. 16, Meier, Kinderreime s. 94, Zingerle
Sitten s. 111. 959 %., Folkl. Record IV.
124 (Irland), Mélus. I. 453 (Frankr.);
ovf. s. 5: a elsker dig, brudeseng.
gåselort, no. =- rgsm.; til en, som
hikker, kan siges: di ræst9r (mangler)
dæ åpå Læsø te å stabsl goslumt (Vens.)
;
der findes mange gæs på øen.
gåselus, no. goslus æn (Varde) =
gåseflue.
gåsemaiken, no. ; til den selvkloge,
vigtige person kan siges: do ær klpq å
gåsmålk9ny væn do bqrd vest, vor æ pat9r
sår (Hadersl. egn).
20 gåsemog, no. ==rgsm.; du kan rejse
j
til Pelvorm og stable g—, Kr. Ordspr.
I
530, afvisende svar,
gåsenæb, no. „en lille fugl, den
gamle mand kaldte g—, kom, da Jesus
I
hængte på korset og vilde, med sit næb
{
trække sommene ud, den arbejdede så-
længe, til dens næb blev krumt; men
I
da den ikke kunde få sommene trukket
i
ud, floj den omkring Jesu hoved og tor-
so rede sveden af det med sine fjer, derfor
j
har den de røde fjer om halsen, Kr. VIII.
I
374. 669, se rødkjælk.
j
gåsepige, no. gospiq een -piq9r (Andst)
pige, som passer gæs.
gåsepiner, no. gos-pijsnsr i (N. Sams)
=- gåseflue, phylloperda horticola.
gåserad, no. gosraj æn (Lb.) gåse-
skrog.
gåseralle, no. gosral æn (Lb.) den
udskårne gåsestrube (s. d.).
gåsespad, no. gå9sspaj de (Sundv.)
suppe på aff’aldet fra gåseslagtningen,
fødder, hals osv.
gåsesteg, no. gosstipq æn (vestj.);
gossteq æn (Søvind s.) = rgsm.
gåsesti, no. J. T. 284, en plante,
gåseblomme, anthemis cotula L. (Saksild).
gåsestjabe, no. gåsstjaf æn -8tjav9r
(Agersk.) =- gåseflue.
g&sestrube, no. gosstrub æn-strub9r
(Lild s.) =^ rgsm. ;
gosstrub9rn kam di
æn par qt9r (ærter) i å bok9d em sam9l
å hæn 9m we kaksl, di skti broq9s te
we^sahr (vist alm.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
