Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hikke—hille
607
s. 85, W. Gregor s. 49, Folklore Record
I. 44, F. Journ. V. 202’ (Cornwall).
3. hikke, uo. hek -dr -9t (vestj., Hmr.,
Ulvb. h., Mors); liæk, nt. ft. tf. -dr (Sal-
ling; Thy); hek el. hekdn -9r el. hékndr
ft. hekmt (Vens.) — om regn, holde op,
tage af, de hekdn^r nm (Vons.), no hækdr
9d tnæ æ ræn (Thy); nok også: dæn
kow Jmkdr æ mjælk (Thy) o: holder
mælken tilbage ;
jfr. hækkevorn ; heske, lo
hælme, hæppe, hætte, hofte, linne.
hikne, uo. se 3. hikke.
hild, no. se hjald.
1. hilde, no. hel æn -dr (D., vestj.,
Vejr., Aug.); hæl æn -sr (Mors, Thy,
Agger, Søvind, Bradr.) ; hæl æn (S. Hald)
;
hæl æn heUr (Agersk.; Fjolde)}- hæl æn
-dr (Vens., Sall, N. Sams) — 1) et red-
skab, hvormed dyr hildes ; måden, hvorpå
dette sker; sæt æn hel o dm (vestj.); ^ro 20 hilde på kreaturer.
i hel i æ tyr (D.) blive hildet i tqjret;
leci i hæl (Mors); læ dm i hæl (Thy);
cydn ska læds i hæl klåkdn nic (Vens.);
sæt æn kow i hæl (S. Hald h.) ; sæt i
hæl (Søvind s.) el. leq én hæl åpg; dette
sker på forskellig måde: få’rhel el. håp-
hel (Andst ; Vens.) : begge forbenene sam-
menbindes med et reb; haqhel (Andst):
begge bagben; kryshel (Sønderj.), kåshel
lille stykke jærn, som på den glds. plov
forbinder den bagerste del af ållingen
(s. d.) og „skreden" (s. d.) (vestj.). — Jfr.
Aasen helda, Rietz halla under halldur
s. 237; mnt. helde, Sch. Lubb.; mht.
halte; nfris. hield; kobbel 2; bag-, fod-,
for-, hoppe-, klæbber-, kors-, kryds-, lang-,
nik-, plejl-, sej-, side-, spring-, sprøde-,
øre-.
2. hilde, uo.
hel -dr -dt (D.);
hæl -dr -dt (Agersk.);
hæl -dr -dd (Mors);
hæl (S. Hald h.);
hæl -d -dt (Søvind s.);
hæl -dr -t (Vens.) —
hilde, sætte i hilde, om kreaturer; også
Angel; jfr. hælstre.
hildebinde, uo. helhin (vestj.) binde
Hildebrand, no. se finger s. 290. 29.
hildelæder, no. hællæjdr de (Mors)
det læder, som befæster slagvol og hånd-
vol på plejlen.
hilder, no. hiUr el. hehr (Holstbr.)
— 1) a gor æn leld hihr dær (vestj.),
et lille ophold, sinkede lidt. — 2) hin-
dring, sinkeise af noget, som f. eks. et
stød el. slag; de skred ind ad kirke-
(Andst) :
det hojre forben og venstre bag- 30 doren uden nogen hilder, Kr. IV. 259
;
ben el. omvendt sammenbindes; nekhel
(Andst) et ben og hovedet forbindes med
reb, udtrykket kommer af, at dyret nødes
til at nikke, mens det går; sijhel (Andst)
når ben på samme side forbindes; spre’^-
hæl (Vens.) = nekhel; se forøvrigt sam-
mensætningerne; også overført: kom, go
i hel i, mæ nåwdt (vestj.) komme ind i
noget, man ikke kan rede sig ud af; de
jfr. VII. 139.
hildre, uo. hiUr el. heUr -dr -dd
(Lb., Holstbr.) vente efter, sinke; a vel
et hildr ida’w (Lb.) tøve; hiUr atdr jæn
(vestj.) bie på; hwa ka de hildr! (Lb.)
sinke.
-hildret, tf. se for-.
hille, udrbso. i udråb af forbavselse
og overraskelse; ordet er en omdannelse
æ komdn i æ lån ^?^ (vestj.) trækker i 40 af hellig (s. d.) og kendeligt nok i flere
langdrag; æ trowr, wi gor i hæl ij dt
(Agger) O: kommer til at sidde fast; di
gor i hæl ic d; ja, do har æn hæl, næ
hård non ivil læ dæ ic dn! (Vens.) siges
spottende til den, som klager uden grund
;
jfr. Kjær, Stavnsb, 150. — 2) læder-
remmen, el. snarere læderkappen, som
forbinder håndvollen og slagvoUen på
plejlen og fæstes med en pig til hånd-
af smstn. ;
„hilli all uløkker !
" Andr. Begr.
;
hild betdr dø! (D., Vens.); hild dæn!
(vestj.); hild dæj glowi! (Vens.); hild
dæn gludii, slem! (D.); „hilU den fløjten-
des morjån!" (morian); „hilli den suel
jød’!" And. Begr.; hild dø (Vens.); „hilU
en uløk!", „hilli Marri!"; hild gus dø å
pin! (Vens.); „hillegismænd!" Mb. (Bj.h.)
O: hellige guds mænd: hild mæj å så
vollen, med en øl til slagvollen, og iovho min luw! (Vens.); hild mæn! (D., vestj.);
at denne øl da ikke skal glide op, er ’
hildmin! (Agersk.); hild pinddø! (Vens.);
der atter to huller borede over og under hild skam! (D.); hild påkdr å dæwl!
siger hanen, når den løber sin vej for
stedet, hvor den er ombunden; der-
igennem trækkes springølen. — 3) et høgen, Kr. VI. 297; se ed, røring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
