Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
harehjærle— harestfede
557
harehjærte, no. hårhjåt æn (D.)
rgsjin.; vn pige tog et h—, nævnte
sin utro kærestes navn, stak så i djæve-
lens navn en hel mængde knappenåle
deri, ønskende karlen så mange ulykker,
som der er dage i året, Kr. IV. 376. 330;
jir. hjærte; hjærtet af en hare, brændt
og strøet på ild, bringer den pige, som
har mistet sin mødom, til at forråde sig
ved straks at måtte lade vandet, Kr. IV.
i220. 310, se pisse.
harehår, no. hårhpr de (D.) =
indgivet en ko, som har kælvet, gor den
ren , Sgr. IV. 54. 54 (Fyn) ; deraf: len
hårhorshdt (D.).
harejagt, no. hårjmvt æn (D.); hor-
jawt æn (Søvind s.) == rgsm. *
harekamp, no. hårkamp æn flt.
-l-amp el. -kampdr (vestj.) hareskæg (?),
en sivart, junc. squarrosus L. , måske
også en luzula art; dunkelt om ordet er
smsætn. af hare, jfr. isl. kampr, skæg;
det høres næsten udelukkende i flt.;
„katteskjæg og hårkamper kan man hugge
af med en bøgelægte; men bukkeblade
og kragetær er noget, der fornemmer
til knagerne!" siger vestjyden spottende
efter østjyden, Sgr. III. 105.427; se kamp-
hare.
harekilling, no. horcæhri i -9r-
(Vens.); hårkihti æn -dr (D.); hgkihri
æn -9 (Søvind s.) — en hares unge;
pigen forvandlede sine handsker til et
par h —er, Grb. 155. 8; en h — var at
se i heksens oje, Kr. VIII. 299. .511.
hareklover, no. J. T. 346. 357, en
kløverarl, Irifolium arvense L. (Thy, Skive).
hareknebel, no. horknehdl æn -kneb-
hr (Vens.) haremøg; så hor som hår-
knævdrdr (vestj.).
hareknop, no. se hareblok.
harelad , no. harlaj et (vestslesv.)
lad, hvormed leen støttes, mens den
hares, se harehest, -stede.
hareleje, no. horU æn -9r (Vens.);
hårlæj æn -dr (vestj.) = rgsm. ; æn warm
horle (Vens.); „sla9r9 kam i gåti åm
bøn mé hoskor i lepi^ få mun ha føst
(/o øtvsr e døtræjy de war hoq9 i me en
uws, hæhr én tvarm horle", Grb. 3. 36;
jfr. Sgr. IV. 67. 141, Black, Folk Medicine
s. 3 1
; W. Gregor s. 129; se hareskår.
haremål, no. hårmol æn (D.); har-
iiiål et (vestslesv.) — den del af leens
bid, som hamres tyndt ud, hares; er
dette for smalt, kan det stryges af i
første , strygemål "; er det for bredt,
krummer eller lægger leens æg sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
