Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
huggenak—hugorm
665
huggenak, no. sort skovmyre (Fre-
dericia, Kristiansfelt) se Sgr II 79 g
1 75. 8, III. 1 74. 8, V. 1 07, men andre steder
1 landet: „hugorme med andenæb" se
Sgr. VIII. 108. 467, 107. m, jfr. Sgr. II.
45. s, iO. 8 (Fyn).
’’
^
hugger, no. hoqsr æn -9r (Dav})j.,
S. Ho) — 1) manden, som i gruberne
Iiugger kalkstenen løs (Davbjærg). — 2)
en lille håndhakke med 1 alens skaft
skarpsleben, den ligner en alm. turnips-
hakke, kvindernes redskab til at hugge
lyng og pil af i klitten (S. Ho), se ruske-
økse; af-, klamp-, plump-, sten-.
huggerum, no. håkrom et (Ang.)
=- liuggeluis.
huggespån, no. hoqspon æn = flt.
(Skanderb.) spån, som falder ved hug-
nmg med økse; h- fyldes i en sæk og
skal forestille bøger, seP]fterslæt s. 242.^271.
2
huggestok, 110. Jwqståk æn -stak
(Lyne s. ;
Andst) ; hoqståk æn -stdkia (Sø-
vind s.) - 1) huggeblok. - 2) skældso.
;
(hn stuwdr hoqståk! (Andst); dum karl
rå person (D.).
’
huggestol, no. hoq9- el. hoqstul i
hest. -stol el. -stwol flt. -stul best. -stol
el. stwol (Vens.) = rgsm.
huggetand, no. JioqtaJ æn best. -an
flt. -tæjar (Vens.) ; hoqtæn æn = flt. (Sø-
:
vind s.) = rgsm.
huggetorsk, no. hoqtåsk æn = flt.
(Thy, Mors) en mindre torskeslags, som
pilkes.
hugn, no. — l) lyst, interesse; han
hår eym hdwm o set arhad (S. Hald);
ingen lyst til; han hå homn g H (sts.)
o: lyst til, glæde ved, om den, som ar-
bejder flittig, spiser med god appetit;
æn ska ha homn a sit maj å ytvøti
å dat’dn (Søvind) o: man skal spise
med god appetit og have ojet på doren,
om arbejderen: spise, men være rede
straks til at gå ud igen ; ha et gåt hdwm
o dt el. howm te dt (Bj. h.) have lyst ’
til.
— 2) lykke, held; hwes a ka fo howdn
o dt (S. Hald). - 3) hu (s. d.), sind;
kom i howdn om (Randers) komme i
tanker om.
hugorm, no. how- el. hoqworm i
best. -i flt. -worm best. -dn (Vens.); hu-
ivårm æn -wårm (D.) ; hoivårm æn -wårm
(Lb., Lyne); hoqivbrm æn -worm (Thy);
howivorm æn -worm (Mors) ; håwwårm æn
-wårm (Agger, Vejr.); hdwwdrm æn -ivdrm
(Søvind); howivorm æn -M’drm (Barrit, Bj.
h.); hokvorm æn -former (Bradr.;Agersk.);
flt. -vorm (Sundv.); hoqorm æn -ortnsr
(Fjolde) == rgm. ; howwdrmsr, di slår
mæ tow lån tæn å haq ætar stekar di
niæ dæn lån hrøj mæ tow flæn, som di
hår i djé mon; næ di hå gbw de, tår di
æhr djé nawl, å di ser, te hwis id ka
fo fat 9po howimrnidn emn dæn kan np
sin nawl, så gør »d ejt, åm wi dså æ
hl&umi howwbrmslådn (Lild s.); i visen:
Stalt Mettelil hun ganger til lindebusk,
hun sanked’ de how-worm’ store og
små, Kr. I. 332. 7, Sgr. V. 85
;
den henter gift fra sin navle, Sgr. VIII
108. m, jfr. Grb. 222 nr. 54; slikker den
i
giftige dug af græsset, Sgr. VII. 68. 384
!
(Skanderb.); henter en lægeurt og et
»blad, der bringer et tilstoppet hul til at
I
aabne sig, Grb. 222 nr. 54, jh-. Grimm
March. nr. 16; der er altid to hugorme
1 følge, Sgr. VIII. 108.465; det er farligt
at slå en h— ihjel; så bliver man for-
fulgt af de andre, Sgr. II. 29. 216, VIII
108. 463. 469, J. K. 192. 86, jfr. Wigstr. II.
284, Jonsson s. 11, Folkl. Journ. V. 153
(Formosa); selv om man gor forsøg på
at dræbe en h—, dør den ikke for sol-
• nedgang, J. K. 192. 8.5, sign. sts. 217. 223,
Sgr. VIII. 108. 464; jfr. Gavall. Wårend \.
321, Jonsson s. 11, Urdsbr. VL 62 ned.
(Hamb.), Folkl. Record I. 15. 62 (Engl.),
Folkl. Journ. V. 207 (Cornwall); L 296.’
dør aldrig (Spanien) ; bliver man slået af
en h —, gælder det at komme for den
til vand, Sgr. II. 29. 216 ;
jfr. Grimm Myth.2-
553 anm.; den bider i sin hale og triller
som et hjul, Kr. IX. 19. 171 (alm.); jfr.
’Wigstr. II. 120, Gavafl. Wårend I. 329;
barnet siger til h— : fred du mig og mine,
så freder a dig og dine! Kr.VL 257.44;
at møde en h— er lykkehgt, Kr. VI.
282. 294, IX. 55. 597, jfr. Liebr. Volksk.
328. 129 (Norge), hos Krauss, Sreca s. 32,
forklares det ved slangedyrkelsen; hug-
ormene synger om aftenen, Sgr. VIII.
109.470 (vestj.); sætter man en levende
h— ind i et hul på et stykke træ og
lægger den i bihaven, flyver bierne ikke
bort, Kr. VI. 358. 47, 363. 94; den ned-
graves levende i en ny potte under
stalddorens dortrin og frier da fra syg-
dom i stalden, J. K. 193. 89, Kr. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
