Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 haresteg—harm
-dr (Bradr.) — den lille stålambolt, hvorpå
leens æg hares (s. d.); den kaldes også
hårsped æn -spedar (D.) ; hqrsper et
(vestslesv.) ;
jfr. for den sidste forms
vedkommende mnt. hårspet, Schill. LiJbb.
under hår, jfr. haarspitt, Strackerj. I. 311
;
ambolten kan slås fast i jorden og har da
et tværstykke, der hindrer den i at skride
ned under arbejdet, eller den kan slås
fast i en langagtig trebenet stol : hare-
blok, -skammel, -stol, mens leskaftet
imens hviler på en harehest el. et hare-
lad; se harestol.
^
haresteg, no. hårstipq æn (D.) =
rgsm.
haresti, no. hårsti æn (Andst) en
sti, hvor haren plejer at løbe.
harestol, no. se hareblok, harestede.
haretavl, no. Mrtawl et tavlspil,
hvor tre hunde skulle fange haren, å
træk h — ; di trak tawl, hårtnwl, nær
trij hun .^kii fåri æn hår (Lild s.).
haretråd, no. hortrå æn. (Vens.)
harespor.
haring, no. liardri æn -sr (Lcinb.,
Holstbr.) en vis tid; de wår da æn liU
h — ; han lp i låy el. mam hgrsiisr,
mange tider; jfr. stød; se hærde el. -hære.
1. hark, no. hark de (Thy, vesfj.)
;
hjårk i hest. -/ flt. -dr el. hjårk (Vens.)
opspyttet slim, slimklat; se slårk.
2. hark, no. hark i (Vens.; vestj.);
harkdn æn (S. Sams) — 1) tørke, mest
om foråret med kold blæst; de ær æn
fåh hark (Vind s.); æn swær harkdn
(S. Sams) tørke med blæst og kulde.
— 2) hark (Jæll.) revnet hud på hænder
og fødder, se hakket; jevnføres kan mnt.
haren, Sch. Liibb. „vom scharf u. trocken
wehenden winde; sprode werden von
der haut.", egentl. være el. gore skarp.
1. harke, no. hark æn (Vens.) en
hårdbundet tor eng; mager, med lyng
og ris bevokset hede og kær; herhen
hører sagtens i byremserne: Hoed hark
(S. Herred v. Grenå), Kr. IX. 133. 356;
i Gullestrup er ikkun hark og knark,
sts. s. 158. 25.
2. harke, uo. hark -9r -at (Agersk.,
Malt) — 1) rive stubberne med en harke,
stubrive. — 2) å hark ol (Brabrand)
hugge ål med en harke.
3. harke, no. hark æn -ør (Agersk.,
vestsl. , Malt); hark æn -ar (Varde) —
1) stor rive til at rive stubber med, jfr.
slæberive; helmis 4; hunger-, luse-. —
2) riveformigt redskab med skarpe tænder
til at hugge ål med (Brabrand). — Jfr.
Aasen harka; ligeså Rietz s. 246 „stor,
grov rive med jærntænder" ; mnt. harke,
Sch. Liibb.
4. harke, uo.
hark -dr -at (vestj.. Vejr., vestslesv.);
ft. tf. -ad (Agger);
hark -ar -a -a el. hjårk -ar -a -a (Vens.
;
Hanh. ; Agersk.) —
hoste slim op; hark å spøat (Agersk.);
han harkar dawar låt^ (vestj.) ; niæ harkan
o ktvælan kom di iyæmal (Malt) o : med
den yderste besvær; kan her henvises til
Rietz, hark 1, besværlighed, moje, isl.
hark? — han gær i jet harkan (vestslesv.);
læ wæ mæ dæn harkin! (Agger); jfr.
blorke; Aasen harka, ralle, give en ral-
lende lyd, Rietz hark 2, hoste slim op;
plt. harken, Schiitze 11. 105; horke.
harkeret, to. harkara (Andsf h.)
om hænder, fødder og ansigt, ru, tiild
af revner, se 2. hark ;
jfr. harpet, hakket,
harreret.
harkeværk, no. hjårkwærk rff (Vens.)
opspyttet slim; hnha, sita no lia h — .’
harkne, uo. harkan harknar harknat
(Agersk.); de harknar (S. Sams) torres
stærkt, se 2. hark ; de harknar et sår^ torrer
skorpe på et sår.
harkning, no. harknatf de (Malt)
rivningen, det strå, som efter at marken er
høstet og kornet hjemkørt, rives sammen
på stubberne, sålænge den ligger sammen-
revet i lange rader på marken; på vogn
el. i lade kaldes det derimod rivning
(s. d.); jfr. 3. harke.
Harlemmer olie, no. Harlemar uh
di (D.) et tidligere alm. brugt lægemiddel,
officinelt, består af hørfrøolie 4, svovl-
blomme 1, terpentin 15.
1. harm, to. haramt (Vens., Mors,
vestj.); Aar9w< (Thy, Hanh., Vejr.); harm
(D. , Lonb.) — haramt få nua, øwar
nm (Vens.) bedrøvet, nedslået; a hlow
så harm (vestj.); hwans æ a, do ær
haramt fiiwar? (Agger); dog findes også
betydn. af ærgerlig, foi’trædelig, men vist-
nok mest bl. yngre (Andst).
2. harm, no. harm «» (Vens., vestj.);
harm æn (Heil. h.); æn stowar h — =
sorg; æn ku spræk i haram u-ej ar o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
