Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 hegleblår—hejgut
vegne komme med det; se gjemmel-. —
2) våse, vrovle (Agger).
hegleblår, no. hæk9lhlå9 de (Sundv.)
heglet blår, jfr. skageblår.
lieglefedt, no. hæqlfjæt (D., vestj.);
hæglfet (vestslesv.) : a fæJc nåk h — .’ siger
den lille pige, når hun under arbejdet
kommer til at rive sig på hegletænderne;
jfr. hessel-, hæle-, karte-, nydjfedt.
heglegumme, no. hæqlgom æn (vestj.)
sladresyg gammel kvinde.
heglestol, no. hækslstol æn -stol
(Sundv.) laddet el. stolen, hvorp^’å heglen
hviler, mens den bruges.
hegletand, no. hæqdUæn æn = flt.
(Søvind s.); heqeltej [t] (Vens.) = rgsm.;
tand på en hegle; jfr. Grb. 37. 6; tind.
hegn, no, hæjn æn = flt. (D.), itk.
(Agersk.); hæn e best. hænt flt. hæn
(Vens. ; Agger) ; hen et = flt. (Søvind s.)
= rgsm. ; a lijsdr [mi bosk} i hæn (Vens.)
el. i hænds frejj i hegn el. hegns fred,
er et udtr. som drenge bruger, når de
finder noget, de vil selv beholde, en god
busk blåbær f. eks.; de ska vær i hæjn
i somdr (vestj.) om en græsmark som
skal fredes; hal hæn (Agger) o: holde
sine kreaturer på egen mark; „hejneden"
hest. (N. Sams), navn til et stykke af
bymarken.
hegne^ uo.
hæn -9r -t -t (Vens.) ; tf. fiænt (Agger)
;
hen -9 -9t -9t (Søvind s.);
hæjn -9r hæjn hæjft (D.)
= rgsm.; æ gres ska hæjn9s (vestj.)
fredes; hæjn æn aw9r åp (D.) ploje den
sidste fure, jfr. 2. fure; di wel hæn for
aJ9r djæs å ka et hæn djær æjm re
(Mors); når drengen har fundet en god
busk blåbær f, eks., kan han sige: a Jiæn9r
mi hosk! så må ingen røre den (Thy);
jfr. Aasen, isl. hegna.
hegningsbårer, no. hæn9rishdr9r flt.
(Hanh.) agre udlagt til høslet.
hegningsgræs ,
no. hæn9risgræjs é
best. -t (Vens.) græs, som står til hø-
slæt; jfr. fredegræs.
-hegns, no. se u-.
hegnsret, no. hæjnsræt æn (D.) =
spade-ret (s. d.).
hegnsynsmand ,
no. Mnsynsma^
æn (Søvind s-.) = rgsm.
hei, no. se hede.
hej, no. se hinde; uo. se hæde.
hej, udrbso. hæj, hæ.j, hæjda el. hoj^
hoj! (Agersk., vestj.); lioj e\. hoj (Vens.);
hoj^ hoj! (D.) råbes, når man vil vække ens
opmærksomhed, kalde ham tilbage; hoj
så! når en falder; ,spel op o di feddel!
å hej, mosikanter !
" Kr. I. 84. 4; older-
manden, der kaldte til møde af bymæn-
dene, råbte: hoj, te vi, te vi! (Mds. h.);
også : hoj, æ stot wal te dæ ! (Agger) o
:
10 om forladelse ;
jfr. Aasen hei, høy ; htsk.
hei, hei da! mht. hei, hey! provencalsk
hahi, hai, hay; lat. heia, eia; gr. eia;
se gråben, haj ; hop-, hurlum-.
heja, no. sjov, tummel, i udtr. som
:
hur hår I no tvæt hæn o halt jær hæjå ?
(Agger); å hål Jiæja i næt9r å daw; haj
rænc om næt9n å hole hæja, mæn så.
om måmi^i så tvår haj ene så ti9 (Vens.)
sjov, lystigt gilde; „ora ét9r de stur hæja
i^war hqj omskabt te i jæ9bok me låti
skeq’^ , Grb. 73. .%; jfr. Aasen, heia, råbe
hej, give glædesråb; heia no. kvinde,
som stojer, snakker meget.
hejbej, no. i udtr. hål hæjbæj mæ
væra’mr (Agersk.) o: have utugtig om-
gang med hverandre; de æ slud9r o
pred9k o h — (D., vestj.) = urimelig
snak, vrovl; ligeså: de wår æ bar hæj-
bæj (vestslesv.); jfr. parabel.
30 hejda, no, se hej.
I
hejdagger, no. „et fruentimmer,
som gærne vil pynte sig, men ikke for-
står det el. ikke har noget at gore det
med" (Viskum), efter Mb.
hejdukke, no. hæjdåk æn -dr (D.,
Andst) om kvinder, om ^ en overmodig,
skabagtig person (D. , Århus); tåbelig
pyntet kvinde (Mors); ^mæ anner hun
dåhnst som en hejdåk", Jæger, Ferie
40 s. 48; se heigut; jfr. htsk. heiduck, tjener
i ungarsk dragt; oprindelig fodsoldat i
Ungarn; i Slavonien: røver; hejgut.
-heje, no. se vej-.
heje, uo. se hedde, hæde; bio. se heje.
hejed, no. se hejre.
hejel, to. se hel.
hejellet, se hellags-.
hejer, uo. se hindre; steo. se hendes;
bio. se heller, hellere.
hejes, to. se hædes.
hejgut, no. hæjgut (Malt, Gjern,
Vrads h,), di spehr h—, driver og holder
sig lystige; spel h— mæ jæn (Vrads,
Gjern h.) holde en for nar; spel hæjgut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
