Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 helmisseplager—helvede
-9r (vestj.) hovedskal af en gammel hest;
i ævent. har den onde bygget et hus af
en h-, Kr. V. 232.
helmisseplager, no. hælmdsplawdv
æn -dr (Malt) person, som er ond ved
heste.
helmissepranger, no. hælmospråridr
æn -dr (Thy) en person, der rejser om-
kring og handler med dårlige heste.
helmisserad , no. hælmdsraj æn
(Andst) en hestebenrad.
helmisseranger , no. hælmssråysr
æn (Agersk.) omtr. = h—pranger, men
næppe om ærlig handel.
helong, no. se hilong.
helsen, no. hælsan æn (vestj., Hmr.,
(Agger) ; hélsan et el. en (Tåning) ; hels9n
el. hjelsdn (Vens.) — 1) sundhed; ær I
ve æ hælsan? — løk o iiælsdn (vestj.);
wi hå da æ hælsan (Agger) ;
jfr. sv. helsa,
sundhed; se helbred. — 2) skal kunne
betyde: brokskade (Mols).
hel-seng, no. hælsæti æn (Thy, Mors)
dødsleje; leq^ epo si h —
.
hel-skid, no. i udtr. æn slow si
hælskid (Mors) om et døende høved, der
lader møget gå; no slgr han hans h —
(vestj.) o: nu giver han tabt.
hel-skindet, to. hijdlskim (D.) ; hijal-
skind (Agger); hejalskemt (Søvind s.) =
rgsm. ; o kom h — frå at (D.).
helsom, to. hejal- el. hijalsom (D.,
vestj., Sall.); h — piastar o: plaster, som
læger godt; hijalsom cø (Vens.) kød, som
let læges efter at være såret.
hel-sot, no. hælsuwat (Lysg. h.);
hælsot (Thy, Agersk.) = rgsm. ; sygdom,
som medfører døden; æ hæjar ålti om
oat daws hælsot, æn hasta dø ær ii goi
(Ang.) ; som di fæk djær hælsot, o som
lo syk æn or (vestj.) gi. rim; „a gillet si
helsot han tåer". And. Begr. ; se faste-
vinter; jfr. Aasen, helsott, isl. helsott huk.
helst, bio. se hellere.
hel-søskende , no. hejalsøskah (Sø-
vind s.); hijalsøskin (Agger) == rgsm.
hel-søster, no. hijalsøstar æn -ar (D.)
;
hejalsøsta æn -ra (Søvind s.) = rgsm.
1. helt, no. hælt æn = flt. (vestj.,
Agger); hæle i hæle (Vens.) — en fisk,
corregonus lavaretus ;
„olar i hæle ku
kom fåhij", „te nyosda løbar hælcan (flt.)
åp frå fywari", Grb. 170. l. 5; lege-
remse :
helt og smelt de går i dans,
derefter kommer alle karudser,
så kommer brasen, for hun er vred,
så kommer brasen, for hun er bred;
søg i hul, søg i hul, søg i hul! (Vens.).
2. helt, no. hælt æn hælt (Agger) ==
rgsm. ; tapper mand ; hælt otca hælt, soi
han æ dræti, da tusa han æ kat (Sundv.,
Als); helt over helt og hyrde over Jar-
10 lund får, Kr. Ordspr. 530 (N. Slesv.);
I
„hæle øwar hæle", Grb. 232. 55, o: høg
over høg; jfr. htsk. held hak.
helvede, no. hølad (Lonb.); hølar
(Holstebro); hælwada el. heladi (Vens.);
høladiq (Mors); hølat (D.); hælat (Bradr.,
Bylderup) ; helvada et (Søvind s. ; Agger)
— 1) = rgsm., pinestedet efter døden;
æn skal et fåstvæ’r hølat, inan æn æ
koman i hemari (Lindk.) el. far æn æ
zoves o hermriq (Tåning); do må et ban,
så komar do te hølat ! (Andst) ; han banar
si lånt nijar i hølat (vestj.); dæn ka sajt
kom te hælat, dær hær fanan te mårbro
(N. Slesv.); — h— ligger nord på, Kr.VIII.
394. 723; jfr. Arnason II. 518 øv. ; hvorhen
går vejen den brede? til helvede går
vejen den brede! Sgr. V. 50. 5%.; „hær
æ lyt o gåt!" så han æ man, han kom
in el. fol nijar i hølat (D.) ;
„heladi e peka
30 mé préjstpqjar’’, Grb. 232. 56, h — er
brolagt med præstepander; under høladas
kejl fyrer djævlene, i den kommer de
slette mennesker (Tåning); manden kiger
ind og ser: „hans frow ha di i i groma
stur kåbar-cijl, de skolpkoqt (skrupkogte),
å hæ skropa di hær å å cémt hær mæ stu
jan-kåm, så bløwa (blodet) dreija å hwa
tef, Grb. 210.59, jfr.Kr.V. 214, Thiele II.
j
88 ; sammenstilles kan Isl. Fornkv. I. 70,
^0 Rafn Oldn. S. 1. 125, Olaf Tryggv. S. k. 76,
Grimm, March. II. nr. 100, hvor „die hollen-
braten" sidder i kedlerne; Birl. Volksth.
I
I. 262.269.418, Vernaleken, Myth. 178. 11,
! Grimm Sagen nr. 52; Strackerj. I. 408 p.
Urdsbr. VI. 148 (slavisk); et to al. dybt
hul kaldes helvedes kjedel, Sgr. III. 221.
1132; nær han kun, så niån han dæj
lånt nijar i hølats awgron (D.) ;
— djævelen
råbte: „te høls, te høls, te Hekkenfelt
60 mæ Per Yvs, mæ Per Yvs, den grou
I
synder, den grouselig herre!" J. Saml.
i IV. 52, Thiele 1.317; nu ligger den rige
’
i helvedes pine og lider både angst og
nød, Kr. II. 32. 12, Sgr. IV. 228. 12; jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
