Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 hul —hulskovl
tørv-, slyd-, smile-, smut-, smor-, sot-,
spigerbor-, spuns-, spy-, stage-, stang-,
stryge-, sule-, svale-, svik-, tappe-, tone-,
tyve-, tårn-, vand-, væld-
2. hul, to. hudl itk. -t flt. hud (Vens.)
;
huwdl flt. huwdl (vestj., Sall., Agger, S.
Hald); hul flt. hul (Davbj.); howd flt.
homl (Søvind s.); hodl flt. hodl (vestsl,
Agersk. ; Bradr., Sundev.); hu9l (Fjolde)
== rgsm. ; udhule : han ståj å huht træskd
(Andst) teknisk udtryk for træskoarbejdet
;
de ær æn kål te o huwd æn grødfad
(Malt h.), se balde-, skrub-, ud-.
2. hule, no. huwd æn -dr (Andst) hul-
vej: Hålgd dansk ska sed i Almen h —
,
hulespån, no. humlspon æn = flt.
(Skanderb.) spåner, som falder, når træ-
sko udhules; fyldes i sække og skal
^ rgsm.; han æ huwd inani, lisom æ jo gælde for bøger i æventyret, se Efterslæt
rakdrs Ur (D.) om en lun person; æ hol
o æ fod (Emmerl.) det hule under foden;
jfr. Aasen hol, isl. holr; htsk. hohl, gfris.
hol, er henført til gr. koilos (?) ; ryg.
hulbo, no. to. a ka et ven æ hwolho
(Lysg. h.) den første del af garnnøglet,
som vindes om vindepinden, se sno; mi
såkdr æ hwolho (vestj.) hullede.
hulboret, to. udtr. bruges om for-
skellige ting, der er hul igennem, hwol- 20
bord stijm (Rkb.) sten med hul igennem,
h — træsk, træsko med hul i bunden;
især høres det mellem Ribe —Varde
—
Kolding af hornene: hwdlborø kuw flt.
kypr, stene med hul igennem, som tojres
af born ved en strikke, og som i deres
lege forestiller køer = hvolhokow (Ulv-
borg h.), æn hwdbr9 kow (Vens.); tre
h — kør lægges i vandtruget, køerne
drikker af, for at de ikke skal kaste kalv 30
(D.), Kr. Almueliv I. 82.306; hængt i fåre-
sti hindrer de drejesyge, Kr. IX. 17. 1.51, jfr.
Gr. Løsningsten s. 105, Nyrop, Kludetræet,
Dania I. 28, Wuttke nr. 1 11 , Hazlitt Pop.
Antiq. III. 329, Nicholson Yorksh. s. 87,
Folkl. Journ. VII. 55 , råd mod mareridt
(Engl.) ; at finde et stykke rundt jærn med
hul i varsler lykke, Kr. IV. 387. 446.
hulbåre, no. hwålhor æn (Galten h.)
trillebør.
huld, no. se hyld.
huld, no. hul (Agersk., Hornb. s.);
hyl æn (D.); høl æn (Thy) = rgsm.;
ve æn guwa hyl el. gåt ve h —, han håd
æn pæn liU hyl (D.) ; tav æ hul (Agersk.)
blive mager, om kreaturer ;
jfr. Aasen hold,
kød, fyldighed; isl. hold itk.; hylde uo.
huldet, to. høU (Vens.) trivelig, som
har god huld.
1. hule, uo. I
huw9l -9r 4 huml (D. ; Andst); ft. tf.
-t (Agger);
howøl -9 -9t (Søvind s.);
hol hol hol hol (Agersk.)
242.
hulestok, no. huw9lståk æn -stak
(Andst) en blok på fire ben, der bruges
til at slå træsko fast i, mens man huler
dem.
hulestol, no. huw9lstgl æn -stol
(Ry s.) en blok, hvori fastkiles to træ-
sko i skrå stilling, mens de bores; sag-
tens = hulestok.
hulfodet, to. hudlfo9 (Vens.) det
modsatte af platfodet.
hulgrob, no. humlgrpf æn -grof
(Sall.) grøft; også nok .hulgrøft" (S.
Hald h.); jfr. dige 2.
hulgræs, no. J. T. 81, en art padde-
rokke (Thisted, Lemvig).
hulhare, uo. humlhår (vestj.); hol-
har (vestslesv.) — banke lebladet, så at
æggen bliver hul opad; se 2. hare.
huling, no. huhri i (Vens.) et hult
sted, i en brink f. ex.; se ud-.
Hul-Karl, no. i en besværgelse:
det var ikke Flig-Fleg. men det var Hul-
Karls broder, Kr. VIII. 400. 742; betyd-
ning?
hulke, uo. hblk -9 -9t (Søvind s.)
= rgsm., græde sagte.
hulkel, no. huwdlkel æn -9r (Thy);
humlkél æn -9r (Malt) — en forsiring
40 på træarbejde, dertil bruges æn huw9l-
kelJiæwl (Thy); æn hutmlkelslest (Malt)
en karnis.
hulleret, to. hwbl9r9 (Vens., Agger)
med hul igennem, dej cbid e så h —
;
se hulboret.
hulmåge, no. hwbhnoq æn -9 (Sams)
en stor grårygget mågeart, Sgr. V. 46. 428.
hulrygget, to. huw9lrøq9 (D.) =
slejrygget, om kreaturer.
hulrbv, no. humlrow æn (Kousted,
N. Hald h.) navn til den, som ingen
ringe får ved ringridning, jfr. munke-
stikker, simekonge.
hulskovl, no. huw9lskåwl æn -skåwl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
