Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650 liosebind—hosekræmmer
alle andres mand havde sig et par
nye hues,
undtagen min mand,
så havde jeg en gammel maltepues,
deraf gjorde jeg min mand et par
hues, Sgr. I. 167. 685;
el. amn man hær ny hos,
så tæjar æ æ ga9rn ura æ pos,
så syr æ min man ny hos,
Fb. Fr. H. s. 135. 5;
fiskeren giver havmanden (se s. 571. 36)
sin hose, J. K. 20.16, Æv. II. 188, Kr. An-
holt 72. 161. — Jfr. Aasen isl. hosa huk. „op-
rindelig et klædningsstykke, som dækker
benet fra vrist og til knæ", Fritzn.^-;
htsk. hose, bukser; plt. hase, Schiitze,
mnt. hose, hase, Sch. Liibb., eng. hose;
strompe; potato; fanniker-, klap-, knytte-,
lang-, pinde-, pløs-, pregle-, stakket-,
stump-, stunt-, vade-, vand-.
hosebind, no. howdshen de (Hmr.)
strompestrikning.
hosebånd, no. hwbshdj e best. håne
flt. -håjdr el. -hqj (Vens.); huwdshon æn
-bon (D., vestj., Agger); kuwdshpn et best.
-hgnt flt. -hon (Støvr.); howdshgn et -bon
(Søvind s.) ; huw9sbon æn -bon (Mors) ; hos-
bon et (vestsl.) ; hodsbån et -båm (Sundv.)
;
hosban et -bån (Agersk.) — strompebånd;
di huw9shon æ løs, di Tcærdst ær æn tøs,
el. di kærdst ær apr æn nåan tøs el. di
huwdsbon æ løs, di kærast lævor hen, el.
di kærast slævsr apr dæj, el. di huwds-
bon æ løs, di kærast æ dø (vestj.),
el. do tqbar din kerdst (Vens.) siges
til karl el. pige, når strompebåndet er
gået løs el. tabes; jfr. Mélus. I. 457,
sign. Folkl. Journ. V. 215 (Cornwall); ta-
bes det hojre strompebånd, er kæresten
på gale veje, se Kr. IV. 376. 329, VI.
277. 241, J. K. 62. 37, Sgr. IV. 124. 313,
VI. 70. 668 (Fyn), VIII. 56. 182 (Falster),
jfr. Strackerjan nr. 42, Z. f. M. III. 310.
11 (NB. galt pagina), W. Gregor s. 87;
fanden måtte vente med at tage manden,
til han havde fået sit hosebånd bundet,
Kr. IV. 169. 236, VIII. 279. 476; om hekse-
mestre, som har været på den sorte
skole, fortælles, at de ej bandt hose-
båndet på det ene ben, Thiele I. 338,
Overtro nr. 623, Gr. Æv. II. 220, Kr. IV.
168.235; en præst bruger en stump uld-
garn for h — , Kr. IV. 183. 256, jfr. Daae,
Bygdesagn II. 101, Haukenæs 1. 172, Strac-
kerjan I. 266. 294, Mhofif s. 193, se vest;
h— brugt til trolddom, Kr.VIII. 284.486;
løse venstre h — for at vinde i kortspil,
J. Saml. IV. 129. 50; frugtsommelig kvinde
må ikke veje i et h —, Kr. IV. 266. 384,
VI. 253. 13, så trives hendes barn ikke,
men der er det råd: at give et fattigt
mske barnets halve vægt i brød; et hose-
bånd, stiltiende bundet om et træ, frier
10 for koldfeber, Kr. IX. 65. 717; at tage
hojre h — på venstre ben, er uret, men
ikke synd, J. K. 266 ;
gids. kvinder bruger
tit et h— når de skal hælde mælk el.
hgn. ud af et fad, idet de holder det
således på kanten, at det danner en tud,
ligeså på strippen, når der tylles øl
(Vens.); se spjæld, strompebånd.
hosebåndsted, no. howdsbohstæj æn
(vestj.) æ h —, stedet, hvor strompe-
20 båndene bindes.
hosefod, no. huwdsfmpdd æn -fædar
(D.) ; humsfum [t] flt. best. -fæan (Vens.)
— sok; go i huwdsfædn (Vens.), i hmms-
fud (S. Hald), mæ sin howasfæja el. ræn
po howasfæprsn (Søvind s.); i æ huwas-
fædar (D.), gå på hosesokker; de kan
ejt go an å go i hudsfædar, så wil folk
nåk spør dæm åni, åm djé for had fot
tow lam (Lild s.); også fig. : de gik å
30 i huwasfædar (Agger) o: det gik af i
stilhed; se hosesok.
hosefodet, to. howasfomd (Hmr.),
go h —, i strompefødder; også nok:
huwdsfud (S. Hald h.).
hosegjerning, no. huwdsgardri (Thy,
Agger) strikketoj.
hosekrave, no. randen af strompc-
skaftet, strompeskaft (?) ; hun havde puttet
en guldring ned i hans hosekrave, og
40 den måtte kunne findes, Sgr. VIII. 195;.
han gemte sine penge i „gammel hus-
krawer å træskow i e seng å onner
e seng", Jyd. II. 3. l.
hosekræmmer, no, howaskrenid æn
-ra (Søvind s.); huimskræmar æn -ar
(vestj.) ; huskremar i best. -krenian flt. -ar
(Vens.); hoskræmar æn -ar (Agersk.) —
omvandrende handelsmand, som sælger
uldtoj, især fra Hammerum h. ;
go h —,
50 vandre om som h— ; hans stilling i Hmr.
h. var i ældre " tider anseelig, han skulde
være krambokål, d. e. handelslært, hvor-
med han tillige fik ret til at sætte en bod
op, når der var marked. Han stod i for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
