Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664 huggeblok—huggelod
ft. ho(i (Rødding, Norl. h.), nt. hoq
(Saxikl), hoq (Vejlby Fr.);
hoq hdq9 hoq hbqdn (Søvind s.);
hoq hoqdr hoq hoqdn (Davbj.)
;
hoq hoqd hjåw hoqdn (Rarup);
hoq hoqd hjdow hoqdn (Uth, se D.);
hoq hoqd hoqH hoqdn (Bj. h.);
hoq hoqdr hoqdt hoqdt (Hvidding, Em-
merlev, Agersk.) ; tf. hoqdn (Forhall.,
Ballum); ft. hoq el. hoqdt, tf. hoqdn m
(Skodborg)
;
hoq hoqd hoq hoqdt (Hammelev);
hok -d -9t -dt (Åbenrå);
hok -dr -dt -dt cl. -dn (Braderup);
hoh hokd hokd hokdn (Sundeved);
håk håkdr el. hokdr håk el. håkt håkdn
(Angel) -
1) hugge med økse, hoq æn gren a, et
fjæl te (Agersk.); alm. han ær et ræt
hoqdt å æ træ (vestj.) han er ikke ret 20
klog, jfr. bage, halvbagt, kage ; æ hoqdn
tere’ (vestj.) o: tilberedelserne. — 2) tømre,
„men hqj å gamdlfår hoq TJqdrhy brow"
,
Grb. 37. 3; ,JéJ gåti war hqj i prejstis
møl å hoq" , 38. 14, jfr. 39. 1, se Kr. Al-
mueliv III. 1 9 flg. ; Terns Kræn hor hoqd
Pjæ Kræns lo, haj ska hoq wo nobos te
såmdn (Vens.). — 3) hugge med le, mest
alm. om høsletten; dæn fæn skal pi hæn
å hoq (Agersk.) ; hoq å æ gres, slå græsset so
således, at det føres ud af skåret og
lægges, hvor der alt er slået, jfr. hægle
;
hoq ij æ gres (Lb.) føre det med leen
ind mod det græs, som endnu er uslået;
hok gres, hok i æ kudrn (Braderup) slå
græs, høste korn; hoq få heqd foddr,
hugge for hvert skridt, man tager, først
for venstre, så for hojre fod ; ]i,oq
få jæn
fuwdd, kun for den ene; hoq jæn ud,
hugge ham forbi ; hoq lånt in, tage store 40
skår; han hoqdr et læt^dr tdfram en hans
træsk æ låri (Andst) han lager små skår
;
se 2. hug 2, halse 3, hægle; meje, nakke,
odde. — 4) slå til en el. til noget med
en el. anden genstand; hoq te’ jæn, te
æn terldr (vestj.) slå til en, så han snur-
rer rundt; han hjow gåt te dt (D., do gi.);
„di hoq jø nåk frå dem", Grb. 187. 28,
o: forsvarede sig; hoq jæn ned (Søvind)
slå en til jorden; a hoq te’ ham, de haj^o
trenidlt øwdr hans ej (Vens.) o: stødte til
ham, se 2. hug 7. — 5) hoq r sæ (vestj.,
alm.) spise hurtig, gerne med bibetydning
af grådighed : stræo no å hoq i- jær. Uld j
dræyd! (D.); hoq i sæ som æn stårk
(vestj.); slqdceldridr hor oltd løst te å
hoq i’ falk (Vens.) o : bagtale ; hqj hoqdr i’
se, som hqj kunc (ku ene) ha fåt fø i fjow-
tdn daw (sst.) ; di go sgnt å hoqdr å teskdr
ic 9, om msker, der aldrig kan blive fær-
dige; endnu kan mærkes: øqdn rene ole
de di ku hoq å strék uk e jowrdn (sst.)
om løbske heste. — 6) hoqds -t -t i knyw
(Vens.) hugge knivs-ægge imod hinanden,
for at prøve, hvilken er hårdest, drenge-
leg; ligeså (D.); se mund-. — Jfr. Aasen,
hogga, isl. hoggva, ft. hjo; htsk. hauen,
mnt. houwen, howen, boggen Sch. Liibb.
;
hø; hals-, hjappe-, kron-, skjøl-, skump-.
huggeblok, no. hoqhlåk æn (Thy);
hoqhlåk i (Vens., S. Sams; vestslesv.);
huqblåk æn -hlåk (Havbro s.) = rgsm.
huggebuk, no. hoqhok æn -d (Silke-
borg) et redskab ved træskoarbejdet.
huggehus, no. hoqhus æn (Lyne s.,
D.); hest. hoqhusdt (Støvr.); hoqhus et
(Søvind s.); howhus æn (Likl s.); hoqdr-
hus e hest. -t flt. -hims (Vens.) = rgsm.;
„håghusloutct", Yuelb. s. 35, loft over
huggehus; se tømrestue.
huggejærn, no. hoqjan é hest. -jant
flt. -jamr hest. -n (Vens.); hoqjan æn
-jan (D.); hoqjan et (Søvind s.); hbqjar
æn -jqr (Thy; Agger); hokjæn et [-jæn]
(Sundv.) = rgsm.; jfr. betel.
huggeklods, no. hoqklås æn (Thy)
= huggeblok.
huggeknold, no. hoqknål æn (vest-
slesv.) = huggeblok.
huggeknub, no. hoqknop i best. -i
flt. -knop (Vens.) ; hoqknop æn -d (Silkeb.)
;
hoqknop æn (Søvind s.); hoqknåv i (S.
Sams) ; ’hoqknop æn -knop (Vejr.) ; hokknoj)
et -knodp (Agersk., Bradr.) = huggeblok.
huggelade, no. hoklgi æn (Sundv.)
= huggehus.
huggelege, no. hoqlijdqar flt. (N.
Farup), en plante, engelsk græs, armeria
vulgaris L. ; se manødreng.
huggelod, no. hoqloj el. hoqlåd æn
(Holmsl. kl.) en pilk ; en lang ende snor
med 3 kroge og et lod ved; hoqlaj
hwildfi usdr i æ dæn, tim., hvidlinger,
som fanges med huggelod, vokser i
dænden (se dænd 2) med hentydning til,
at manden, som kaster hvidlingerne i
dænden, har ret til at tage som sin part
de storste efter tal, se 2. hug 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
