Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 helvedesild—hende
Hekkenfelt, Høkkelbjærg, Naboskrog; hel-
led; præstepande, ravn.
helvedesild, no. hUvdddsil de (Sø-
vind) en hudsygdom, vistnok zona; jfr.
helligting.
Helvig, no. Helwiq (Lild s.) kvinde-
navn.
heløret, to. i tim. a kom da hijdl-
ørd frå dt (Malt) o: uden at have lidt
tab el. skade.
hemme, uo. –– rgsm.; engang imel-
lem kan høres: han fiæmat nåwdt o dt
(D.) sagtens fremmedord; jfr. Åasen, isl.
hemja, htsk. hemmen; hemsel.
hemmelig, to. jimh (Ang.); hæmøh
(vestj., Agger, alm.) = rgsm, ;
jfr. htsk.
heimlich, mht. heimelich, som hører til
hjemmet (s. d.).
hemmelighed, no. hemdhhjæ æn
(Vens.) = rgsm.
hemsel, no. hæmsdl æn (Holmsl.);
æn fåh h —, om noget, der hemmer.
Hemstok, no. se Hjemstok.
hem.t, no. hæmt i best. -i flt. hmnt
el. hæmt (Vens.) bluse, jakke ;
gammel el.
pjaltet troje; jfr. htsk. hemd itk., ght.
hémedi, lang underklædning at bære
hjemme, antages beslægtet med ham
(s. d.); formet.
hem.tre, uo. hæmtsr hæmtrdr hæmtra
el. hæmt -dr -9 -d (Vens.) — 1) løfte med
besvær på: haj hæmtrør åpå i sæk; løfte
sig i sædet: haj hæmtdr sæ let; do e nak
ene gåt tepa’s; a tøkds, do ser å Jiæmtor
dæ O: sidder urolig i sædet; hæmt! siges
til hesten, når den træder på skaglen
o: løft foden. — 2) åh — sæ åp, arbejde
sig frem til bedre kår.
hen, no. se bone.
1. hen, no. hen æn (Vind s., glds.)40
en hvæssesten; jfr. isl. hein huk. I
2. hen, bio. hen (D.,Lb.); Aæn (Hmr., :
Thy, Mors, Vens, Agersk., Bradr.); hcen
|
(Søvind, Agger); hæjn (Hyllested) — 1)
hen; dær hør de hen (D.); how9 ska du
hæn? kom hæn te ma! (Søvind s.); hær
hæn, dær hæn; hur hæn ? (Agger) ; på
sporsmålet: hvor skal du hen? kan sva-
res afvisende: til Ry at hente fløde el,
„a skal te Ry og skyde sparre, vil du
med at samle?" Kr. Ordspr. 513; el.
hen at fange haletudser i skoven el. a
ska væstdr g mæ hentow. — 2) bort;
dryw æ tij hen; de dør hen; kast hen;
leq æ håns hen få mæ; han færds hen,
de væjrds hen (D., vestj.); æ hår kast
mi pæri hæn (Agger); a hd kost nowdj
hæn O: jeg har mistet noget derved, at
jeg har tabt det, kastet det bort; de ær
ii få gåt å kyl hæn (Søvind) o: kaste
bort med villie. — 3) om bortgang, død,
begravelse; drengen går hen hver dag
(Ang.) O: til skole; han skal hæn te
ætdrpr (Agger) o: i kongens tjeneste;
a tvit ha hat Krem åpå arbdc, mæn a
hø wal, hqj gor ene hæn (Vens.) o: går
ikke ud på arbejde; ka do kom o hjælp
mæ o kår o lowdd awtdn ? — næj, æ æ
låwdd hæn (Agger) o: jeg har givet en
anden løfte om at komme; du ku go
hæn o kom gal ajste’ ! æ hår æ fahn
hæn O: i sovn (sts.); han måt fok
hæn (M. Slesv.) o: måtte tidlig dø; hqj
hløw sat hæn igo’r (Vens.) o: blev be-
gravet; også: do gor å moqd dæ hæn
(Vens.) o: gi^iser dig til. — 4) bort,
således at noget gemmes, opbevares;
koq hen (D.) koge noget, så det kan
gemmes; do ka leq æ pæ^ hen (vestj.)
lægge tilside; den syge kan ikke få maden
hen (Ang.) o: ned; jfr. htsk, hin, plt.
hen, Schiitze; Aasen, hedan; isl. hérian,
herfra; henne, væk; her-, jævn-, langt-,
lige-, noget-,
henad, bio, = rgsm.; du ka kdm
i kdmeja, hæn aj, du kan komme ud på
eftermiddagen; vi hd hej9 véJ9 hjæmaj,
eå vi hoi hænaj (Søvind s.); han æ noj
hæn aj (Agger) o: noget tilårs,
henad vejen, bio. sådan hen ad æ
væj (D.), så9n hæudiræj (Agger) o: og så
videre, så fremdeles; han så, te a wår
æn stuw9r kæltr9i^ o såhn hen ad æ
væj (D.).
hende, pers. steo. hiftj hin (D., vestj,,
Fjolde) ; hæ el, hær (Vens.) jfr. eksempler
;
hin (Agger); hin (Søvind s., Bradr,); hen
(Thy, Vejlby, Årh., Nimtofte); hemr (Fals-
lev, Harridslev) — som objekt: han tåw
hin ve æ hån, han gåw hiå æn køs (D.);
di fek hær åp (Vens.) ; de løh9r Jmr i hivdt
(sts.); „hqj wa cérast mæ piq9n, her de
ås9 sin hlmv hans kun", Grb. 18. 21;
hqj tor fat åpå hær (Vens.); „a for én
gos, he leq9r a te" , Grb. 74. 5; \_gQ sqqar
te hejar; åpå hej9r å hdn\, To Nov. 1 1
;
[ta de go hob frå hér wo], sts, 13; hqj
hd fåt øj te hér el, hejar; a fæk hejdr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
