Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hejklæde—hejrende 579
el. nar mæ wn piq (veslslesv.) ; omdannet
af: spille hejdukke (s. d.) med en, se Ny-
rop, Sprogels v. Skud s. 88; se trekant.
hejklæde, no. hæjklæ (Læsø) det
store, hvide klæde, som Læsøkvinderne
bruger at binde omkring hovedet, med
brede bånd. som hænger ned bagtil.
1. hejle, uo. hæjl -9r -9t el. hæjr -»r
-9t (D.) ; hæjr (Lemvig, Helgenæs) ; hjæjl
(N. Slesv.) ; tæjl (Mors) — være utilpas, to
syg, skrante; om kreaturer: stå stille
uden at æde; „wa dæ en dau, a gik å
hejelt å dur it, wa de ukru så uhen
som en tuhen", Yuelb. 12, var der en
dag, jeg gik og skrantede og duede ikke,
var det ukrudt (skældsord) så ond som
en torn; leq å hæjl (S. Hald)^ ligge og
hive, være utilpas; go o hæjr o rær syh
(Herning) om msker og dyr; æ ku stor
o hæjrdrj do må hå dn flot (D.), modsat 20
hvege (s. d.); sto o hæjl oivdr æn spå
(D.) stå og drive; uha’, hur hun Jiæjhr
a! (vestslesv.) hvor hun løber rask; jfr.
Aasen, heirun to., om kør: lidt sygelig,
ked af græsset.
2. hejle, no. hæjli i -dr (Vens.) en
slags stor langbenet skræddermyg (tipula)
;
man sætter den på venstre hånd og
tager fat i dens hojre ben, idet man
siger
:
„hejle, hejle, høwerlor,
ka do wis’ mæ, hvor mi kjærrest boer,
helles ska do mest di høwer lor!"
myggen løfter så et af de forreste ben
og peger frem for sig; ad den kant, den
peger, er kæresten, J. K. 70. 72 (Vens.),
Kr. VI. 256. 42; helle hojelår, Sgr. VI.
ardea cinora; herhen hører mulig udtr.
æn gråw hæjr (D.) en stor lang karl.
— 2) myg(?) = hejring, se hjonte-; jfr.
Aasen hegre, isl. hegri, hak.; skide-.
2. hejre, no. hhjr æn -ar (Vens., Thy,
vestj., Bradr.); hæJ9 de (Sundv. ; Søvind
s.) — en græsart, bromus secalinus L.
;
h(BJr o klint æ hæJ9r en int,
mæn ras o sløs gor bun9n ktvonløs,
glt". rim (D.’),"
el. hæjr å klet æ hhr ej ene,
mæn sweii9l å skrå wel bqj9n hå (Vens.),
el. mam hæjr å mam skråd
de gir let brø å moj gråd, Kr. IX. 38. 416,
el. hæjr å klint de skai æ man int,
mæn ras9l å køjs, de gor æn maå
brølojs (M. Slesv.),
el. klet å hæjr
de ka æ bun hans komr farmer,
mæn skråd å kt/is, de gor æ bun
kow9rløs (Mors);
lignende rim Urdsbr. II. 198 (Holsten).
3. hejre, uo. hæjr -9r -9t (vestj.) ; ft.
tf. -9d (Agger, Thy) tilhugge løselig med
økse; begø’n o hæjr o nåt (Lønb.) be-
gynde at arbejde rask på; hæjr å’p (Thy)
tildanne et stykke træ grovt; Jiæjr nåt
te’ (vestj.) det samme; hæjr æn stak a’w
(D.) opføre og tildanne en høstak løselig,
o bagefter kan den så „ pyntes af ; hæjr
jæn å’ (vestj.) skamme en ud ; han hæj-
r9d ham uwd for al de skit, dæ war
(Agger) o: han skældte ham ud for det
værste, der var til ; hun hæjr9r sæj gråw
ud (vestj.) o: ugler sig ud med lidet
passende klæder; o hæjr ve’ 9t (vestj.)
bedre ved det, lave noget bedre tilrette;
127. :.35. 732, jfr. Liebr. Volksk. 330. 149 j
hæjr he’n p 9t el. hæjr let ve 9t (vestj.)
(Norge), Urdsbr. II. 163; Kuhn, W. S. II.
j
jævne på noget, slå noget hen, man ikke
79.240, Ndl. Volksk. L 141.7, Mélusine L 40 gerne hører; se 1. hejle, hæde.
498 phalangium; se hojlår, langlår, mølle-
mand, Ole væderlår, Peder-.
3. Hejle, no. Hæjli (Vens.) ikke ualm.
mandsnavn (Vens.), se Sgr. X. 175.
hejn, no. se hegn.
hejnllg, to. hæjnh (Holmsl.), æn
h — mimsk, fredelig.
hejnsøl, no. hejns-y9l (Fjolde) en
fest, som „gildet" i Ahrensfjolde , Syd-
4. hejre, no. hæjr æn (vestj., Thy)
;
hæi9d æn (Hmr.) — 1) mængde, masse
af noget, æn gråw, swær, fåh hæjr å 9t
(vestj.); di håd æn gråw hæjr å pæri
(Lonb.) ; den havde en hel hejre af fugle
med sig, Kr. V. 53; jfr. mulle. — 2) i
udtr. han gor æn soh hæjr o 9r (Holstb.)
bragte forvirring, urede, uorden i, f. ex.
i uld, halm osv. ; di ka eti9n hæjr gyj9r
siesvig, holder ved midsommer med skive- 50 o 9t (Lonb.) o : ingen orden skaffe på det
;
skydning; de, som står for det, kaldes:
hejns-min.
1. hejre, no. hejr æn -dr (Vens.) ; heJ9
æn -r9 (Søvind s.) — 1) en hejre, fugl.
le(i9r i jæn hæjr (vestj.) o: uorden.
hejrende, i udtr. kom te hæjr9n
(Malt) begynde at komme sig, både m.
h. t. sundlied og formue; se kjering.
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
