Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjappeværk — hjasse 619
hjappeværk, no. hjapværk de (vcstj.)
jasket, slet arbejde.
hjar, 110. se hjadder, lijord, hjærne.
hjari, no. hjåri æn (Holstbr., Mors,
Agger); hjqn æn hest. -9w flt. -»r (Vens.)
^ }>3åli (Hlmsl.), hjåni (Vind s.), om kvin-
der: fjantet, slusket, uordentlig; også som
uo. : go å hjåri i at el. mæ dt, se hjante;
mulig burde ordet opføres som hjarne;
jfr. formerne: hån, hår^hoxw, åeio^hjon-
worn (Vens.) uordentlig i klæder, om
kvinder.
1. hjarm, no. jarnt [æn’] (Vlb.) en
flok, æ fådr gcedr mæ æ jann; se hjørm,
hjørmc.
2. hjarm, no. hjarm æn (Malt, Andst)
klage, stcij, allarm.
hjarmbatte, no. jarmhatd æn (Ager-
skov) en, der jamrer meget og intet
duer til.
hjarme, uo.
hjarm -dr -dt (Malt);
jarm -ar -9t (Agersk.) —
1) æ kivinfålk hjarmar å’p; sådan som
di hjarmar (Malt) rejse hojrøstede klager,
gore stoj, allarm, skænde meget (Malt,
Agersk., vestslesv.). — 2) i travlhed, for-
haste sig; omsætning af jamre? jfr. Rietz,
jarma, „vråla, skrika"; Aasen, jerma,
bræge, isl. jarma, det samme, se sjarme.
hjarmstilt, to. jarmstilt (vestslesv.)
stedt i vånde, jamrende; se jammerstilt.
hjarne, no. uo. se hjari.
hjarre, se hjorde.
hjart, no. se hjærte.
hjask, no. hjask æn (vestj.), også
formen tjask skal forekomme. — 1) en
tjavs af sammenløbet blod, af skind på
mælk og fløde, jfr. lijank; de lo nowa stowa
hjaska skin i velarian (Søvind s.); o spøt
æn h —, en stor slimet klat; dær fiywar
æn h — hyja å, når man kører læsset
hjem; læ mæ fo æn h — o tar å’p mæj,,
en pjalt; hun tg æn gamal hjask å tarat
hoarat ow mej (Søvind s.) o: en våd,
skiden pjalt; „hon skul næ se me di
hjask, di a tow hyt å", Grb. 96. 10, hun
skulde nære sig med de pjalter, de andre
to kastede af. — 2) hjåsk æn best. -an
flt. -ar (Vens.); hjask æn -ar (vestj.);
hjaski æn -ar (Løgstør) en urenlig,
skiden kælling; i en byremse: di
Adsersbøl brasker, de Hyldelund hjasker
(Lindk. s) ; Twil hjaskar, Sgr. II. 89. 423
(Gjørd. 11.). — 3) de ær æn fåla h—
ida’w, regnvejr og sølet føre. — 4) hjask
æn -ar (Vens.) et dårligt, forslidt, ilde
medhandlet klsedningsstykke.
hjaske, uo.
;
hjask -ar -ad (Agger);
’’
hjask -ar -a (Vens.; vestj., alm.);
i
hjasi -a -at (Vor h.) —
I
1) omgåes uordentlig med, tiljaske, af-
10 jaske; jask sin klæar te (M. Slosv.); hun
ær æn fola jen te å hjask kléjar o’w se
(Søvind s.); go å jask el. hjask i at (vestj.)
gå uordentlig påklædt, el. være uordent-
lig med arbejde; å hj— med pigerne
(Vens.) om usommelig omgang; sija no,
I jaskar ve’, I ka hlyw færa ! (D.) o
:
skynder eder, dog med betydn. af, at
[
det er det samme, om arbejdet ikke
I
bliver gjort ordentlig. — 2) gore skiden;
20 a ho fot min howsa hjaskat så grémt
néjandm {Søvind s.)’, om vejret: de hjaska
niar (Vens.) o : der kommer tøsne, slud. —
3) færdes idelig; han leqar ålti o hjaskar
omkre’ri o æ lanvæj (vcstj.); — jfr. Rietz,
jaske, „gå matt och långsamt; gore något
i hast"; nordfr. jaske, juske; i ordlisten
’
i Tauchn. udg. af Robert Burns Poetical
I
W^orks: forjeskit, ,jaded with fatigue".
I
hjaskehoved, no. hjasihowi et (Vor
30 h.) uordentlig, hjasket person.
hjaskeri, no. hjaskari’ de (Søvind s.,
alm.) - rgsm. ; uordentlig færd.
hjasket, to. hjaska (Søvind s.) skiden,
sølet, om føret; de sir jaska ud (D.)
om urenlig mad, skident hus; se af-, til-.
hjaskevejr, no. hjaskivæjr (Hanh.);
hjaskwer de (vestj.); hjqskwæjle æn (Ag-
ger) — tøsne, slud.
hjaskevorn, to. hjaskwbran (Vens.)
40 skiden, uordentlig ; de sia så hjaskworant
det ser så uordentlig ud; de e såmø’ é
hjaskwbran wer ida’ o: sludfuldt vejr.
hjask-i-tmg, no. hjask-i-trå’w æn
(Løgstør) ;
jask-i-trå’w (vestslesv.) uordent-
lig kvinde.
hjaskværk, no. hjaskicærk æn (Ag-
ger) = hjaskeri.
hjaskøre, no. hjaskør et (Randers
egn) skæo., uordentligt kvindfolk, se Sgr.
50 XI. 214.
]
hjasse, uo. hjasi (Vor h.) fare stun-
desløs omkring uden at få noget udreftet,
’
han hjasia ve’; småskænde; ordet usik-
kert, se hjaske-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
