Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
horsehus—fiose
Jmgonm- æn .^r (Viborg egn); håsa^fom,
«./* -yom.,-. (Støvr.) - en bekkasin,
scolopax gallinago; varsler regn el tørke-
lorsgoin over land giver vand, hl over
kjaen (moserne) giver tåen (tørke), Sgr
Jll. W6 403; ncår regnspoven siger: vi
fo r^H/ spdrger hjejlen: huri tbr? (når?)
og h- svarer: i mår daw! Kr VI
299. 371; når rylen sidder på tørvestak-
649
kene og siger: ky te’! (kør til ^ svarer o Thy mTv
h- advarende: turr! Kr. IX. ÅTl l\^T\l ^^’j\ ^’’^’^ [
h.sLhM
I
j , ^ " •
V""’ lu;;, svarer
il— advarende: turr! Kr. IX 85> -^i ifr
VI.260.72;iFyen-sigerde„: gftiif«
og når folk sidder i bløde, ler den: hå
Hhå!« Sgr. IV. 77. 237, VI. 190. 79/93
skrannier h- over en gåi-d, varsler’^den
„én iiøh fat9 knotpiq tjmit im hthæqa^
hos Søren Wollésen-, Yuelb.s.36; ,huos
Berret ku a ønsk mæ å søg mi plas«,
And. Bars.; tr<>w9 do, do ku kom. knap-
hænø? - jo, no skal a wær hos dæ!
(Agger); alm. bruges istedet: ved (s d)
1 de fleste landskabsmål.
hose, no. huw9s æn -9r (D., vestj., Vejr.
nt. huw9s el.-9r(?) best. hwdsan (Vens)-
huw9s æn best. -m fU. -3 best. -arm el’
-9n (Randers); howas æn fit. -a el. hwosa
(bøvind s.); huw9s æn hwbsd (Bj h)-
hos æn hos (Sem; Agersk., Bradr.’ For-
ulvkkp ^crv V Qw . ’
’^•**="^’ "en nos æn hos (Seni;
gjog, vibe; jfr. endnu vibe Kr Anholt" /t T ;
’
^T ^^""^^^"^ - ^^^•^»^P^’
S.II2.274; smsætn. under hors- „odtfs^/•^^^^ ^""’^’ /«^– (D.); de
skronnehors, horsenodder tinksmed \ ’"^
J’^f’""’’ ^om fu i hus, nær Ml
horsehAs, no skjul for Ti ^V" \ T’’’ ^^^"^•^’ ^ ^^^’^ ’’"^^*’
dage løsgående’ heste, se Kr. llmuel v’ ’
Ti^’lfr^’^^I’’’^-^
H^nhuJs
104. 398.
^imuejjv J.
åij (D.), A:ds^ o.,^ ^^^ (Sall., Vens.) be-
horsekjød, no hå^ko/S d. (\\r.A^.^ ^Å^^\ ’^^ ^" strdmpe; /Vez-aZøs /mf^^ssr
det øverste løse’gr.s og moLti mosen hT^,
«t"-Pl–r med afklippet fod, se
gennemvævet af porsrfd^ hvomf d^;
^"^•^%^"!’
/^’’^^t’"^’^’^^^^^’-^^’^’^
^’^ ^ ^«^
graves „skumper"^ lø e tørv- ifr hundo xV ’ ’’ ’’^^’’ ^’- ’^- ^^^^ 39 (Sal-
horsekreatur no håskr,f,r i I iT ^Tl
’’’’"’’* ^^^"^^ ^’^ taget om’
(Vens.) en hoppe.
’ ^’’’’’ ’ "1 ?,^^^^"
^fL^^^’’
f«’" ^-’^pine, Kr. IX.
horsemyiie no J T 145 en mvnf 1 ^^^’ ’^- ^^ ^^^- ^^«1’ ^gr. VII. 31.
^..n.„ „....^.’
"°- .• ^:}:\^’ en mynte- |
37; venstre jfr. Liebr. Volksk. s. 339 209
art, mentha arvensis L. (Rkb.’).
horsenodder, no. håsnådar æn -sr
^f^? "^ liorsegumme; se Outz. GIoss.
s. III under ndggre; noddregjøg, -hors
Horsens, no. Håsans (vestj. alm)
(Norge), Strackerj. 1. 83. 100, Wuttke
nr. 537; når man står op, skal man
lørst trække den hojre hose på, se
Sgr. VIII. 143. 623, jfr. Strackerjan nr.
n. 73; Black, Folk Medie. s. 187, W.
do„ smukkeste kjobstad føs J „d J G e^or s T; h"
"’’"• ’’^ ’’’’ ^•
Kr. IX. 103. 96; a bløw tiwn fi 7. t . ’
’^^ker man vonslro hose
skal forgå ^e„ julkft n ved at ’en 7o , 4"I;!- ’T\T’’^l
^ «•• ’V- 21 ", VI.
roder e„ vandåre op, Sgr. XI. 135 Lr i’*^’ 1’ ^L’ ’-^^–J?"
"i’ ^«J «!
roder en vandåre op, Sgr. XI. 135.392
horseplag, no. hdsplaq æn (Thy)-
Sf ""’ ^^’’"^ ’’^
~ ’’’ årsgammeU
horseskarn, no. tdrrede kokasser
der af småfolk på Sams bruges til brænd-
sel; se Mb. under hosseskarn; kassen
skal man blive vred inden aften, Kr Vi’
283 304, jfr. J. K. 80. 114; stikker en pige
sin hnger, mens hun stopper sine hoser
skal hmi i de hoser „få kærlighed«, Sgr!
VIII. 5o. 100 (Randers); trækker man om
morgenen hosen på, så hæl vender frem
kommer der fremmede, Kr. IX. 56. 611
’
Hortensia, no en ni anle mT".i T ",
’’
T""’^’^^^
Kr. IX. 56. 611;
stå i stuen hos syge Sg VIII Is inv .’’
v-
^^»/"f«^««’ -t en moder ikke
Bonaparte.
^^ ’
’’^’•^’"•^’^•107, se |
ma bmde det første par hoser til sit
50 barn, Sgr. IV. 133. 356 (Fyn); kan man
ctri r>o At U . 1 > .
horvendel, no. se hårvendel.
hos, to. se hæs; steo. se hvad
hos fho. hwos (Heil. h.); hos hos
(Vens., Egå,Væt, Randers egn) = rgsm -
sta pa et ben og trække hoser på, så
kan man gifte sig nårsomhelst, J. K.
80. 114 (Sæll.); en række henvisninger lin-
des Strackerj. II. 139.482; - i visen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
