Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hede-nød—hegle. 5^7
hede-nød, no. rodknold af en plante,
tormentilla erecta L. (Davbj. egn, Silkeb.);
se hedeoje.
hedepirre, no. hijddper æn -9r (D.)
spotnavn til de såkaldte udejere, der bor
på gesten og ejer marskenge; de, som
pirrer i heden? el. af pirris? jfr, ræv-
linge-brændevin.
hedepytte, no. }dj9pyt æn -dr (vestj.)
fig. en person, som iDor på heden hge- lo
som brokfuglen, Sgr. III. 155. 865; se
pytte.
hede-ræbe, no. hipræb æn -ør (Vens.)
hedefår; skæo, til en mager kvinde.
hede-skratte, no. se snurrebasse.
hede-spink, no. hespetik et -spet^k
(Agersk., vestslesv.) en lille fugl, i hvis
rede gøgen lægger æg, = mosespink.
-hedet, tf. se for-, op-.
hedning, no. hednsri æn (D., Mors):
henaii i hest. -i flt. -ar (Vens.) = rgsm.,
et udøbt barn; dær æ komøn æn lih
hedmri i nat (D.); jfr. Thiele, Overtro
nr. 396. 682, Junge s. 290, Sgr. XI.
124. 297, Skytts h. s. 154, Kuhn M. S.
s. 366; Hartland, S. F; T. s. 100; åp-
drdw sin bon som hendipr (Vens.); se
hedensk, tysker.
heent, to. itk. se hedensk.
heftig, to. i alt fald i udtr. : han
tåw sæj 9t gråw hæftiq el. hæft9 (Lindk.,
D.); jfr. htsk. heftig, der henføres til
mht. haft, som sidder fast, blivende.
heg, no. se hæg, høg.
heg, no. heq é hest. -9 (Vens.) vane,
kun i forb.: wi e komøn å heqd mæ 9,
vi er kommen ud af vane med det.
hege, uo. — 1) heq nt. -9r (Vens.)
hedethe, no. J. T. 86. 301, en plante, 2oen særegen måde at hækle på, kaldes
ojentrøst, euphrasia officinalis (Sall.).
hedetoj, no. hejøtøw de (Søvind s.)
udslæt på huden, især på halsen, frem-
kaldt ved varme.
hedetørv, no. hijHorø æn -tmy
(Vejr.) = rgsm.
hedevej, no. hij9væj æn -væj (D.,
vestj.) = rgsm.; mangen gang var spo-
rene skårne så dybt, at den ene vogn
også: hakke. — 2) i en besværgelse:
hjorten stander på heden og hinker og
heger, Kr. VIII. 400. 742, betydning (?).
1. hegle, no. heq9l i best. heqli flt.
heqøl (Vens.); heql æn -9r (vestj.); hæql
æn hæql (Agger) ; hæql æn -ør (D,, Andst,
Agersk.; Søvind s.); hækøl æn JiæUø
(Sundev.) — 1) == rgsm.; en hørhegle;
i æventyret omskabes et mske til en h —
,
ikke kunde vige tilside for den anden; so Kr. V. 36, Gr. Æv. I. 135; havmanden
det letteste køretoj måtte løftes ud, se
f. eks. Stolts Opt. s. 138.
I.Hedevig, no. et kalendernavn; ær
Hedøviq uwød o Galus tav, så ka vi so
råiv i mosør o kar (vestj.), Kr. IV. 372. 286,
15. Oktober; jfr. htsk. Hedwig, ssætn.
af ght. Hadu (?), isl. H65r, krigslykke, og
ghtsk. wic, kamp.
2. hedevig, no. hed9vik æn -ør (Valsb.,
alm. Mellemslesv.) ; hed9viq el. herøviqio
æn -ør (Agersk.) — fastelavnsbolle; jfr.
Aasen, heitevegg, sv. hetvagg, fastelavns-
brød; jfr. Strackerj. II. 35. 300, Korre-
spondenzbl. I. 75, III. 7, IV. 25. 8, Ur-
quell I. 130; Schutze, heetweege; hos
Schambach heidewek; htsk. weck, kile,
kileformet hvedebrød; deres udseende og
tilberedelse seBartsch 11.254. 1325; pomle.
hedeoje, no. J. T. 345, en plante,
tormentilla erecta L. : se hedenød.
hedeål, no. hejpl æn (Mds. h.) navn
på hugorme og snoge, især de første.
hedlevret, to. [hijødlowrø’] (Ikast)
som let bliver varm.
Feilberg: Jysk Ordbog.
kløs på ryggen med en h—, Kr.Æv. 309;
gåde: hvad er det som hænger på væg-
gen med stålskæg? Sgr. II. 129. 669; htva
æ dcy dær hår lisåmanø tæn som ål wå
bymæn? (vestj.). — 2) heql [t\ (Hjor-
ring) egennyttig person. — 3) hæql de
(Agger) vås, sludder. — Jfr. Aasen, hekla
;
htsk. liechel huk., mnt. hekele, Sch. Liibb.
;
hægl; hampe-, hør-.
2. hegle, uo,
heql -ør heqølt heqølt (Vens.);
hæqøl -ør -t -t (Agger);
hæql -ør hæqøl hæqøl (D., N. Slesv.);
hæql -0 -øt -øt (Søvind s.);
hækøl hæklø hækølt hækølt (Sundv.)
— 1) == rgsm. ; bruge hegle til at for-
arbejde hør med; fig. i udtr. de æ så
re som hæqøl smor (D.), man brugte
nemlig i ældre tid at føre en kniv på
60 kryds og tværs gennem nykærnet smor
for at slæbe kreaturhårene ud af det,
se knive; hæql jæn gåt igæmøl (D.) give
en en svær irettesættelse, el. bagtale en
;
leq å heql icø (Vens.) om arbejde: ingen
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
