Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjærte
631
hjærte i livet det sprak, Sgr. III. 149.17;
de tog hr. Fredensborg hans hjærte så fin,
den kogte de op udi eddik og vin, Kr. II.
208.8, Sgr. 1. 33.8, jfr. Olrik DgF. nr. 305;
se Marbachs Volksbiicher I. Gesch. v. d.
Dame von Roussillon, v^elche ihres Gelieb-
ten Herz zu essen erhalt ; Bocaccio Dekam.
4 dag I., fort. om Ghismonda; Hagen,
Gesammtab. nr. 11 med anm., Grimm
Sagen nr. 506 ; Mabinogion s.251 ; smlgn.
endnu Grimm Myth.^- 1034, AtlakviQa
V. 36, Atlamål v.80, Vølsunga S. kap.38 ; —
et mskes hjærte og tunge skal sendes som
tegnpåhansdød,seKr.V.187,Sgr.VlI.171,
XI. 231, Gr. Ævent. I. 69, J. K. Ævent. I.
s. 66, jft-. Wigstr. Sagor 8, Folkl.Journ.IV.
316; — troldens hjærte el. liv ’er i et æg,
Gr. Ævent. II. 161, J. K. Ævent. I. 192, Sgr.
I. 104, IV. 23. 32, VI. 234, XII. 93. 108,
Efterslæt 116, sign. Thiele I. 8 i en hind; 20
jfr. Asbj. I. 179; i broderens pande, Sgr. |
XI. 178; i en fisk, Gr. Ævent. I. 31, Kr. i
VII. 25; med denne forestilling jfr. Maurer
Isl. S. s. 279, Arnås. II. 433 ’.fjoregg",
I. 172 „fjorsteinn", Bondeson Sv. Folk-
sagor s. 90 nr. 22, Campbell Tales nr. 1
,
Mhoff 404. 7, Veckenstedt Volksk. II. 26,
det ægyptiske ævent. Z. f.M. IV. 235. 250,
Maspéro, Gontes Égyptiens s. 14; fore-
stillingen synes alm. i indiske æventyr, 30
se Steel and Temple, Wide awake Stories
(1884) s. 404, samt registret under: life
index; Baring-Gould , Gurious Myths II.
301, Gosquin Gontes I. s. LXIV. nr. 15. 50,
Folkl. Journ. II. 292 flg.. Frazer Gold.
Bough. II. 327 flg., Tylor Anfange II. 153, |
Lang, Gustom & Myth. s. 17, Benfey I
Pantschatantra II. 128. I. §71, Orient u. j
Occident II. 100, Liebr. Volksk. 122, Gervas. i
s. 114; Gonzenb. I. 35. 139, II. 215, Gur-40
tin, Myths s. 61. 74, Jacob’s Geltic Fairy
Tales s. 154, Ralston Songs 165. 167,
Magyar Tales s. 71. 135. 199. 202. 205.
400, Urquell. II. 134. 135 (Siebenb. Zi-
geuner); Mélus. II. 211 (Irokeser), Folkl.
Journ. II. 298 (Samojeder), III. 1 28 ; — dren-
gens hund farer ind i dragens hunde og
tager hjærtet ud af dem, så de alle lå
døde, Kr. Æv. 376; hvis en forbryder
kunde inden 24 timers forløb få et ufødt so
Jaarns hjærte at spise, skulde hans synd
vorde ham eftergiven, således lød en
gammel lov mellem skojerne, Sgr. VI. 172,
jfr. Nicolaissen, Nordland 1.40, se flyve;
„syv mandshjærter indsyede i skjorten*
gor skudfri, Daae Bygdes. I. 171. 181,
Øverland s. 34.64, Urdsbr. II. 99; spise
ufødt barns hjærte gor usynlig, J. K. 411.
1366, jfr. Urquell II. 184; se også: Kohler:
das Hed von der verkauften mullerin, Z. f.
M. IV. 1 80,Thomasson,Visor nr. 2 1 , Urdsbr.
1881 nr. 1. 16, Grimm Myth. II. 1031.1034;
varulv fortærer det ufødte fosters hjærte
I
for at løses, Thiele Overtro nr. 754 ; — den
andre steder alm. trolddom at gennem-
stikke et dyrs hjærte med nåle se f. eks.
Veckenstedt, Volksk. III. 233, Mélus. I. 399.
IV. (319) 320. 322. 323; Folkl. Journal I.
91. 331, III. 378, V. 199, VI. 116 synes
kun at kendes i et enkelt tilfælde med
et harehjærte (s. d.), et menneskehjærte
se frimurer s. 371. 54, jfr. Efterslæt s. 199.
142; — der er mælk og blod i dragens
hjærte, Gr. GL d. M. II. 198; — et hjærte
af fl aggermus giver lykke i spil, Kr.IX.
18. 165, friskud Kr. VI. 382.281; hjærte
og pandeben af lam bruges „for en
foerfald^ (?) Kr, VI. 360. 62; af mår for
kolik, Kr.VI. 358. 44; af ravn gor usyn-
lig, J. Saml. IV. 165. 156, giver frit skud
J. K. 218. 226; af svale gor en elsket,
J. K. 224. 262, jfr. Arnås. I. 622, ternens
hjærte; helbreder blindhed, Kr.VI. 372.180;
af ugle giver frit skud, Kr.VI. 355.21;
— brænder hjærtet af forgjort dyr, så
brændes heksen, Kr. VI. 360. 69, 364.106;
den, som spiser fuglens hjærte, finder
hver morgen en pose penge i sin seng,
Sgr. VIII. 21, Efterslæt s. 120. 99, se hug-
ormekonge, jfr. Z. f. M. II. 446 ; se endnu
Strackerj. II. 1 1 8. 422 ; — når Harboøreboen
(s. d.) bejler, siger han: „æ di hjat som
mi hjat, så krøjst i mi hånd!" J. K. 159.
392; gåde: hvad slår stærkere end lærke-
vinger små? Sgr. V. 50. 6, o: hjærtet.—
2) hjærteformig kage, som alm. med
navnetræk el. trykt påklistret vers købes
på markeder og som karle og piger giver
hverandre; di oti sku hæn te æn hwedd-
brøkas å kyb ]ijat9r, hohr å homrikaqsr
(Lild s.). — 3) hjærteskuddet på en
plante, alm. : var ce de, dær hær æ jart
i æ hoi? (Valsb.) en gåde, opløsn. : en
kålstok. — Jfr. Aasen, isl. hjarta, itk.;
htsk. herz, mnt. herte, Sch. Liibb. ; eng.
hart, smstilles med lat. cor., gr. kardia;
Hjerting, hjærtér; dobbelt-, fastende-,
hare-, kvinde-, rav-, ræve-, sten-, svale-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
