Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 hareansigt—harehest
135. 415, 220. 710; „kukuen", Sgr. IX.
138. 4M; „vejskåd«, Gr. GI. d. M. II.
132. 139; „rapfod", i en utrykt gåde;
^ragi", Sgr, IX. 133. 393; „rajen", se
smalben; „hvidskaftet kniv", Sgr. IX.
189. 572; „tordenskyl«, Sgr. III. 110.
533; „hvirvelvind", Sgr. IX. 217. <)84;
„bejler" 216. 676; „hare hoppentå",
i en fortælling, Sgr. VII. 1 83. 786 ;
„hare-
spare" i forlæll. om den trillende kage,
Sgr. XII. 221; haren synes at stå i et
særligt forhold til onde magter; fanden
i hareskikkelse, Thiele I. 238> II. 78;
bjærgmanden Gr. GI, d. M. II. 182, jfr.
Mhoff 141. 191, 467.27; heksene, Thiele
II. 103 flg., 178; J. K. 262. lO; Kr, III.
255, 262. 345%., 282. 378; IV. 163.229,
197. 276 flg., 223,316; VI. 172.238, 176,
242, 194; VIII. 261. 444 flg. 447, 268.455,
272. 461 flg., 299. 511; Sgr. VI. 45, IX. 67,
243, 239,832, X, 190.468; Efterslæt 196.
137, 199. 142; herhen kan sagtens hen-
føres udtr. i den gamle bon: guj bdwår
wås få hårdr å mårdr å manivåhn tyrsr,
Kr. III. 263. 346; "jfr. IV. 345. 414; se
endnu Thiele, Overtro nr. 586, Skougaard,
Bornholm s, 111; Jonsson, More s, 9
;
Wigstr. I, 139, II. 120. 146 flg., 222
(mælkehare), Mhoff. 229. 315, Mannh.
Germ. Myth. s. 409, Strackerjan I. 327.
220, 333 flg., II. 93. 380; Kuhn N. S.
nr. 101 anm. ; W. S. II. 31, 84 anm.;
Wolf, N. S. s. 472. 387; Wuttke nr. 82.
171; Henderson, Folklore s. 201. 204;
W. Gregor 71, 128. 189; Folkl. Journ.
II. 258, V. 161, VII. 284. 285; Hart-
land Tales 172. 194; Mélus. IV. 474,
486; Liebr. Gervasius s. 63 ned.; en
trebenet hare, Sgr. X. 84, Gr. GI. d.
M. II. 227, jfr. Strackerjan I. nr. 194
(djævelen), Wuttke nr. 217 (hekse); Bir-
hnger, Volksthiiml. aus Schv^’aben I. 108.
154 (djævelen) med henvisning til andre
trebenede kreaturer, se helhest; genfærd
af fredløse afdøde i hareskikkelse, Kr. III.
153. 213, 190.262; IV. 60.77, VI. 165.231,
J.K. 391. 1255, jfr. Strackerjan 1.234.0., II.
nr. 550 a. ; at møde en hare betyder uheld,
J. K. 187. 58-60; Sgr. VIII. 223. 916, J.
Saml.2- 48. 54 a. ; Thiele Overtro nr. 586,
jfr. Z. f. M. IV. 30. 24, Grimm Myth.^- 1079,
Strackerj. 1. 24.8, Ehlers, Råthselb. 17. 118;
W. Gregor s. 129 (Skotland, Frankrig);
Folkl. Rec. IV. 98 (Irland), Folkl. Journ.
VI. 271, VII. 23. 47; i æventyret skal
kongens mange harer vogtes, Kr. V. 73. lo,
86; Sgr. IX. 161, J. M, 48, jfr. Asbj. II.
192, MhofT. 432, 15; flojte; i haren
gemmes troldens liv, Sgr. IV. 23, XII. 94,
Efterslæt s. 116, Grundtv. Æv. II. 161,
jfr. falk, æg; trolden har harer i sin
stald, Gr. Æv. I. 25; en hare lokker
prinsen ind i skoven, Kr. Æv. 137; vise
om haren, Sgr. XII. 98, Efterslæt s. 171.
122, se krage, hjælpende dyr, Efter-
slæt s. 121 ; alm. folketro om haren se
Urdsbr. 1882 nr. 9 s. 13, Mélus. 111. 265,
Folkl. Journ. V. 263 ;
gåde : væin æ de, dæ
sæjd: „fåbcB’j mæ får æ hun, æ kat la
mæ nåk gåd! Sgr. IX. 220. 711 (Sundv.);
jfr, regnorm. — 2) borneleg; tæj hun
at9r hår (D.); ta hun få ho (Søvind s.);
ta hår (Vejr.) en alm. tagfatleg, en er
skytte; de, han tager, er hans hunde,
der hjælper ham at gribe harerne. —
Jfr. Aasen, Rietz hare, isl. heri hak.;
htsk. hase, mnt. hase, Sch. Liibb. ; holl.
haas; henføres til et sanskrit ord, som
betyder at springe, se Weig., hvad Kluge
benægter; han-.
hareansigt, no. håranseqt æn (Andst)
får barnet, når den frugtsommelige moder
går over et haresti, er vel sagtens noget lig-
nende som hareskår (s. d.) ; latc horansec^r
(Vens.) skære ansigter, gore grimaser.
hareblok, no. hårhlåk æn -Mak
(Andst) ; kaldes også hårskatml æn (Andst
h.); hårstoml (vestj.); hårstul (Thy);
harknop æn (Agersk.); det stykke tøm-
mer, hvori haresteden (s. d.) er slået fast.
harefod, no. hårfumd æn (D.) =
rgsm.; far dt omr mæ æn hårfuwdd
(vestj.) tage løst og let på noget.
haregræs, no. hårgræs de (Thy)
en græsart, aira cæspitosa J. T. 280 (Thy)
;
grenede stengel af equisetum el. en art
padderokke, equisetum arvense J. T. 79.
299 (Thy); jfr. paddelok.
harehammer, no. hårham^r æn (D.,
vestj., Andst) hammeren, hvormed leens
æg udbankes på haresteden; mnt. hår-
hamer, Sch. Liibb.; et kast med hare-
hammeren forekommer i middel.dderens
love som vedtaget mål, jfr. Grimm, R. A.
56. 8 flg.
harehest, no. hårhæst æn (vestj.)
en støtte til at lægge leskaftet på, mens
bladet hares, se harestede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
