Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 hjærte—hjærter
2. hjærte, to. = hjærtenskær, har sik-
kert tidligere været alm. brugt, kendes
vel nu kun af de gamle; „go dau, hjate
Berret!" And. Bars.; „hjate Knuj Fut",
Sgr. I. 125. 444; hjåp får, fålei (D.);
hjap momr, mole’tl (vestj.) hjærtenskære
fader, moder; hjqta kowdn, man (Hmr.);
mi hjap hån, hånle’l (vestj.); å hjqtd Von,
git a no da ku snak sdn, lit sku sow (Silke-
borg); hjap, sød9 får, Kr. IX. 194 ned.; lo
hjap Mqrdn! (Søvind s.); forundrings-
udråb: i, hjåtd kom hja’sk! no hår vi
dæm åhre! (S. Hald), også siges^ i, hjåtd
komfå’q! (sst.); se falillegenshjat.
hjærteangst, no. hjåtarist æn (D.)
= rgsm.
hjærtebanken, no. hjåtharikdn (D.);
ja9rtbatik9n (Åbenrå) = rgsm.
hjærtebarn, no. i, hjaphår! (Vejr.)
O: ih, kære barn! tiltale til born og 20
kvinder, el. af forældre til voksne born,
glds. ; se 2. hjærte.
hjærtebeklemt , to. hjgtbsklæmt
(Vens.) bedrøvet, f. eks. af kærestesorg.
hjærtebensfedt , no. et stof, som
bruges mod engelsk syge, se Kr. IX. 4.
hjærtebensolie , no. oleum lauri
express. et ol. anthos (M.): oleum hyos-
cyami inf. (P.).
hjærteblod, no. hjåfblg de (D.) =30
rgsm.
hjærteglad, to. hjåtglå (D.) == rgsm.
;
da bliver den jomfru ret hjærteglå, at
hun dog der sin kjærest så, Kr. II. 149. 17.
hjærtegrav, no. hjatgraw æn (Sø-
vind s.) hjærtekule.
hjærtegrim, to. jartgrem (Åbenrå)
overmåde styg.
hjærtegræde, uo. IJijåtgræa] (Fri-
senb. egn) græde hjærtelig; „a stak ret«
rele i å hjåtgræe", Yuelb. s. 37.
hjærtegræs, no. jædtgræjs de (Sun-
deved) en græsart, briza media, L. ; også
Thy, J. T. 291.
hjærtehånd, no. når born rækker
den venstre hånd frem for den hojre,
kan siges: de ær æ hjåthån (Lindk.).
hjærtekammer, no. hjåtkamsr æn
(D.) = rgsm. ;
go do en i di æjan h —
o siJ9 hud9n de æ dær te’vænt (D.).
hjærteklemme , no. uo. hjåtklæm
æn (D.); jartklæm æn (vestslesv.) — 1)
trykken for brystet, hjærteondt; også to.
a æ så hjåtklæmt (D.). — 2) hjqtklæm
æn (vestj.) en ildklemme, hvis ben er
bojet hjærteformigt. — 3) hjæiklæm uo.
(vestj.) gennembanke.
hjærteklems dråber, no. tinctura
balsamica arom. (M. P.).
hjærtekule, no. hjatkuwl æn (Ag-
ger) = rgsm.; se hjærtegrav, -pyt.
hjærtelag, no. = rgsm.; har man
hjærtelag, har man nok håndelag (Vejle).
hjærtelig, to. hjapp (Vejr.); hjåpp
(D.); hjåt9h (S. Hald); hjgt9p (Bj. h.);
hjqrtdli (S. Sams) = rgsm. ; han war så
hjapp h9dr6w9r; de gor ham så hj—
unt (Vejr.); [dær æ hjat9p hqi9l i huwst]
(Vens.) en sørgelig tilstand.
hjærtelil, to. [hjqt9lit] (Vens.); wi
hjapns e\. hjaplet {Ye’]v.) — hjærtenskær;
„An, hans så hjateUld v^^en*. And. Begr.
;
kæleord til kvinder og bom (Vens.) Mb.
hjærteløs, to. jqrtløs (Vlb.) flov,
mat efter sygdom.
hj ærtensalve, no. ungventum ner-
vinum.
hjærtensfryd, no. — 1) = rgsm. ; i
en remse : hjqt9nsfryjd o dæjliqhii9d ! Mq-
rdn, ta mæ flask9n (Agger) se hjærte. —
2) en plante, melissa officinalis L. (Sun-
deved), J. T. 144.
hjærtensfryds dråber, no. - - hjærte-
klemsdråber; —olie, oleum viride c,
ætherol. cedro (P.).
hjærtensgjærne , bio. jqt9nsgærn
(Ang.) = rgsm.
hjærteonde, no. hjåtun æn (D.)
kardialgi, trykken for brystet; hjqtunt (Ag-
ger) hjærteondt.
hjærtepyt, no, hjåtpøt æn (D.);
hjatpøt æn (Lb.) — hjærtekule (s. d.).
hjærter, no. hjåpr (D.); hjqter æn
-9r (Vens,); hjåt9r [æn’\ -9r (S. Hald);
hjqrt9r [æn} -9 (S. Sams); hjqt9 et -r9
(Søvind s.); hjqt9r el. hjæt9r æn -9r
(Agger); jqrt9r æn -9r (Ågersk.); jqd9
æn -r9 (Sundev.) — hjærterkort i spil;
hjåt9r koti, dam, knæjt, æs (D.); hjat9
knæjt, (Hornb. s.); hjartø dam, koti,
knæjt, æs, tréj hjqrt9r9 (S. Sams);
hjæt9r æs, hjæt9 koti (Agger); når man
i kortspil spiller hjærter ud, kan siges:
hjåt9 hå9n, slek fiø, it di sur, mæn di
sø, Sgr. 1. 191. 1157 (Lisbj.Terp) el. hjqt9r,
bet9 mumr, slek -flød ! (Agger, alm.) ; for-
tæll. om præsten, der indgik et vædde-
mål, at han på prædikestolen skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
