Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hammerbjælke—han
des i bindingsværk tværstykkerne, som for-
binder stængerne, benene, midt imellem
rem og gulv, fra hammeren er et å to tvær-
stykker til remmen: dværge; tværbjælken
over en port (vestj.) ;
påskorstenshammeren
(tværbjælken, som bærer røgfanget) stod
ofte mandens og konens navn at læse,
samt årstal, Jesu navn og bibelsprog;
sådanne hamre findes endnu i stort antal
på Samsø, Mejb. s. 99. — 2) i Vestslesvig, lo
Emmerlev : gavlmuren, når den er hojere
end sidemurene, dæn hus har æn hamsr
(vestslesv.) ;
jfr. Kalk. hammer 2, tvær-
bjælke for enden af stolpen, se også
Rietz hammer 2; mur-, port-, skorstens-.
hammerbjælke , no. hamarhjælk
æn -dr (Andst) bjælken ved en sluse,
som støtter stigborene over vandet, også
kaldet: æ hamdrstøk (D.), ligeledes den
tværbjælke, som bærer møllehjulets akse 20
(D.), jfr. halsvåg; tværbjælken over den
åbne skorsten, hvorpå efter gammel skik
ejerens navn er indhugget, og som flyttes
med den ny bygning, når den gamle
nedbrydes; tværbjælken, som hviler på
endemuren og sidemurene i en gavlende;
se 2. hammer.
hammerende , no. ham^ræn æn
(vestslesv.) endegavl på et hus, når den
er bygget op over sidemurene. so
hammerskaft, no. humdrskmvt æn
-skawt (D.) = rgsm.
hammerskjæl , no. humsrskæl de
(D.) = rgsm.; smedeskæl.
hammerslag, no. ham9rslaw æn
(D.) = rgsm.; også om stærk hjærte-
banken: „met hjået slou hammeslaw
innen få vesten", Yuelb. s. 18.
Hammerum, herred, no. kaldes
spottende Jammerum eller Jammerfuld 40
herred, Kr. Ordspr. s. 520.
hamp, no. hamp de (D., vestj.);
hådmp i best. -i (S. Sams) ; hamp i best. -i
(Vens.) = rgsm. ; cannabis sativa L. ;
jfr.
Aasen hamp, isl. hampr hak. ; htsk. hanf,
henføres til lat. cannabis.
-hamp, se himp-.
hampeblok, no. hamphlåk æn -hlåk
(vestj.) et stykke hampereb på c. 4 favnes
længde, se blok o.
hampeblår, no. håmpdhlgr (Vens.)
= rgsm.; „skywt å håmpshlgr é her ej
de hor lor", Grb. 243. 291, skjorte af
h — er bedre end bart lår.
hampehegle, no. hamphæql (Hinr.)
[hamp-?] == rgsm.; fig. kaldes således en
hampen kvinde: person, som er grov og
hvas i munden; han fik en kone, sådan
et stort stykke h —, Kr.V. 255; østjyderne
udskældes af vesterboerne for hampe-
hegler, Kr. VI. 321. 7:1
hampel, no. hampdl æn (Mors)
rappenskralde, om kvinder? samme ord
som lijampe] ?
hampen, lo. hampdn (D.) om kvinder,
skarp, grov i munden.
1. hamper, no. hampdr æn (Holmsl.),
ræt æn .stuwar^ swærh—, om en kvinde;
de hlyum’ i-æt te æn hija-hanipar, om
en, som bliver tyk og før af lemmer;
se hede-.
2. hamper, bio. å, de ær hampar te
stampar! (vestj.) et og det samme, sag-
tens kun rimord.
hampereb, no. hamprev et (Søvind
s.) = rgsm.
hampie, uo. stanse, blive stående i
sin tale el. gerning; stamme (Bj. h.) Mb.,
som henviser til ample.
ham.ploj, no. harnplo’j æn (Agger)
beskæftigelse; han hår ei^aii h— , fr.
emploi.
hamre, uo. hamar hamrar hamrat
(D.) slå med hammer.
ham selv, steo. se han selv.
han, steo. han er den sædvanlige form;
han (Tved, Karup, Tori’ild, Norup, Dover,
Søvind s., Agger, Lild s., Fjolde); haj
(Vens.); — ham (alm.); — hans (alm.);
hajs nok enkelte steder Vens. (Tårs), jtr.
sin. — 1) = rgsm. ; om personer af mand-
kon; i trekonsegnene (Vens., Djursland,
Sams), også om grammatikalsk hak. ; bru-
gen i sidste tilfælde er dog nok vigende
i Djursl. ; feriari haj æ stakan (Vens.)
fingren den er kort ;
„i honkat nowna
wi åsa me haj, éncan de så er étar få-
skrbwtan hælar ene" , Grb. 72. 8; hans
bruges alm. for at danne geniliv: æ man
hans hat; hwæns æ de ? de ær æ fræmat
man /iaw.s*(vestj.) ; tæt ved Jens Kors-
gård i Vemb hans lade, Kr. 111. 100;
Mas hans luw; hwis æ dæn yljh? de æ
Jæns hans e\. Jænsas (Agger); æn mans
hat el. æ man hans hat (Mors); der-
imod i Bradr. dæn mans gåar; dæ ær
æ kaals hat; i N. Jyll. som regel altid
reflexivt, hvor rgsm. har sin: han tåw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
