Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 himmelgal—himmerige
himmelgal, to. hemdlgal (vestj.);
hembndss gal (Lemvig) overmåde vred.
himmelgang , no. i tim. det går
en boj li —,
hårdt til, der spilles hojt
spil (?).
himmelgavtyv , no. hemdlgawtyw
æn (D., Andst) en rigtig forsoren gavtyv
og broder lystig.
himmelhund, no. hemdlhim æn -hun
(Malt) — 1) flt. = knortegås, bernicla
torquata, se Sgr. II. 45. 7; de trækker
skrigende forbi, og efter folketroen er de
gamle ugifte kvinder, der hyler over de
ufødte slægter, de ej bragte til verden
(Malt), se pebermø; — i Vestj. troldanden,
anas fuligula, jfr. Gr. DgF. III. s. 44 anm.
jfr. s. 909. 121 e ; den sættes i forbindelse
med sagnet om kong Valdemars jagt, se
Odins jæger, Sgr. II. 44. 7 flg., VII, 60. 285;
en lyd i luften som når tre forskellige
hunde halser, kaldes også: kong Faraos
jagt (Hadersl,); — navn til den dobbelte
bekkasin, scolopax gallinago (Hors.); den
lille h — er sloranden, den store h —
flojelsanden (Fredericia), Sgr. III. 159.
898. 90.S. — 2) reqtiq æn hemdlhm ’!)
en gavstrik, en, der kan finde på tusinde
optqjer (alm.), 2) en ualmindelig boj hest,
el. stor person (D.).
himmelhvælving, no. hemdlhwæhri
æn -dr (D.) = rgsm.
himmelhoj, to. hemdhyw (D.) =
rgsm.; haj løst hemdlhøwt (Vens.) o:
overmåde hojt, måske også: e hemdlhøw
huks; spøgende: hemalhyw som æ hikuv
(vestj.), se trimmeltyk.
himmelkiger , rio. hemdlkijqdv æn
-dv (Agger) person, som går strunk, ser
hojt, se kig-hcijt.
himmelknog, no. hemslknåq æn
(Andst, D., Mors, Hmr.) om vejret, når
det sner med blæst: stærkt, forrygende
snevejr; „et æn mon å et æn stjqn, mæn
æn h—" , så han æ man, han pesat i æ
mæltøn (Andst), han var fuld og troede,
han var ude; også kan siges: æn hem-
hncUs knåq (vestj.).
Himmelland., no. se Himmerland.
himmelrendefog, no. hemslrænfdq
(Lild) ; hemdlréjfoq é (Vens.) — forrygende
snefog.
himmelråbe, uo. råbe himmelhqjt;
„jen ku alle fo et uer ført ind, mæ
minder jen sku himmelroev", Jyd. I. 44. 2.
himmel-se, no. hemdlsijp (Andst)
se noget op imod himlens lyse baggrund
i skumringen, æn ka h — æ hus.
himmelseng, no. hemslsæri æn (D.);
hemdlsæri am (Søvind s.) = rgsm.; jfr.
Kjær, Stavnsb. s. 127; se *bue-, ramme-,
topseng.
himmelspring, no. J. T. 158, en
plante, en art fuglemælk, ornithogalum
nutans L. (Sams).
himmelspræk, no. i udtrykket sig
hemslspræk: man lægger en sten (dren-
gene bruger en tudse) på et lille
bræt, understøttet i midten, således at
den ende, hvorpå. stenen ligger, er ved
jorden, man slår så med en kølle eller
en anden tung genstand på den mod-
satte ende af brættet, så slår stenen æn
hem9Upræk (Malt); som trusel: lege
himmelspræt med, J. K. 131; om denne
leg se Korrespondenzbl. VI. 36 flg. med
mange henv., deriblandt til Don Quixote
I. 17, Svelonius Otho k. 2, Martial Epigr.
I. 4. 7. 8.
himmelstorm, no. hemalsiårm /
(Vens.) forrygende storm.
himmelsyn, no. hemdlsøpn æn (vestj.)
et overvæltes smukt syn.
himmeltegn, no. hemalfæjn æn
I
(vestj.); hemdltéjri et (Søvind s.) —- et
luftsyn; dær æ skip æn h —, æn h —
ær åp; da barnet var født, skulde manden
gå ud og se, om der var ingen h —
,
Kr. VII. 49. 7.
himmelvejr, no. hemsiver æii (Hol-
stebro) et forrygende vejr.
himmerige, no. hemdriq e (Vens.
;
vestj., D., alm.); hemdriq el. -riqi el. -ri
(Søvind s.) — 1) = rgsm.; I giver os
I
aldrig tre riddere så rige , der er langt
bedre i himmerige; der er langt bedre
i himmerig at bo end her på jorden i
røde guldsko; det er langt bedre i him-
merig at være, end her på jorden guld-
kroner at bære, Gr. GI. d. M. III. 1 30. 13 -15
;
nu sidder den fattige i himmerig og har
både hvile og ro! Sgr. IV. 228. 12, jfr.
IV. 226. 8, se helvede ; — et træk, der tit
forekommer i folkeviser, er at duer el.
engle henter den dødes sjæl til himme-
rig, mens ravne bringer forbryderens til
helvede, se f. eks. Kr. II. 127.15, Sgr. VII.
99.30, Gr. DgF. II. 548. C. 10, 551.14.15,
587.25.26, Isl.Fornkv.I.79.335; sjæl; di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
