Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
halvfjolling—lialvlagssåni 543
Thy, Mors, Heil. h.); også: halfja’sistijto
(Vens.) ; halfjæ’rs (Emmerlev) – rgsm., 70,
lialvfjerde sinds tyve ; i Mellemslesv. bruges
plt. former; sopHtilc (Bradr.); sovdnti
(Ang.); sovdndiJc (Fjolde); sqvdndikst, or-
denstal; se Lyngby, Sj. Sprogl. s. 54,
Hag. Ang. s. 143; fyrretyve; fjersindstyve.
halvfjoUing , no. halfjoleri i best. j
-i fit. -9r (Vens.) halvtåbelig person. !
halvfjottet, to. halfjåtd (Vens.) lo
halvtosset.
halvfjotting, no. halfjåt9ii i best.
-/ flt. -9r (Vens.) halvtosset person.
halvfuld, to. halful (D.) vgsm. ;
halvgal, to. halgal (D.) - rgsm.; i
æn halyal kål; æn skal et læ hnlgal .
falk sijd halgor arbed (vestj.).’
halvgammel, to. halgam9l (D.) ; hal-
ganidl (Agger) = rgsm.; se halvaldrende.
halvgjort, to. halgor (D.) rgsm.; 20
de ær et gåt å vis tontd falk el. bon o
gamal falk halgor arbed (D.); halgor æ
galggr (Malt); se halvgal.
halvgåen, to. halgawdn (D.); hal- \
gbn (Vens.); halgon (Ang.); halgon mer9 \
(Angel) frokosttid; om frugtsommelig
kvinde, der har gået den halve tid af
svangerskabet, ligeså om ko og øg; æ
klåk æ halgatv9n ni (vestj.) ; klåk9n ivar
halgo9n tow (Vens.) o: halv to; vænhnso
ær et halgaw9n in9n imuimn (Elbo h.) |
trøst til en forsagt person. I
halvgård, no. halgor æn el. æn \
hal gor (D. , vestj.) ; halgp9 æn (Sø- |
vind s.) =- rgsm.
halvhejring, no. se halvhænding.
halvhellig, to. bruges om dagene :
mell. jul og nytår, i ældre tid dagene
mellem jul og kongedag, æ halhæh daw
el. æ halhæh jul (D.). 40
,;
halvhjamsk. to. halhjamsk (Mors)
^ halvtosset; nåt sær halhjamsk nåt (vestj.)
noget, der skal se fint og stort ud, men
intet duer, f. eks. pynt.
halvhundrede , talo. =- rgsm. ; a
æ gåt o ival æn hal humr pr (D.) o
:
lidt over de halvtreds; a ær ow9r æ hal
hu’h9r (sts.) ; et halt hum (Sndev.). :
halvhænding, no. to. de æ så9n \
æn halhæn9tis (Andst, Lindkn.) en person, 50
der hverken er bonde el. herremand, |
kaldes også halhæjr9ris (Andst) ; nåt hal- \
hæédtis toj, kram (vestj.) noget, der hver-
j
ken er fint el. grovt; han æ halhæn9ris j
(D.) hverken rigtig klog eller rigtig gal,
hverken bonde el. kjoleklædt, også siges
æn halhæn9; æn halhæn9^s knæjt (Lonb.)
en person, der hverken er dreng el. karl;
talem. : halhæn9ii tål hår htværk9n huw9
æUr hål (vestj.) ;
jfr. halvlænds, halvskrat-
ting, hændig.
halvhænds, bio. haj æ halhæjs
we å ska jywt9s, ive å ivæ ful (Vens.)
nærved at skulle, at være; de æ h — sc^j,
det er halvt om halvt sandt; se halv-
hænding.
halvings, bio. A. sporger om, hvad
klokken er; så kan B. afvisende svare:
hon slu hahrfs får é betd kon sen (Vens.)
den slog halv for lidt siden.
halvkande, no. halkan æn (Elbo
h.) — rgsm.; halvkandemål el. hvad det
rummer; tim.: de ivd sat9ns (el. bans}
Kjæst9n, æ dæn hal kan no gw? (D.;
vestslesv.) forundringsudråb; fig. han æ
kon æn h —, en halvvoksen karl.
halvkant, no. i udtr. : å gå halkants
ur a æn dgr (vestslesv.) o: gå med siden
ud af doren, når den er smal; se-
kante.
halvkarl, no. halkål æn (Andst)
en halvskåren hingst, kun berøvet den
ene testikel; jfr. halvskåren, halvtig.
halvkarte. uo. halkår (Hanh.); hal-
kar -9r -9t (Agersk.); halka9 (Sundeved)
karte ulden i store tojer; jfr. helkarte.
halvkast, no. halkast et (Støvr.)
en halv løkke, et halvt „stik" på et reb,
halvkiste, no. halkij9st æn (Andst):
halkeJ9st el. -kest æn -9 (Søvind s.) et
stort skrin, kiste med hvælvet låg; jfr,
helkiste.
halvklog, to. halklpq (D.) – rgsm.
halvklæde, no. halkle æn -9 (Sø-
vind s.) et trekantet sjal.
halvkodde, no. – halvkarl (År-
hus) Mb.
halvkogt, to halkoqt (D.) = rgsm.
halvkorri, no. halkåri æn (Vejr.) ==
halvkarl; synes ikke at kunne sammen-
stilles med halvkodde, se kodde, korrie,
halvkvæden, to. halktoæi9n (D.)
=- rgsm. ; fåstp’ æn halhaæpn vis, tål.
halvlagssom, no. hallawssam æn
-=- flt. (Hmr.) nævnes også: hahssæm;
i Nes sogn: habt sæm; Salling: haløwt
sæm; Ttiy: halotsæm — 3" som; ordet
forklares i øvrigt: som, som vejer ^/2 lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
