Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678 hund
i kortspil, kan det afhjælpes, når man
spytter i sædet og siger: hær æ nåh æn
hun hdgramt (D.), jfr. Kr. VI. 293. 399;
den er et varselsdyr: at møde h — er
lykkeligt, Sgr. VIII. 222. 913, Kr. IX. 55. 598
;
gør den, når et tyende flytter i tjeneste,
varsler den kort tjenestetid, Sgr. VIII.
177. 202; æder den græs, varsles regn,
J. K. 164. 22 (alm.), el. død, Thiele Over-
tro nr. 670, Sgr. VII. 94. 633 %., jfr. Skytts
h. 155; den varsler ondt vejr, når den
ligger på siden og strækker sig, Thiele
Overtro nr. 102; ligger h — veftdt mod
doren med snuden på forbenene, el. lig-
ger den foran doren med hovedet på
tærskelen og ser ind i stuen, varsler
den dødsfald i huset, Sgr. IX. 234. 799-800,
Thiele Overtro nr. 671; gør h — under
måltidet nyårsaften, varsles død i årets
løb, J. K. 195. 103; lægges en klat grød
for hver på nyårsaften og det bydes h —
,
da dør den, hvis grød den først tager,
J. K. 195. 104-105, el. når grødslatterne
lægges for kornsorterne, så trives den
slags korn bedst, hvis klat h — først
tager, Thiele Overtro nr. 617, jfr. Z. f. M.
1.1 84 (Bukowina), sign. Mélus. IV. 285 ned.
;
kat; seWuttke, Bartsch og andre saml. i
registeret, mange henvisn. Strackerj. II. 87.
374 ; hvorfor hundene snuser til hverandre,
Ndl. Volksk. II. 65. 3, Revue d. Fr. Pop.
III. 97; i æventyr til Amor og Psyke
gruppen er hunden brudgom, Gr. GI. d.
M. 1. 100, Kr. Ævent. 1, Kr. VII. 326. 341,
Sgr. XI. 189, Eftersl. s. 137, jfr. Mhoff 395,
W^igstr. I. 254 ; andre mænd i hundeham,
Kr. VII. 27, Gr. GL d. M. I. 228, Gr. Æv.
II. 151, jfr. Grimm March. nr. 68. 76. 92;
prinsesser og jomfruer, J. M. 36, Sgr. IV.
22, VII. 23. 1 10. 656, Kr. VII. 33, Gr. Æv.
II. 103, jfr. Asbj. I. 8; den omskabte h —
får mskeskikkelse, når hovedet hugges af
og sættes til rumpen, Sgr. VIII. 200, se
hoved; — hjælpende hunde, Gr. Æv.
II. 8.150, J.K.Æv.90.139.186, Kr.V. 45.
62flg., 163. 274, VII. 119. 311, Sgr. VI.
83, XII. 91, Efterslæt s. 117, W^igstr. Sa-
gor s. 33, jfr. Mhoff 434 flg., 452, Folkl.
Journ. I. 294 (SkotL); af træet kommer
hund, hest og høg ud. Sgr. VIII. 14; rød,
gul, hvid h— følger drengen, Gr. GI. d.
M. III. 121, jfr. Kr. Æv. 375; dreng skal
passe 4 hunde, J. K. Ævent. I. s. 75 ; i hun-
dens pande sidder en ønskesten, Sgr. VI.
121.718; — h — er’portner i helvede,
Grb. 89. 16, Gr. Æv. I. 205, jfr. Sgr. XII.
214, Kr. VIII. 329, jfr. Z. f. M. I. 43. 380,
IV. 421, Landstads Folkeviser s. 75. 27,
77. 35; — h— fødes af kongedatteren,
Gr. Æv. I. 71 ; af nonnen, Thiele I. 239;
dronningen beskyldes for at have født en
hundehvalp (s. d.), Gr. GI. d. M. I. 178,
jfr. Wolf N. S. s. 175; bruden binder en
h — til strikken, som hun var bundet i
sin bryllupsaften, Sgr. X. 56 ; skrædderen
fungerer som bindehund, Sgr. XI. 1 1 1 ,
jfr.
Liebr. Volksk. s. 130; guds ord (s. d.) går
i hunden, Kr. IX. 277, Anholt 116. 307,
Efterslæt s. 203, J. K. s. 32; pigen for-
tæller hunden om røverkulen, Thiele I.
376; hund genkender en morder, Sgr.
VI. 172; manden kalder bjornen, der
jager troldene ud juleaften, sin hund,
Kr. IV. 312. 411, Sagn I. 434. 00.03, Møl-
ler, Bornh. 27, Schaldemose, Fynske Sagn
s. 146; jfr. Mhoff s. 257. 346; Hagen,
Gesammtabent. nr. LXV; Mone, Unters.
z. Geschichte d. deutsch. Heldens. s. 281,
Haupt, Zeitschr. f. d. Altherth. VI. 174;
karlen maa i ævent. ej’ gå hjem, for h
—
løber hjem, se Gr. Registr. nr. 55 d. e, jfr.
vred; tossen sælger kød til hunden, Kr.VII.
241 ; fabel om h— og hane, Gr. GI. d. M.
II. 117; et par h— ager til Rom, Kr.VII.
322, jfr. Sgr. XII. 8; bagvendt tale om
hunden, Sgr. XI. 153. 473.75.78.84; i en
stedremse, „ Rings hunde " , Kr. IX. 1 3 1 . 345
(S.Hald h.); en berygtet person hedder:
hundesadelmageren, Kr. IV. 87. 130; se
endnu Bondesen, Æventyrets Dyreverden
s. 62 flg. — 2) om personer, både som
skældso. og udtryk for beundring; de ær
æn l6J9n hun i ham (vestj.) o: han er
en snu person; til en smigrer kan siges:
skal a et føl i dæn hun atdr lojdn tæn?
(vestj.); de ær æn sleq h —, mæn dær
ær æn row in (vestj.), Sgr. VI. 12. 174;
de ær i sæi^ huj (Vens.) person, som
ingen vegne kommer med sit arbejde
;
i li jærs huj (sts.) en led gerrig person;
æn slim hun te æ liJ9 (D.) person, der
er dygtig til at føre en le; de ær æn
ræjn h — o æ prekstowd (vestj.) om en
præst, der er en dygtig taler; din peq9
hun (D.) skæo.; héru’t dej huj, do ho
skit herej! (Vens.) til en, der bliver jaget
ud. — 3) = sælhund; æ huå flt. (vest-
slesv.) ;
jfr. Hundested, navn til et fisker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
