Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646 hork—horn
1. hork, no. hork æn (Vejr.) ; hark æn
-ar (Agger) — en lille dreng; kælenavn:
æn hetd hordk (Mors); jfr. hork, Rietz
s. 245 „tjock pojke".
2. hork, no. hork æn el. horkdn æn
(Vens.) hoste, æn slem hork; „gifte sig
med hoste og horke", o: med en gam-
mel mand el. kvinde; sagtens samme
ord som l.hark no. (s. d.).
1. horke, uo. hork -ar -a (Vens.) hoste, lo
harke, se 4. harke.
2. horke, no. hark i best\ -i flt. -9r
(Vens.); hork æn -9r (Lb.) — 1) en lille
aborre lignende fisk, som for gennem-
bruddet ved Agger var alm. i Limfjordens
vestl, del; di drbwdr horkdr i Ian (Thy,
vestj.) = snorker; jfr. Aasen hork, perca
cernua, også opgivet som navnet på den
danske art; torn. — 2) måske hører
herhen udtr., der mest bruges som skæo. 20
til horn: din slem hork, de æ da æn
lij9, æ ro hork, dæn dræti (vestj.) om et
vrantent og uartigt barn; i en byremse:
Ammelhede hork, Kr. IX. 127.332 (Vir-
ring s., S. Hald h.), se 1 . hork ; Hod hork,
Sgr. II. 88. 421, jfr. s. 176 (Sønderherred,
Randers).
3. horke, no. hork (D., vestj., Rj. h.)
— 1) i udtr. om dyr især; æn (jor i
hork O: bliver forsat i væksten, ær i 30
h— o: trives dårlig; også: han æ re)t i
hork (Vejr.) er bleven fattig. — 2) om
dyret: de ær æn hork (vestj.); æn kal-
hork, studhork: kalv, stud, som ikke
trives; er ordet beslægtet med hark,
svaghed, skrøbelighed, Aasen?
4. horke, uo. hork -9r -dt (D.) om et
dyr siges: de horkdr a’d, når det trives
dårligt under væksten.
horkeri, no. horkøri’j (D.); de oe««
h— mæ dæn kal o: den er forsat i
væksten, trives ikke.
horkeskure, no. horkskurør flt.
(vestj.) mærker på kalvens horn efter en
tid, hvor væksten har stået i stampe.
horket, to. hork9 (D.) forsat i væk-
sten; også „klaset" om brød, som ikke
er lykkedes (Plougstr.).
horknude, no. huwdrknud æn -knuddr
(D.) en falsk knude, der går op, når
der trækkes i den.
horkvinde, no. huwsrkiven æn -dr
(Thy) ; huwdrkwin æn -hvin (Andst) ; ho9-
kvin æn -kvin (Sundv.) = rgsm.; æn
dnjwdr si gpr bæjst mæ lobsk øq o
huw9rkwendr (Vestervig), så går arbejdet
nemlig rask; fra Vens. haves: hwanæ’r
so mæ (man) én dowdn hudr? derpå kan
kun svares : aldrig
!
horl, no. se huri.
horn, no. hwån æn -dv (D.); hwon
æn = flt. (Grindsted); humn æn huwdn
(Mors, Thy),^ flt. hiiwdndr (Agger), hwon
(Kobberup, Århus) ; hiiwdr æn hwor (Sal-
ling, Vejr., Rur), flt. huwdr (S. Sall.);
hwor æn hworar (Lemvig); hwdn é hest.
-t flt. htvdn (Vens.) ; hudn et hest. -t flt.
hu9n best. -an (Tved, Halling, S. Hald h.),
flt. hwon (Støvr. h.); hiiwan e best. -9
flt. huwdn best. -9n (Ardestrup); htiwdu
itk. best. -d flt. huwan (S. Sams); hon
et -at flt. htvdn (Søvind s., Hads h.), flt.
hwon (Saxild, Tiset); hun et hwon (Rj.
h., Elbo h.); huan et flt. huan host. hwomn
(Gimming); hown æn (Mds. h.); vån æn
vånar (Sem), flt. vån (Gram); våarn at
[mrw] (Øst. Lygum); hgn et (Hoptrup);
von et von (Agcrsk.); våan et våan el.
våna (Sundv.); vom et vorn (Åbenrå,
Rradr., Emmerlev); von et \^von\ (An-
gel); huarn et == flt. (Fjolde) — l) =
horn på et dyr ; o vis huwan (Malt) ; o
hj huwan (Andst); by æ vån (Gram)
om kreaturer, som vil stange, også fig.
:
byde en spidsen ; kom kon a’n, vis huwan !
(Malt) opfordring til slagsmål; gamal stud
hår sttjw huwan (Mors) ordspr. ; kom hjærn
mæ smor el. fjæt om æ hwåmr (Rrørup s.)
komme hjem efter at have gjort en god
stude- el. kreaturhandel; wet done ha no
fjæt i det hwon ? (Vens.) afvisende ; om kør
siges : di skrytvar åp o æ hwdnar (D.) o
:
på hornene læses deres alder, jfr. horke-,
kalveskure; kan også siges fig. om piger,
der bUver gamle; do ær et snowar imæl
æ hwån (vestj.) o: du synes godt om
dig selv; han hår stokan hans howan å,
Sgr. XII. 77. 173 (Mors) o: har løbet hor-
nene af sig; sammensætn. i stedsnavne
i Angel: Hornskov {Vonskå’u)], Horn-
skrup \^Vonskrop^^ Oversø sogn; [Vorn-
hoi}, navn paa en gård i Uge sogn ved
Åbenrå, er det Urnehoved’? se Antiq.
Tidsskr. 1849 —51 s. 49; djævelen har i
fblk eforestillingen horn (alm.), jfr. Grimm
Myth.2- 946; hos slaviske folk har også
heksene horn, Krauss Volksglaube s. 112,
Yeats FairyT. s. 165 (Irland), se hestefod;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
