Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hosepincl— hot
651
bindclse med en grosserer i Kbhvn., der
én el. flere gange om dret sendte en
smakke til Horsens, hvor han selv mødte
og modtog hosekræmmerens varer, der
altid blev betalt kontant forud, ikke blot
med rede penge, men også med tjære,
salt, træsko, hør, jærn, undertiden vel
også med krydderier. Kræmmeren fik
9 p. c. avance af grossereren for indkøb
og levering. En nulevende mand med- i’o
deler, at hans bedstefaders udlæg på
Horsens rejserne, syv mil frem og syv
tilbage, regelmæssig beløb sig til 2 lyb-
skilling (c. 13 øre). Kræmmerne kunde
også handle for egen regning og drog
så med deres varer „op ad Holsten" o:
til Sønderjyll. og Als; jfr. Begtrup, Ager-
dyrkn. i Danmark VII. 113, Blicher S. Nov.
11. :275; skæmtesagn om en h—, Sgr. II.
168. 747; jævnlig findes sagn om myr- 20
dede hosekræmmere, se f. eks. Kr. III.
177. -249, 189. 261, IV. 124. 172, VIII. mi.
392, jfr. Strackerj. 1.168.175, 211; om
hosekræmmerne se Fb. Bondeliv s. 110
220.
hosepind, no. hus- el. huwsspej best.
-pej Rt-p^j hest. -pej9n (Yens.)’, huwdspen
æu -pen (Mors, Agger, vestj.) — strikke-
pind.
hoseskaft, no. hm- el. hmdsskawt é so
best. -9 flt. skawt (Vens.) ; huw9sskaivt æn
-skmpt (vestj.. Vejr.); flt. -skawt (Agger);
howdsskmct et -3 (Søvind s.); hosskatvt et
-skawt {A^evsk.) strompeskaft; i dem gæm-
tes i gamle dage penge (s. d.).
hosesok, no. hiiwdssåk æn -såksr
(D.) ; hak. flt. hussdkar (Vens.) ; hossåk æn
-såkdr (Agersk.) — 1) strømpesok; do
gor o huwdssåkdr, do æ nak guwd væn
nm æ romvær (vestj.), el. do sliddr*^
nåk te halt mæ æ romvær (Andst), se
hosefod; ræn jyd how9ssåk9rdn (Søvind
s.); også: do må apr dt i æ huw9ssåkdr!
(Malt) o: du må ile, fordi man kaster
træsko og trætøfler, når man skal skynde
sig; når born sporger om middagsmaden,
kan svares : vi skal have gronsaltede hose-
sokker og opstuvede komfuttifødder, Sgr.
VIII. 64. 100. — 2) en plante, stormhat,
aconitum napellus L. (Årh.) se J. T. 278. so
hosestikke, no. huwasstek æn -dr
(Kalsl. s.) ; hodsstek æn -steka (Sundv.) —
strikkepind.
hose-ol, no. wåsal el. wasal æn -dr
(D., vestslesv., Sem); vosdl æn voshr
(Agersk., Bradr.), i Bradr. findes måske
også formen hosdl. — 1) skorem af læder
(Sønderj.); se -hoslende; læder. — 2)
den halvrunde græsrand, der betegner
grænsen for hvert enkelt hug med leen
på marskengene (D.), vist også vestslesv.,
se skårbalk.
-hoslende (?), se til- ; er vist en af-
ledning af hose-øl (s. d.).
hospital, no. huspitå’l æn (Agger);
hospitå-l (D.); hosp9tpl é best. -t flt. -3/-
(Vens.) = rgsm. ; fattighus (Agger, Vens.)
;
jfr. middelald. lat. domus hospitalis, her-
berge; se hotel, spedalsk.
hossegom, no. se horsegumme.
hoste, no. htvost el. hwdst flt. (Vens.);
host di (D., vestj., Agger) ; hoast di (Mellem-
slesv., Ang.) = rgsm. ; a hor somt no slem
hwost (Vens.); mam slem host (vestj.
)^;
ndwd slem howdst (Søvind s.) ; kuwdst flt.
(Støvr.); jfr. Sgr. XI. 120.245; se knyst;
gale-, kink-, knyste-, knøkke-, strube-.
hoste, uo.
host -dr host host (D.);
host -dr el. håstdr host hast (Agger);
hwdst el. hwdst -dr -9 el. hwost, -a el.
hwdst (Vens.);
howdst el. hwost -d -dt (Søvind s.);
huwdst -dr -dd (Støvr. h.)
= rgsm.; han hostdr, men: han håstdr
d’p; de æ da æn foskræ’kdh hostin o
harkin, dær ær a dæ! (Agger); jfr. Aasen
hosta uo., isl. horsti el. hosti no. hak. ; htsk.
husten, mnt. hosten, Sch. Liibb. ; knyste.
1. hot, udrbo. håt (Ang.) ; hat (Sunde-
ved) tilråb til hestene for ploven : til hojre
!
(Ang.) ;
jfr. plt. Schiitze : hott, ho ! til hojre,
venstre ; i Ejdersted : haiz, til hojre ; ferrig,
til venstre; se endvidere Korrespondenzbl.
III. 63 „hot un har% rechts— links alm.
iN.Tyskl; Tylor, Anfange I. 180; 1. fir,
furs, hørs.
2. hot, no. hot æn hotdr (Malt h.)
;
flt. hot (Andst); hot æ.n -dr (D.); håt
æn -dr (Agersk.) — 1) en jordknold, en
lille dynge; æ drætid slåwdst i hotdr (D.),
op ve æ hotdr (Lb.) ved knoldene på
heden; samdl ål æ klæjdr samdl i jæn
hot, han kryvdr samdl i jæn hot (Andst),
jfr. hok, knold, knot. — 2) kælenavn el.
skældsord til et barn: din lih hot! (Malt),
også om dyr; jfr. Aasen, hott hak., tue
på jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
