Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i42 halunk—halvfjers
halunk, no. halu’tik æn (D.) skælds-
|
ord; jfr. htsk. halunke, henføres til et ;
bøhmisk ord.
|
halv, to. hal flt. hal (D., Vens.,
|
alm.); fial flt. hal (Fanø) — 1) som ud- ;
gor halvdelen af noget; to hal gor een
|
heal (Valsb.); vi tcepr æ hal å 9t (D.); I
i hal høs, et halvt svinehoved, é hal \
støc, støc9 æ hal, di hal støcdr (Vens.) ;
’
æn hal atikar, pr, — men : htrær hal pr, lo
— kle, mon, gpr; æn hal das arbed, æn
hul hunør; hal uhn (vesij.); ne9 dcen jæn
séj9r én pel, så séJ9 dæn on ert hal 2)åt
(Søvind) om to, især mand og kone,
der begge er forfaldne til drik; dær æ
sån æn sprdqin (brovten) o’ ham, te de
hal ku ggr tvær nåk (Agger); hal så
guw9, stumr, moj (D., vestj.) ; tvi hår 9r
te hals (Agger) D: vi skal have halv-
delen hver; sp te hals (Søvind s.) o: så 20
hver får hælften. — 2) ufuldkomment, om
løfte, svar, arbejde o. a. ; han æ hal dø;
de æ kon halgor arbed; han wår kon
hal i æ klæpr o: halv påklædt; men:
a ær kon hal i æ klæJ9r ida’w o: utilpas
(D.) ;
„i dyjb mørjsput, de sto hal å tvoj"
,
Grb. 24. 39, en møddingpøl, der stod
halv fuld af vand; ,de swar, do giæ
mæ dier, æ hal nok*, And. Bars. o: er
halvandet-tals, no. et udtryk fra
pottemagerarbejdet : potter, hvoraf IV2
udgor tal-enlieden, se snesetal, tal, jfr.
Nyrop, Dsk. Pottemageri s. 14.
halvbagt, to. halbaqt (D.); halbokøn
(Sundev.) = rgsm., tig. han æ kon h —,
enfoldig, tåbelig; jfr. kage.
halvblods, to. halblbs (Søvind s.)
udtryk om heste: æn halblås (D.) == rgsm.
halvbol, no. haltbo9l et (Sundeved)
gård, hvorpå der kan holdes to heste;
se 2 bol.
halvbroder, to. halbror æn (D.);
halbrdw9 æn (Søvind s.) = rgsm. ; også
:
a hår æn hal bror, søst9r (D.).
halvbrændt, to. halbræn (D.); hal-
breenc (Vens.) — udtr. bruges om mur-
sten, h — sten kaldes blegsten; se hel-
brændt, mellem-.
halvdel, no. haldipl æn -dipl (D.);
haldjel i best. -djél flt. -djéhr (Vens.)
= rgsm.; et stykke reb så stort som til
et halvt tojr (Vens.); „kræsøn war haj
i ole, sont ås9 i å wæl hans nan hal-
djæl" , Grb. 72. 19 o: ægtefælle; se halv-
part.
halvdor, no. haldar æn -dar (D.)
= rgsm.; æ åw9r o næpr h —, bruge-
lige i stalde; nu næsten forsvundne som
næsten tilstrækkeligt ; herlig kan jeg danse »o indgangsdøre til forstuer.
og halv langt fejrer’ kvæd’, Kr. I. 281. 8
O: endnu langt fejrere; kan de kloge
ikke passe på, kan nok de galere halv
mindre. Kr. V. 3, VII. 244 o: endnu min-
dre; fremdeles kan mærkes udtrykkene
om klokkeslættet: æ klåk æ hal fir, fæm
osv. o : en halv time over tre, fire. —8)
i tim. de æ sådøn hal om hal mæ’ ham
(D.) O: han vil og så vil han dog ikke;
halve, no. æfi hal (vestj.) en halvdel,
halvager ; a vel nåk ha dæn jæn hal å
æ ku (D.).
halvesen, bio. halvvejs, halvt om
halvt, næsten; væderen bukkede ham, til
han som halvesen trimlede ind ad stuen,
Kr. VII. 317; han sad og var som h
—
koirimen til at sove, Kr. IV. 136. 199.
halvfems, talo. halfæ’ms (D., vestj.,
han æ såd9n hal om hal (D.) o: ikke <o alm., Sønderjyll.); også: halfæ’msistyw
rigtig klog; drek hipl om hal (vestj.)
o: drikke to eller flere af samme kop;
han lor halt om 9r (Lemvig) 0: lod hånt
om det. — Jfr. Aasen halv, isl. halfr; htsk.
halb, eng. half; 2. fri s. 370. 30; halvt;
mellemmad, midt.
’halvaldrende, to. hulål9r9 (D.,
vestj., Agger) halvgammel; æn h— kwin-
fålk; „æn halålleret mand mæ nej swot
skeg% Tkjær II. 79.
halvanden, to. hala’mn (D.) ; fialg’n
itk. Jialo’nc (Vens.); hala’jøn (Mors) -=
rgsm.; således fremdeles: haltridd hal-
fjg-r osv. o: 2V2, SVa.
(Vens.); halfæ’ms (Søvind s.) -=- rgsm.,
90, halvfemte sinds tyve; i M. Slesv.
bruges plt. former: tiæk9ntik (Braderup);
næk9ntl (Ang.), jfr. halvQers, fyrretyve;
nækdndikst, ordenstal (Fjolde); se fem-
sindstyve.
halvfemtetur, no. hafæ’tnttuwr een
(Lild s.) gammeldags dans.
halvfjerding, no. ,de folk, der
30 hører til et vådlag, deles i to halvdele,
den første og sidste — ", J. Saml. VIII. 16(i
(Sall.), se dag s. 170. I2flg.
halvfjers, talo. halfjæ’s el. de gi.
halfis (D.); halfjæ’s (Søvind s.. Vens.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
