Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 hjorne—hjåltet
var i dårligt humør; sidder en pige for
hjornet af bordet, bliver hun ikke gift
de første syv år, J. K. 63. 47 (Sælland).
— 2) hj ornekegle i keglespil, vist alm.,
se kegle. — Jfr. Aasen, isl. hyrna huk.
;
SV. horn itk., se horn; aske-, bag-, bænke-,
dige-, fem-, for-, hus-, klæde-, otte-, regn-,
seks- side-, tre-, ud-, verdens-, vinter-.
hjorne, uo. hjøn -d -dt (Søvind s.)
— 1) skotte; a so nåk, han 3td å hjømtifi
ætd mcB. — 2) hjhn bw, tage hj orner af,
f. eks. af et bræt.
hjornebørren, no. hjornbørdn æn
-9r (D., Sneum) = hjorneville.
hjornehus, no. æ hownhus (D.)
husvinklens udgående spids, jfr. kroghus.
hjornekegle, no. hjønkejd æn (Sø-
vind s.) = rgsm.
hjornekuld, no. hånkul (Lb.); hjø-
r9nkul (Agger); hjonkul (Lindk. s.) — i 20
udtr. o ta hj —, o: blive forkølet ved at
stå ude ved hushjornet og tale med
kæresten; udtr. vistnok alm.
hjornereb, no. jonrev et (vestslesv.)
et reb foran og et bagved tværs over
hølæsset for at holde det.
hjomeskab, no. hjønskav et (Sø-
vind s.); hjøvdnskåb æn (Agger); jonskaf
et (Sundev.) = rgsm.
hjornesparre, no. hénspar é best. -a 30
(Vens.) en sparre, befæstet i hushjornet. I
hjbrnesten, no. hqwnstijm æn (D.)
= rgsm.
hjornestolpe, no. hownståljj æn -9r
(D.)==rgsm.; kaldes i æventyret: guntel-
stage, Kr, Æv. 170.
hjornetand, no. howntæn = flt. (D.)
;
hjéntæn æn (Søvind s.); hjørdntæn æn
= flt. (Agger) = rgsm,
hjornetrekant, no. se trekant.
hjorneville, no. sæt hånwihr (flt.),
sætte hjornebundterne på hølæsset (Lild s.).
Hjorring, no. en købstad i Vens.
;
efter en ring i kirkedoren kaldtes byen
„Hojrari’^ , men det navn er senere for-
andret til „Hjordri", Kr. IX. 213.
hjov, hjoven, tf. se hugge.
hjovn, no. se hynde.
hjovver, no. se hyrde.
hjåb, uo. se hjabe. so
hjåd, no. se hjade.
hjåg, no. se hjag; uo. se hjabe.
hjald, no. I. hjål æn (Andst, Lyne
s., Hmr., D.); hjal æn (Holstbr., Hornb.
s.); jål æn (vestslesv., Agersk., Bylde-
rup); jål æn (Sundv.). — II. hil æn hil
(Agersk.; Bradr., V.Vedst., Sem); hil æn
(Emmerlev) — 1) a. hjald, loft af løse
stænger over tærskeloen (Agersk., Angel,
Sundev.); over lo og lade (Andst); over
loen (Fjolde, Bylderup); stænge, hølad
(Holstbr.); loft over stald, lo, fåresti
(Lyne s.) ; over stalden (Hmr.). — b. hild,
loft af løse stænger over stalden (Ager-
skov, V. Vedst., Bylderup, EmmerL, Sun-
deved); over udhuse (Bradr.). — 2) hjal
[et’] (Hors.) honserik; honsene flyver te
hjals; jfr. hjeld; mnt. hilde, hille, helde,
Sch.Liibb.; hilge, Schiitze; høhylde, lad,
slyde.
hjålde, uo.
hjål -ar -9t -dt (Andst, D.);
hjal -9r -9r -dr (Holstbr.) —
at lægge loft af stænger i udhuse; fig.
ka I no hlyw hjahr (Holstb.) kan I nu
komme til sæde på vognen!
hjåldfag, no. hjålfaq æn -fåq (vestj.)
fag, hvor kornet lægges ind over stald
og lo, mods. jordlagt (s. d.).
hjåldfork, no. jålfårk æn (Sundv.)
en fork, som bruges på hjålden.
hjåldlejre, no. jållæ9 æn [^lærd]
(Sundv.) en stige, som man sætter til
for at komme op på hjålden.
hjåldskraber, no. hilskravdr æn
(Agersk.) sendes born et narreærinde i
byen efter; jfr. messingståltråd.
hjåld-slyde, no. hjålshjd æn (D.)
alleslags ronter og stænger, hvormed der
lægges hjald i udhusene.
hjåldstang, no. hjålstari æn -sta%
(Andst) en enkelt stang af dem, som
danner hjald; jfr. slyde.
hjåli, no. se hjari.
hjalp, uo. ft. se hjælpe.
hjålt, no. hjålt de (Mors) spatknuder
på bagbenene, om heste ;
jfr. Aasen hjølt
d. s. ; spat.
1. hjålte, no. jolt \et\ -9r (Bradr.)
tværtræ, håndtag på et spadeskaft; jfr.
isl. hjalt, mht. helze, håndgreb på sværd.
2. hjålte, uo. hjålt (I).); hjålt (Mors)
lamme på et af bagbenene; „si ænle
kam a da hjaltin hjæm", Jyd. L 14.1.
hjåltet, to. /i/ål^ (vestj.. Vejr., Mors);
hjåltdd (Thy); hjålt9 (D.); hjalt9 (Søvind
s.); hålc flt. hålc (Vens.) — lam (s. d.)
på et af bagbenene; hjålt o æ håqhiJ9n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
