Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65^ hotel—hovarbejde
hotel, no. hotæ’l æu (vestj.) = rgsm.
;
men også spøgende navn til arresthuset;
„KnHS9ns h—" kaldes fortiden arrest-
huset i Varde ; fr. hotel af samme stamme
som lios(pi)tal (s. d.).
hotle, uo. se hutle.
hotteret, to. hotsrd (D.); håt9r9
(Agersk.) — fuld af knolde, om marken,
f. eks. når gronsværet ikke ret er blevet
skørnet; æ mark æh—.
hov, no. uo. se håb, håbe; l.hug,
huge; to. se huget; uo. se hugge.
1. hov, udrbso. how! — 1) siges til
svinet, når det får æde; — 2) omtr. =
undskyld, om forladelse! når der stø-
des til en, kan denne sige: how! how!
o: se dig for (Vens.). — 3) for at
berolige hestene siges: hdw how! når
man går op til dem; er de kåde under
af sildevåddet, hvori sildene samles ; også
på pulsvåddet (Thy), se snurrevåd ; om
rusens ene åbning er bundet en strikke,
ved den atter fastgjort en pind, som der
skal skæres visse kors i og indslås visse
som i, for at forgorelse kan forebygges.
I hver fiskerby er der i reglen kun én
mand, der forstår at gore disse kunster,
se Kr. IX. 73. 775; jfr. Aasen, haav, fiske-
10 kube; isl. håfr, hak.
4. hov, no. how i best. -i flt. how
(Vens.). — 1) et stort trug, udhulet af
et stykke tykt træ til at sætte flæsk og
kød i. — 2) tragten over kværnen i
møllen, hvori kornet hældes; se sko. —
3) blålig kreds omkring qjnene (Vens.).
— 4) tågering om sol og måne (Vens.);
jfr. Kaikar II. 273, Rietz ho 2.
5. hov, no. håw (D.) , o go, vær te
arbejdet, kan siges: how el. how hdw,^^håw (D.); go te how (Søvind s.) gå, være
plaq! el. ho ho (Vens.); how el. hu!
(Gjern h.) er udråb når noget falder,
el. forund ringsudråb, f. eks. når der for-
tælles en stor logn; „die kam en årdelig
tampe !
— how ! die kam jæn , den æ
inda storre!" Jyd. I. 28. 1 ; håw sæt! a ska
swår te, hun æ fin (vestj.); håwdaw!
(Hovlbj. h.), udråb, når man støder sig;
bliver man så overrasket og råber: håw!
i hovtjeneste, hovarbejde; de tva, inéii de
toi jo te how i Ihjwå (Vens.), mens vi
gjorde hovtjeneste i Dybvad; når pigerne
går til hov om morgenen, er de raske
på det, bærer riverne hojt, og når man
sporger: ,jhur skal I hen, lih piq^dr?"
svarer de: „vi ska te Kastrop o ryw!" —
om aftenen derimod slæber de med riverne
på hjemvejen: „hur komdr I frå, lih
kan svares: Håw, de leqdv ve Gjestrop-’i^pigdr?" — „frå de fårhamd^ håw!" (D.),
lun ! Hovhavn er en ladeplads ved Gers-
dorfslund i Hads h., — el. : ved Hov, der
fanger de fisk! Sgr. V. 23. 38, el. Hov,
det er vestenfor Lemvig! Kr. IX. 1 17.271
o : Houe, en by i Vandfuld h. ; i et borne-
rim : „how, how, how, Per Fisker slog hans
froww", Kr.Almueliv III. 11 8. 15; se 2. hop.
2. hov, no. how i best. howi flt. hbimr
el. how best.-3« (Vens.) ; håw æn best. håwdn
eller : „vi ska te håw, dær håpdv æn frø !"
om aftenen: „vi hår wån te håw, dær
kryvdr æn tus!" (Lb.); eller om konerne:
„a ska te håw å ryw!" — om aftenen:
„a ska h/æm å gi æ hår æ j>at!" (Sall.);
jfr. Kr. Almueliv II. 3 flg. ; war et Glorn-
strop håw, så ku æ Aqdrho hdslå mæ
gul djæ plåw el. liæsthåw, Kr. Almueliv
II. 8. 14; vær te hbic (Agersk.) besørge
(Randers); håw æn -dr (D., Malt, Mors ; 40 pligtarbejde ved skolen; på Holmsl. klit
Bradr., Sundev.); flt. håw (Vejr).; håw
æn håw (Lyne s., Bj. h.); hov æn \hov’]
(Fjolde) — 1) neglen, hoven på hestens
fod; jfr. horn, klov, kløve; heste-. — 2) et
træstykke, sat under bederne (se 6. bede)
på træskoene til at shde på ; navnet kom-
mer fra den gamle skik at beslå træ-
skoene med slidstykker af de mange
i gamle dage selvdøde hestes hove; jfr.
Aasen, hov, isl. hofr hak.; htsk
mnt. hove Sch. Liibb., eng. hoof; hel-
misse, hornbede, 2. hove, klop; træsko-.
3. hov, no. håw æn (Mors, Thy, Ag-
ger) — en pose, rusen, anbragt på midten
bliver hopt te håw ved strandinger o: til-
sagt til at gore det fornødne arbejde ; hov-
tjenesten udførtes på sine steder efter
lav, se Kr. Almueliv I. 4. 8; ordet stam-
mer sagtens fra htsk. hof, se hof; jfr.
mnt. hoveman, Sch. Liibb., „der zu einem
jhofe’ gehorige bauer"; hoveri.
hovarbejde, no. liåwarhdd æn (D.);
hbwarhdc e (Vens.) ; håwarhdr et (Agersk.)
;
huf, 50 hdwarhi et (Søvind s.) = rgsm. ;
pligt-
arbejde ved skolen (Agersk.); gamle folk
kan fortælle om, hvordan hornene et sted
i Hug blev bundne i bindsier ligesom krea-
turer, når manden og konen var på hov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
