Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 hille^ismænd —himle
hillegismænd, no. se hille.
hilong, no. hijdoti i el. hesloti -ar
(Vens.); hiplaw æn -dr (Han h.) — en
fugl, broktuglen, hjejlen, charadrius plu-
vialis; æn flok Jdjslawdr (Lild s.); jfr.
Aasen heid-lo, hede-lo; lo isl. 16 huk.,
brokfugl.
hilse, uo.
hæh -9r -t -t (Thy; Lødderup);
hels -9r -9t (Andst, D.);
hjæls -9r hjælst hjæht (Vens.);
hæls -3 hælst hælst (Røgen, Søvind s.)
;
hels -9 -t -t (Åbenrå);
jels -9r -t -t (Vlb., Ang.) —
hilse på en, dog også enkelte gange:
bringe hilsen; h — epo jæn (Røgen); a
hælst på’ ham (Støvr.); a hels9t o’ ham
(Hvejsel); a hælst å’ ham igo’W9; a ho
Iqr å hæls i tjæn9st9n o: soldatertjenesten
(Søvind s.); hjæls te jéj (Vens.); „di
hæls9: guaivt9n! haj hælst ijén" ^ Grb.
43. 11; „a hjelst te præjsti å jik mi
wej " , To Nov. s. 2 1 ; a wel ej å hjæls
te’ ham (Vens.); go hen o hels o’ ham!
(D.); jels a’ mæ jæn (Vlb.) tage afsked
med ; han jelst goda’w (Valsb.) ; vet do
jels dit falk! — de skal æ b9stel (Ang.);
æ ska jels mo9l gat (smsts.) mange gange
;
i ældre tid hilste man i julestuen: „guda
å hjels Krist å gledeli jywl i jer jywel-:
stow!" J. Saml. X. 81 (Vens.) o: hil se
Krist, hil være Krist; den, som i julen
forsommer at hilse: ,gus fre å gleele
fæst!" skal have sit navn skrevet på
bjælken, Sgr. VII. 71. 415 (Vens.); når
folk går til kirke og kirkeklokken be-
gynder at ringe sammen, hilser de
gamle ved at løfte hatten, ligeså når solen
ringes op og ned; jfr. Wigstrom, Seder
s. 30; præsten og degnen, der venter •
ved kirken, tager til hatten, når bærerne
kommer til kirkegårdsporten med den
døde (D., vist alm.); om man har hilset
på banker eller stene som Nordlænding-
erne i Norge på Vågekallen, Faye s. 12,
Drangey, Arnason 1.210 (Island), kan ikke
oplyses; om hilseskikken i alm. se Fb.
Bondeliv s. 336 flg., Stolt Optegn, s. 107
;
går man i hemmelige ærinder med trold-
dom el. sympathi , må man ej hilse, i
J. K. 365.1115.1120, jfr. Arnason I. 568,
Wuttke nr. 342. 653. 671, 2 Kongernes
Bog 4. 29; møder man en heks, skal
man hilse først, J. K. 417. 1394, Thiele
Overtro nr. 729; man skal få heksen til
at tale for hun hilser, Kr. IX. 71. 760;
jfr. Aasen helsa; isl. heilsa; hilsne.
hilsen, no. 1iæls9n æn -9r (D., vestj.,
Hmr., Støvr., S. Hald, Bradr., Agersk.);
hjels9n æn -9r (Veiis.) = rgsm. ; a hår
æn hæls9n te’ dæ frå di hjæmøn (D.) ; se
hilse, hilsne; kan-.
hilsne, uo.
héls9n -9r -9t (Lødderup, Mors);
hæls9n -9r -t (vestj., Hvejsel, Thy,
Salling)
;
hæls9n el. hæls9n -9r -t (Agger);
hjéls9n -9r -t -t (Vens.);
hæls9n liælsn9 hæls9nt hæls9nt (Tåning,
Røgen, Søvind s.);
héls9n -9r -9t -9t (Agersk.);
hælsdn -9r Jiæls9nt }uels9nt (Bradr.);
jelsen -9r jels9nt jels9nt (Vlb.) —
>
bringe hilsen fra en el. til en ; hælsen di
falk; a ska hæls9n dæj frå di får; a
sku hæls9n o sæj (D.); a ska hælsdn dæ
fræ di brom, hæls9n hjæm! (Søvind s.);
„i dreri kam løbi mé i bet9 pak . . . å
skul hjæls9n frå hans mur’’, Grb. 41. ,35;
I hilsner mig dankongen, Kr. I. 309. 25;
spøgende kan siges til den, der forlanger
altfor ncije besked om, hvad lian skal
sige, når han hilser: å, do ka hels9n
fræ b9skæi9n te b9skit æ dø (vestj.); jfr.
med hensyn til formen Kalk. s. 201 a,
helsne, bringe hilsen; Aasen har under
helsing formen helsning, ordsending ; hilse.
him, no him æn de (D., Thy, Agger,
Mors) muggenhed, hvid skimmel på mad-
varer, slim af råddenhed, jfr. fim, fimet.
hime, uo. him -9r -9t (D., Mors,
Thy) — 1) bedække med skimmel, el.
en rådden slim, om madvarer, jfr. mulet,
muggen. — 2) om vejret: de hinidr i
æ symn (D.) der trækker lette grå skyer
op; de him9r i æ loft = de sijdr nåwdt
l6J9n ud i æ væjr (D.); jfr. Kalk, hime,
rådne.
himet, to. him9 (D.); him9d (Thy)
— 1) overtrukken med rådden slim, om
fødevarer (Thy). — 2) om himlen, over-
trukken med skyer; æ loft æ så him9,
de æ så him9 i æ vær, de vel vest gi
ræn (Agersk.).
himle, uo. hem9l hemhr hem9lt
hem9lt (Vens. —Agersk.) — 1) han hemht
(Malt) han døde; udtr. bruges ikke i
alvor; måske også: lægge sig og himle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
