Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 hund
og genfærd, især som sorte hunde med
gloende tunger, Thiele I. 283, II. 142.
146. 166, Kr. III. 158. 221, 189. 193.
271.273, 219. 309, 251. 268. 336. 313, IV.
223.315, VI. 50.68.69.70, 113. 162, 123.
178, VIII. 58. 109, 84. 2 1 9. 378. 79, 224. 388,
230. 397-404, 395. 726, Sgr. XI. 71. 118,
J. K. 344.25; med ojne som tallerkener,
Sgr. IV. 174; med gloende ojne, Kr.Al-
Strackerj. I. 250 flg., 283. 291. 293, 11.23,
Mélus. IV. 290. 477, V. 109, sign. Isl. Kvæ-
der I. 79, Grimm Sagen nr. 203. 205,
Folkl. Journ.VII. 287 (Skotl.); — hekse,
Kr. VIII. 305; nissen, Kr. VI. 2; hekse
rider på hunde, Kr. IV. 322, VIII. 262;
forvandler msker til hunde, Kr. IV.288, Sgr.
XI. 189, jfr.Asbj.II.il; — msker farer
i hundeham, Kr. III. 260. 264. 350, Efter-
mueliv III. 128; jfr.Wigstr. I. 196, Mhofifioslæt s. 135, jfr. Maurer Isl. S. 317, Hof-
190.262%., 348, Strackerj. 1. 176. 180 flg.
182 flg., 186. 203. 207. 214. 252, II. 4.
260; Grimm K. March. I. nr. 4, Harl. &
Wilkinson, Lancassh. Folkl. s. 51. 54. 91,
Hartl. FairyT. s. 234; — Odins jæger
(s. d.) har hylende hunde i følge, Thiele II.
114, Gr. GI. d. M. III.60.61, J.K. 262.11,
346. 30, jfr.Wigstr. 1. 171, Gavall. Wårend
I. 216, Z. f. M. I. 100. iflff.. Folkl. Journ.
berg s. 34; en hund gor en skuffe fuld
a jæm hlayk spesiar, Kr. IX. 207; en
stor, sort h— fortæller præsten alt, Kr.
IV. 184. 258; en sort h— ligger ved
heksens seng, Kr. IV. 198; jfr. Arnås. I.
352, Asbj. III. 114, Burns Tam o’Shanter;
fanden, som bortmanes, tager bindehun-
den med sig, Kr. IV. 235, VIII. 312. 316;
bondens hund gør ad bjærgfolk, hindrer
VI. 219; bliver en hund bidt af Odins 20 dem fra at komme til brønden efter
jægers hunde, bliver den gal, Kr. VI.
265. 118; spøgelset får såmegen plads
som en hund, Kr. VI. 144. 207, 147.210,
jfr. Kuhn N. S. s. 36. 7, Hofberg s. 15;
en sort hund er kong Volmer, Thiele II.
115, J. K. 348. 37; en h— hindrer folk
i at grave Gorms hoj op, Thiele I. 350;
trebenet hund forfølger en kvinde, Kr.
Sagn 1.35.157; en slæde, forspændt med
vand, Kr. Sagn I. 94. 149. 551; hunden
løses mod bondens villie hver nat og
må udføre en bestemt vandring, Kr. Sagn
1. 163.595; — hunde ser (s.d.) varsler og
genfærd, er synske, jfr. J.K. 196.110. 111,
Urquell I. 50 (Ditm.), Folkl. Journ. VI. 263
(Skotl.) når de tuder, og så varsler de tillige
dødsfald, Kr. III. 142. 198, 195. 277, IV.
157. 223, 391. 490, VI. 135. 196, 219, IX.
6 spøgelsehunde, Kr. IV. 134. 193; en h— 30 59. 653. 663, Sgr. IX. 233. 789-90. 801, Thiele
løber ud af bjærgmandens hoj, Kr. IV.
4. 6; 12 sorte hunde skraber herre-
mandens lig op, Kr. IV. 232. 12; hunde
vælter diger op for at hegne et stykke
jord, mens præsten prædiker, Kr. IV.
240. 339, Kr. Sagn I. 34. 149; en død h—
forvandles til penge, Kr. III. 302. 404 ; så-
længe spøgelsehunden følger pigen, gør
ingen hund ad hende, Gr. GI. d. M. 1. 184,
I. 285, Overtro nr. 672, J. K. 196. 107 flg.,
jfr. Gavall.Wårend 1. 333 flg., Liebr.Volksk.
s. 23; un chien . . . „hurle å la mort", Mé-
lusine I. 455 (Frankrig); Z. f. M. I. 408 (El-
sass), IV. 30. 15 (Østerr.), Kuhn N. S. s. 452.
392, Grimm Myth.^- 804, Rochholz D.Glaube
I. 158 flg., Strackerj. I. 23. 6, 140 flg.,
Henderson s. 48, Aubrey, Remains s. 53,
W. Gregor s. 126, Folklore Record I. 56.
med henvisnning til Finn Magnusen : den« 184 (Engl.),IV.53 (slavisk), III.286 (Indien),
ældre Edda IV. 333, „hunde angriber ikke
troldmænd el. guder i menneskelig skik-
kelse, se Grimnismål indledn. Munch s. 27.
23; — djævelen især som sort pudel,
Thiele II. 85-87, Kr. III. 283. 379, 289. 294,
IV. 230. 325. 26, 240. 338. 340-42, VI. 162.
229, 201. 275%., 222. 301, VIII. 322. 545,
Gr. GI. d. M. II. 84, J. K. s. 13; sort h-
med oje midt i panden, Kr. III. 282. 278,
Folkl. Journ. I. 355 (Ungarn), Magyar Tales
s. LXII; Folkl. Journ. I. s. 217 (Grækenl.),
II. 24 (New Engl), Mélus. III. 93. 1 (India-
nere), IV. 353, V. 85 (Irland), Amer.
Folkl. II. 5. 31 (Indien), Tylor Anf. II. 198
(Jøder, Muham.), Lang Mythologie s. 205
(Ostind.); ser man en tudende hund i
ojnene, dør man, Sgr.VII. 70. 408 (Ålborg)
;
når hunde tuder ved midnat, er de døde
291, jfr. Asbjornsen 111.213, Nicolaiss. so hjemme i besøg, Sgr. VIII. 190. 798; Lidel
Nordl. III. 26. 43 flg., Wigstr. I. 126. 218
II. 243. 325, Gavall. Wårend I. 226. 363,
Renvall s. 19, Maurer Isl. S. s. 191,
Fritzn.2- II. 94 a. ned., Mhoff" 207. 349. 562,
Ellen (død), hun gik sig så sagte gennem
by, så alle de små hunde, de gøde udi
sky, Kr. I. 206. 4, jfr. Urdsbr. VI. 154;
Og når de hørte hundene fnys’, så tændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
