Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 handelig—handle
hajdl iinel sødrdn (Lild s.) o : tort land
;
jfr. sulte-; — d) uro, forvirring, smærte;
di gbw æn gromd hajdl (S. Himmerl.) o : de
gjoide stor fbrvirring; jør Jiqpl 2J0 (Vens.)
gore skade på; æ hår æn sær haml i mi
arm(Agersk.) o: smærte; se mellemgulvs-;
— e) om hvad der er ønskeligt, fordel-
agtigt : de ivå liq ce haml el. de tcå jawn
Ild haml (vestj.) o: det, som var mig
passeligst (jfr. ganding) ;
jjas husdns haml
(Hmr.) o: husets sager; du må heU sjel
gøJ9r U, få de ha dæn dræti ily’wl ii
yøJ9 te nowd haml, o: udføre,"^ så det
dur noget; de hor e^dtt haml iiiæ nowdj,
ned mamn il sjel æ te ste (Søvind s.)
D : intet fi’emmes ret, når . . . ; — f) Ibi’-
stand, dygtighed; dær ær em handl ve
ham (Ang.) o: han er upålidelig, el. om
en syg: uden samling; ligeså vestj. ; — g)
sind, natur; få to hivæa mimsk hå jo si
id n hajdl {^imv’m^)’, — h) byrde, besvær;
leq æ haml å dw/h jæn hæst (Agersk.)
o: lægge byrden af at trække vognen
på den ene hest, se hamle. — Jfr. Aasen
handle uo., håndtere, behandle; isi. handia;
htsk. handel no., handeln uo., af hånd,
hånd (s. d.); hånde, stud; bog-, bonde-,
brændevins-, bytte-, drenge-, fanniker-,
frø-, fåre-, gang-, gård-, helligdags-, hel-
misse-, heste-, hive-, hunde-, hyrde-,
jage-, jævn-, klokke-, knappe-, kniv-,
kom-, konge-, korn-, kræmmer-, levende-,
markeds-, pibe-, præste-, skifte-, slumpe-,
små-, stude-, studs-, svine-, to-, tusk-,
tømme-, øg-.
handelig, to, hamld (D., vestj., Ager-
skov) — 1) som let og bekvemt falder
i hånden (s. d.) ; om redskaber, æn hamld
spå; æn hamld stijan (vestj.) sten, som
let kan håndteres; de æret handh (vestj.)
om redskaber: i ubrugelig stand; fig.
han æ ve’ o hlyw h— ijæ’n (Holmsl.);
rask efter sygdom; jfr. gandelig, hånd-
som; det er kun en hændelig kvie (Ang.)
middelmådig; se u-. — 2) fremmelig:
æ bon æ så h—, di kan gå sjel; vor
h— ær 1? — de ær vi h~ inæ (Ager-
skov, også Andst). — 3) de ær æn par
liq hahdld knæjt = jævnstore, som godt
passer sammen.
handelsbetjent, no. hamlshdtjænt
æn -tjæntdrdr (D.); hamlsbdtint æn (Sø-
vind s.) = rgsm.
handelsblod, no. æ dær hamlsblo
(hamlsbloi veslslesv.) i ham? (D.) o: er
der lyst og dygtighed til handel hos ham?
handelshus, no. hamlshus æn (D.,
alm.) == rgsm.
handelskarl, no. hamlskål æn -kål
(vestj.) person, som driver handel, vel
især kvæghandel; han blev omsider til
en stor h —, han tog ad æ sønden både
med stude og svin og heste, Kr’. V. 346,
10 se også VIII. 184. 306.
handelsklokke, no. hamlsklåk æn
-dv (D.) dårligt ur, som karlene handler
med, især i fastelavn.
handelskram, no. hamlskram de
(Lonb.) handelsvare; hwa h— hår do
ida’w ? (Lh.) siger drengene til hverandre.
handelslære, no. hamlslær æn {D.);
hamlsle æn (Søvind s.) = rgsm.
handelsmand, no. hajplsma/), i flt.
2<^-inéJdr (Vens.); hamlsman æn -mæn
\ (vestj.); hajdlsman æn (Agger) = rgsm.;
ofte om en omrejsende kræmmer (s. d.),
jfr. kjøbmand.
handelsplads, no. hamlsplas æn
(D.) = rgsm.
handelsrejsende, no. hamlsræjsdh
æn = Ilt. (D.) =^= rgsm.; jfr. proben-
rojter.
handelsvare, no. hamlsivår æn =
30 Ilt. (D.); hamlswo æn (Søvind s.) = rgsm.
handelsvæsen, no. == rgsm.; fo æ
hamlsvæsdn lær (vestj.).
handing, no. hamri æn (Sall., Hol-
stebro, Thy), di ær o jæn hamri, lige-
store med hinanden, om born på samme
alder; a traf ham sårdn o æn handif ve
æ gor (vestj.) omtrent ved gården; dær
ær etidn h— we’ ham .): ingen fasthed,
orden, han er ustadig; dær ær ey^dii
40 A — we æ tvæjld o: det er ustadigt (Mors).
handle, uo.
haml hanldr hanht hanldt (D., vestj.,
Sønderj.)
;
hajdl hqjdhr hajdlt hajdlt (Vens.);
hajdl hajldr hajlt hajlt (Agger, Thy,
Mors) —
1) tage på, handle godt el. ilde med ; hajdl
gåt, il mæ (Thy) ; do må et hajdl mæ æ kat
(sts.) o: tage katten i hænderne, tumle
50 med den ; haml sæ (S. Sams), tilsøle sig
;
han hb hanldt hans boivsd da så mo’i
(Søvind s.) o: tilsmudset el. iturevet sine
bukser; å hajdl mæ kwejfålk (Vens.)
tage usommelig på. — 2) føre, drive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
