Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hund 677
de for de born vokslys, Kr. 1. 208. 29,
210. 26flg., Gr. GI. d. M. III. 129.5; man
kan opdage genfærd ved at sætte sig på
ryggen af hunden, Kr. 111.222.313; ved
at liolde spidsen af deres ører sammen
og se (s. d.) gennem den derved frem-
komne åbning, Kr. III. 195,277, IV. 129.
180, VIII. 218.374, J. K. 196. 111; hund
varsler strandinger, Kr. Anholt 87. 206;
de drikker af døbeslenen fra St. Theocari
kirke; den blev ført til gården, Nybøl,
og brugt til hundetrug, Mhofl’ 127. 166;
glemmer pigen at give hunden æde, får
hun prygl af sin mand, J.K. 194.99; er
man god ved hunden, får man godt vejr
til sit bryllup, Kr. IV. 359. 130, Thiele Over-
tro nr. 332 ; slår karl hund, så den piber,
får han regn sin bryllupsdag, J. K. 63. 45;
spor efter et spøgelse, som om en h- havde 10 spiser man selv et stykke brød, der var
I
ligget i sengen, Sgr. 1. 133. % Thiele I. 285,
jfr. J.K. s. 24. 22 om nissen; — man kan
hindre genfærds gang ved at nedgrave
en levende (s. d.) h—, J.K. 197.113-14;
kvægmist afhjælpes ved at nedgrave h —
i bås el. foran dor, Kr. Sagn I. 164. 598;
jfr. Grimm Myth.^- 1095; eir h— skal
først føres ind i et nybygget hus, Sgr.
VIII. 177. 706, jfr. Grimm Myth.^- 973 anm..
bestemt for hunden, kan man aldrig
spise sig mæt, J. K. 1 94 . 96, Sgr. VI. 7 1 . 680
;
det er godt at lade en hund slikke sår,
det læger (alm.), jfr. Black, Folk Medie.
s. 148 (Skotl.); man må vogte sig for
at gå over et sted, hvor en h — har
væltet sig, thi så får man lændeværk,
Sgr. VII. 66. 367 (Verst?); man må passe
under ildsvåde, at lænkehunden ej bræn-
Bjerge, Årbog 1892 s. 17flg., Krauss Bau-2oder inde, thi så vil det nybygte hus også
opfer s. 19, se hone, kat; den første, der
jages over den af djævelen byggede bro,
er en hund, Kr. IV. 323. 417; — den har
kun én nyre, derfor løber den på siden,
Sgr. VII. 47. 173, el. kun én lever, Sgr.
VII. 70. 409 ; skal,- når den købes, betales
med ulige penge, J.K. 193. 93; den væn-
nes til at følge sin nye herre, når han
lægger et stykke brød under sin armhule
brænde, Sgr. VII. 160. 742; bliver man
bidt af en hund, har det været alm.
skik at forlange, at hunden skulde skydes,
Sgr. V. 203. 778 (Fyn), jfr. Henderson
s. 159, Black 52, Folkl. Journ. III. 282;
alm. siges, at der skal hundehår (s. d.)
til at læge hundebid, jfr. Tylor, Anf. 1. 84,
rigtigheden af henvisningen til Håvamål
V. 138 er dog vist tvivlsom, se beiti hos
og giver hunden det, når det er gennem- 3o Fritzn.^- ; hår, afrevet af sort hund og
trukket af sved, Sgr. VII. 47. 172, Kr. IX.
18, J. K. 75. 88, el. når man tager et hår
af den og fæster det på sodstangen i
skorstenen (vestslesv.), el. når man skraber
noget af sit skinneben og giver hunden
det i brændevin, J, K. 193. 94; h — skal
have sin part af alt, der er på bordet
juleaften, J. K. 195. 101.106; giver man
hunden den sidste mundfuld mad, bhver
den ens død, Sgr. VII. 47. 175, 70.410;
anfaldes man af h —, skal man stikke
begge tommelfingre ind i hænderne og
gå stiltiende, så er den magtesløs, J. K.
194. 97; eller også skal man fortælle
den, hvorfra man kommer og hvorhen
man agter sig; somme kan , dølge" hunde,
o: ved trolddom tage magten fra dem,
Sgr. IX. 117, se også: J. Saml. IV. 1 62. 144,
jfr. Z. f. M. IV. 122 (Schweiz); dette hin-
kat, som man pudser sammen i fandens
navn, kastet imellem kærestefolk, skiller
dem ad, J. Saml. IV. 119.23; rører udøbt
barn h—, får det godt lægekød, J. K.
194. 95, Sgr. IV. 131. 344, VII. 40. lOO, Kr.
IV. 350. 40, Thiele Overtro 389, jfr.V^igstr.
I. 230, Jonsson s. 7, Skytts h. s. 150;
se ko; herregårdsfruen førte sine hunde
med ind i kirken og sidder efter sin død
40 som genfærd med hund på skødet, J. K.
23. 19; bliver h— over 10 (12) årgammel
i gårde, tærer den på sin husbondes liv,
J. K. 1 9 1 . 1 12, Kr. IX. 1 8. 159, Sgr. 1. 26. 84,
VII. 47.171, Thiele Overtro nr. 249 ; andre
siger 7 år, Sgr. IV. 59. 96; jfr. Grimm
March. nr. 176, 12 år; Harl. & Wilkins.
Lancassh. Folklore s. 142; h— begraves
med jordspåkastelse, Sgr. IX. 88. 264, Kr.
VIII. 150. 270, IX. 195. 30, J.K. Æv. II. 166,
dres ved at give hunden et stykke brød, so se Sgr. XI. 52.86, jfr. Mhoff 127. 167, Bartsch
når man lukker den ud om aftenen
(Malt h.), jfr. Kuhn M. S. 381. 42 ved at
give den det stykke af et brød, hvorpå
korsmærket står; hunde bliver gale, når
I. 5 1 9. 28, Cent Nouvelles Nouvelles nr. 96,
Liebr. Dunlop s. 297; h— må ikke næv-
nes juleaften, J. K. 195. 102, jfr. Nyrop,
Navn. Magt s. 128; sidder man i uheld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
