Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han—handel
549
hans hat o gek (vestj.) lian tog sin hat;
ham bruges jævnlig som subjekt, måske
dog som regel kun mod følgende relativ
sætning; ham, de æp sivøtij mat go met
i éri9n" , Gvh. 140. 32 o: ban, som ...;
„ham, haj lo hos, hjalp te" , Grb. 19. i7;
ham, der gjorde det ud, var en birke-
dommer, Kr. VI. 118. 171; ,vil] ham,
helle novvwe ow hans familli, besøgg
mæ% Tkjær N. K. 22, vilde han . . .
—
2) bruges i omtale om dyr af hankon,
hingst, tyr, stud osv. ; også om enkelte
dyr uden hensyn til kon, f. eks. ræv, stork,
høg, hund : hunden, han har fået hvalpe,
Kr. Ordspr. 513 (Ry). — 3) i tiltale til dyr,
også til msker, mest i vrede, eller som
irettesættelse: ka han dy_ sef how9 ska
han HO hæn? ka han stg! (Søvind s.,
vist alm.). — 4) i hæderstiltale til gamle
han kommer ind, Kr, VI. 283. .30.5;
der skal altid tinges i en kreaturhandel;
er der den overtro ved, at man ingen
lykke får med dyret, om der ej pruttes
noget af? jfr. Strackerj. I. 46. M; om
handel se Fb. Bondeliv s. 146 flg.; handel
om bruden anden dags bryllup, se Fb.
Fællesskab bl. Folkene, Nord. Månedsskr.
1887 s. 261, jfr. Søegaard, I Fjeldbyg-
loderne s. 62; jfr. hornpenge, håndslag,
lidkøb, opslag. — 2) ordet bruges især
noi’dpå i en stor mængde forbindelser,
der udtrykker: — a) sted, plads; han
hår hans haml dær (Vejr.) opholdssted;
dær ær et^sn hafdl te å dans, ingen
plads; de wa så skont, did ku hon reqts
leq å ha hind hajd (S. Himmerland) om
en død, der lå i en stor stue; dær æ
etidn gom haml te o kom te (Hmr.)
folk udenfor bondestanden, til fornemme 20 plads, lejlighed ; æn gom haml te homddr
folks, præstens born (Vens., vestj., vestsl.,
Ang.), dog nu vistnok omtrent gået af brug;
han ka nåk ha et let kåp hæt! (Ang.)
o: De kan nok drikke en kop til; tim.:
sæjdr do han^ te mæ ? de ka do sæj te
di ganidl galt (vestj.); jfr, Aasen han,
isl. hann; spotnavnet til danske under
krigen 1864 fra tyskerne: „hannemann",
skal skrive sig fra stedordet han; se
han selv.
han, no. han æn best, hamn flt,
ham (Søvind s,); han æn hamr (Agger)
— en han, et handyr.
hånd, no. se hånd.
handel, no. haml æn haMdr (D.,
vestj., S. Sams, Sønderj.) ; hapl æn -dr
(Thy, Agger, Mors); hapl el. hoijd best,
-3« flt. hajhr el. hajdhr (Vens.) — 1)
rgsm. ; sid en handl ow, kom te hamls
(vestj.) plads; dær ær æn gum hapl te
dd (Thy, Mors) god huslejlighed ; dær
æ gum hajdl te å ha for (Vens.); det
kunde være det samme, hvordan han-
delen var, når de blot kunde blive, Kr.
VII, 316; - b) ophold, opholdssted;
dær hor a men hajdl; wi hor ei^dn hajdl
(Vens.) intet opholdssted ; ha si hajdl we
jæn (Thy) o: have sit opholdssted hos
30 en, el. komme tit hos en; i ål wæjstdr
æn o rdldtidn hår di gamdl djér hajdl
(Lild s.) ; di gpr om hqjd te di o^ (Vens.)
o: søger efter et sted (at købe) til de
unge, der skal sætte bo; di hår djær
haml samdl (D.) o: ulovligt samkvem;
se leje-; — c) tilstand, orden, skik, om-
stændighed; de tvår æn slemd hajdl a
kam et far; de war æn søh hajdl mæ
dæm falk, dær sku sohn kom å mæ æ
o :
blive så vidt enige, at de kan handle ; 40 lyw (Mors) ; fo æn ådn hajdl åpå d, få
lok mæ handldn! (Søvind s.); kom te
hajdis om d (Vens,); de ær æn gal hajdl
(Thy, Mors); han ær ud o æ haml
(vestj.) 0: ude i handelsærinder; smæk
æn haml (Vejen) gore en rask handel;
haj:dl o ivajdl (Agger) handel og vandel;
hæUr tav æn, dahr som å la æn haml
stå stel (vestslesv.) siger prangeren; æ
handl ska nåk stg (vestj.) o: der er
bedre skik på; de æ gum nåk etdr dej
hajdl, efter de omstændigheder ; de æ jawn
hajdl mæ ham (Vens.) o: det er stadig
det samme; „de er en sølle hajel å vær
inkimand". And. Frieri; „hans kjærlihieds
hajel", Anders. Begr. ; de æ æn gal haml
(Ang.) o: en slet tingenes tilstand; de
ska nåk gi æn an haml (sts.) o: bringe
sagen i en bedre orden; di hor æn søh
ingen fare for, at h— skal gå tilbage ; 50 %aZ åpjg d (Vens.) de har en dårlig
køvdr do ham får æn stjamp (tosse), så
gor do æn gal haml (M. Slesv.); for
handelsmanden er det et godt varsel
at få cu handel gjort det første sted,
skik på deres sager, el. et dårligt forlig,
om mand og kone; tar hajdl (Lild) tort
vejr og føre; wg hajdl (Vens.) vådt vejr
og føre; i mans men hår dæ wæt tar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
