Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hopperend —hojfujs’l
645
iinip-
stigt, man ikke vod navn li!
hamp (s. d.).
hopperend, no. hopræn æn (Mors)
;
hopræn (vii (D.) — et løb nær indtil
galop; Inni ram hopræn {Mors), så stærkt
han eviK’clc.
hopporende, uo. hopræn -9r -ræn
-ræn (D.); ft. -ræmd (Mors); hopræj
(Vens.) — om heste, et løb, som galop
(^1. nær derved; jfr. spring.
hopperyste, uo. hoprest -9r -rest
-rest (Lild s.) ryste stærkt; øqdn stow å
hoprest.
hoppes, no. se hop-i-græs.
hoppesak, no. hopsak æn (Lild s.,
Agger) en dans = hopsa (s. d.^.
hoppeskjælm , no. hopskælm æn
(D.) en spøgefugl: å, di æ ræt æn h—
lisoni wår gamdl præst!
lykke, det er heldigt, at få handel af en.
sådan, Kr. IV. 387. 45iJ, el, få en sådan
til at kærne, sis. nr. 453, jfr. mens et-
hvert kvindemødo synes ondt, er mødet
med en hore lykkeligt, se Grimm Myth. *•
1077 (Sverrig), Liebr. Volksk. s. 359; se
horekvinde, skojesét; Ion-.
2. hore, uo.
huwdr dr -dt (vestj.) ; ft. tf. -dd (Agger)
;
how9 -rd -rat (Søvind s.);
hu9r -ar -a -a (Vens.)
= rgsm. ; o h— de ær æn ærla saq
(Andst) ; huwar æ fåhå’jan^ mæn et awlg
(vestj.); markedet i Vorbasse, som var
ilde berygtet, kaldtes i D. med "et ord-
spil Huwarbasa mærkan, idet Vorbasse
udtales Uwarbasa; jfr. Aasen hora, isl.
hora; htsk. huren; eng. whore.
horeagtig, to. huwarawta (vestj.)
hoppeskrædder, no. hopskræjar æn^’^uky&k, løsagtig; om den, som har let
(vosti.; Fanø); håpskrera æn (Åbenrå);
hopskræar i (Vens.) — 1) græshoppe
(Fanø). — 2) skældsord til en urolig
dreng (Fanø); skældsord til en skrædder
(Åbenrå) ; skæo. til en fm klædt skrædder
(vestj.); skæo. til en person, som ikke
kan sidde rolig (Vens.).
hoppespring, no. hapsprøfi æn (Lb.)
galop; lian ræj i æ h —
.
hoppespringe , uo. hapspreri -srso
-sprmi -sprorpn (Vejr., Lb.) galoppere;
,^a, le go! se maj; — næj, le hopsprefi!
se Wula’’, Grb. 217. 14.
hoppetudse, no. håptus æn -d (Sø-
vind s.); håpatåas æ.n [-9] (S. Sams) —
frø (Søvind s.); tudse (S. Sams).
hopsa, no. hopsa el. sj. hopsisa æn
(Søvind s., alm.) en art dans; å, ivet
done blæs én hopsa (el. hambåra) i hel
å mej træsko? (Vens.) afvisende svar;’
jfr. htsk. liopser, det samme, se hoppesak.
hop-skop, no. håpskåj) (Årh.) borne-
leg: paradislegen; jfr. eng. hop-scotch,
det samme.
hor, ft. tf. se høre; to. se hård; no.
so hår.
1. hore, no. huar æn (Vens. ; vestj.,
Agger) = rgsm.; „tyw tænker, hvæ mand
stel wil, å hor’ tænker ingen pig der æ
ved at kærne smor, siges, at den er
h-, Kr. VL 278. 249; jfr. 1. hore.
horebuk, no. huwarbok æn -bok
(Andst) ; huarbok i best. -i (Vens.) ; hoabok
æn [-boka] (Sundev.) — horkarl.
horeløs, to. i en stedremse: når
Nybøl bliver horeløs, skal verden forgå,
se foder-, sladder-, tadderløs (M. Slesv.).
horen, bio. se hvordan.
horeunge, no. huwaroti æn -ar
(vestj.); huaroti * hest. -i flt. -£>r (Vens.)
;
howaroTi æ,n -a (Søvind s.) — 1) et barn
født udenfor ægteskab; den, der kan tåle
at se på solen, er en h—, Kr. IV. 380. 367,
J. K. 123. 1; studenten i ævent. vil ikke
drikke en horeunges skål, Kr.VII. 160, jfr.
Hamlet i Engelland, Vedel Saxo s. 58 slutn.
3; bog, Steph. 52. 30, Veckenst. Volksk. IL
250, Mélus. II. 5 1 6, Magyar Tales s. 1 2 1 . 22.
— 2) fig. et lille umage neg, for enden
af et skår, kaldes horo% (veslslesv.) ; en
bét, man pådrager sig i „ svinepisker " og
sagtens i andre kortspil, udenfor de ved-
tagne (Ribeegn), jfr. Urquell 1.74.6; spel
huwaroti (Mors): efter de legendes antal
dannes en række huller i jorden; A.
triller en bold fra et mål langs rækken;
bliver den liggende i et hul, får hullets
ejer en lille sten i det, en huwaroti,
tel’’(Mors); kjællringernes kvinder kaldtes so triller bolden forbi dem alle, får A. en
„horer", Kr. VIII. 190. 316; i en sted- h— i sit eget hul.
remse: „Agersbøl horer", Sgr. XII. 143. horevise, no. hurawijs æn best. -a/i
367 (Føvling s., Gjørding h.); utugtige (Vens.) vise med utugtigt indhold,
kvinder synes i visse måder at bringe horfugl, no. se hårfugl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
