Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helvede
589
vil gaa mig udi helvede ind for Signe-
lilles synder og mine, Sgr, I, 162.8; jeg
vil ønske, du må brænde i helvedes ild!
Kr. IV. 113; den sjæl skal i h— brænd’,
Sgr. V. 98. lu; mundheld: hellere en
brand i h — end en stodder på jorden,
Kr. VIII. 317. 536. 543; manden ser hel-
vedes ild under sig, J. K. Ævent. 173;
mine sko: den ene er fuld af mande-
1.97, GrimmMårcb. I. nr. 81. 82; — om
en mængde byer hedder det: den, der
kan gå gennem den by uskjændt, kan
gå gennem helvede ubrændt, således om
Vrensted, Kr. Ordspr.499; Amtoft, Ljørs-
lev s. 500; Voldum, Kristrup, Råby, Aj-
strup s. 508; Torrild, Assendrup s. 511;
Åle s. 514; Tåning, Sgr. III. 181. 944,
jfr. uflået, og sikkert mange flere; om
blod, den anden udaf helvedes ild, Sgr. lo helvede se endnu Rochholz, D. Glaube
I. 164.5; i en besværgelse: lige så stille
som det dyr står for dig, lige så stille
skal din sjæl brænde i helvede, Kr. IV.
229; de fordomte i helvede, Grundtvig
DgF. nr. 100; fort. om Thorstein Skelk i
Olaf Trygvesons saga, se Rafn Oldn. S.
III. 176 flg., Z. f. M. I. 321; ’Maurer,
Isl. S. 198, Grimm S. nr. 283. 451. 467.
533. 534. 536. 560; Strackerj. II. 10. 272,
I. 209; O. Delepierre, l’Enfer, London
1876, se Mélus. I. 152; trou de St. Pa-
trice fører derned, Mélus I. 13; forestil-
lingen om helvede sattes i middelalderen
i forb. med vulkanerne, jfr. Gervasius
s. 108, Tylor, Anf. d. Gultur II. 37,
smlgn. Grimm S. nr. 384, jfr. nr. 469
anm., el. det findes i havet, Gervas.
s. 18. XVIII med anm.; se Hekkenfelt, Na-
Ndl. Volksk. I. 14, Wolf N. S. 304, Folkl. 20 boskrog; hav, mogkjøren. — 2) i udråb
Journ. II. 37 flg.; — i ævent. rejser
en til helvede med en side flæsk, Kr. V.
206, Efterslæt s. 126, Gr. GI. d. M. I. 110,
Grb. 89. 12, jfr. Asbj. I. 254, Wigstrom
Sagor s. 63; for at låne en skæppe
penge, Kr. V. 252; en sæk penge, Kr.
Æv. 301 ; for at hente en kiste nederst
ih — ,
Kr.V. 7; brudestads, Sgr. XII. 214;
for at kræve skat, Gr. Æv. II. 64, jfr. Asbj.
og talemåder; ve do et res ad høbd te!
(Hmr.) o: gå pokker i vold; go så te
hehdi mæ 9! (Vens.); „hwet9 da nor
hæhv9dds sæj skow9r é de!" Grb. 34. 10
;
a helv9d9 te! så te hUv9de! (Søvind s.);
han hånt (bandede) jo i æn Jiælw9d9s ti
Kr. IX. 229. 68 (Horn. h.); „no ho di
hælw9d9S knæc wat der å jo spelå’p9r"
,
Grb. 39.34; æn al9hæ’lvdd9ns knæjt{^em)
1.231, 11.180; hente rentepenge, Gr. Æv. 30 o : en pokkers karl; æn Mlv9d9s el. ah
I. 38; hente tre af de ældste brande
indenfor helvedes port, Gr. GI. d. M. II. 23
;
en brand af helvedes ild, Gr. Æv. III.
150; for at hente en kontrakt, Gr. GI.
d. M. I. 34; hente spillemænd, sts. I. 103;
jfr. endnu Grimm, March. I. nr. 29: tre
hår af djævelen, og Asbj. I. 22: tre fjer
af dragens stjært ; W^igstr. Sagor s. 35
;
i skæmtesagnet siger præsten : den rige
hélv9d9S brpn (Søvind) ; æn hælw9d9s stuw9
lown (Agger) ;
— gå I te hæh mæ jær hav
a9S, så bræ^9r I int jær håws! J. M. 70
o: pokker i vold med jer! di leq9r som
slaqt9d for i Jiøhdiq (Mors) o: fladt ned
på jorden; fig. di hyq9r o høhr mæ
fiwæra’mr (vestj.), om uforligelige ægte-
folk; di tæJ9 hu9S i hæh (Sundev.); æ
ska nåk gør ham hæht så het, te han
mand gik til helvede! — drengen SM-Å-^ska kom te å krowl ur a 9n (vestslesv.)
o: jeg skal gore ham stillingen så utåle-
hg, at han giver tabt. — 3) navn til en
plet i en borneleg, se himmerige 2. —
4) stedsnavn; i Tise sogn, Vens. findes
di hehdis æt^; gården hedder hehdi;
manden f. eks. Pje Hehdi; „Hellas name
haftet noch an vielen ortsnamen bes. von
holen u. schluchten, „bolle" genannt,
von tiefen siimpfen od. diistern wasser-
høUed og kræver skat, solochern", Wuttke nr. 35 (Tyskl.); eksem-
pler se Z. f.M. II. 291 fra Nordtyskland.
— Jfr. Aasen helvite, isl. helviti itk., se
vide ; htsk. bolle, jfr. Grimm Myth.^- 290.
764 flg., mnt. helle, Sch.Liibb., eng. heil.;
rer: jeg må afsted, han kørte med mine
hoser og træsko. Efterslæt 217. 192, jfr.
78. 66; have løfte på den bedste seng i
h-, Gr. Æv. III. 178, Gr. GI. d. M. II.
50; en stol i h—, sts. I. 162, II. 186;
Gr. Æv. III. 165, Kr. Æv. 142; Kr. III.
152; herremanden er i helvede, Thiele
I. 287, Grb. 209. 33; ridefogden i en
hovvise: han rider med galoner om
sin hat nede i
Kr. IX. 158 øv.; præsten ventes der,
Efterslæt s. 80, V^igstr. Sagor s. 130,
jfr. møller; de vil ikke have smeden i
h-, Kr. V. 245, Sgr. X. 5, jfr. Asbj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
