Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
husarm—husbonde 687
s. 19, Magyar Tales s. LXV, se Feilb.
Levende begr. s. 57, P. Bjerge, Aarbog
f. KuUurliist. 1892; skal levende dyr el.
plante føres til et nyt hus, må det mod-
tages udenfor huset af en af dets be-
boere og af ham føres ind, ellers trives
det ikke, J. K. 180. 17; når tømmeret til
et hus rejses, holdes rejsegilde (s. d.);
„aldrig så jeg så fast et hus", Kr. HI.
i et hus (D.); bælg på ærter (Salling,
Thy, Vens.); se 1. bælg 4, kodde; kærne-
hus på æbler og pærer (Vens.); se blæk-
brille-, griffel-, høle-, kjærne-, klinte-
kridt-, kræmmer-, kråse-, mie-, nåle-
orme-, peber-, pibe-, pille.-, pære-, snøkke-
stål-. — Jfr. Aasen, hus, isl. hus, itk. ; htsk
haus, eng. house; hyssel, hytte; høstak
se -s, hvortil -hus jævnlig forkortes
334 ned., VIII. 147, til manden, der boer lo smsætn. ; korn-i-huse-gilde, -grød; af-, af
P
i stenen; ellefolk opholder sig i bon
dens hus^ Kr. Sagn II. 30. m flg. 124. 142;
— en øgeremse, „huset, som Jakob
har bygget", de enkelte led er numme-
rerede, og den hele lyder: 10, her er
den hane, som gol om morgenen, der
vækked den præst med den pibede krave,
9, der vied studenten med pen og blæk-
horn, 8. der ægted den pige, der var
tægts-, arm-, bager-, barsel-, bi-, bindings
brand-, bru-, brude-, due-, el-, fattig-, fedt-
floj-, 3. fos, fram-, fæ-, færge-, fæste-, fåre-
gade-, gilde-, guds-, hakkelse-, handels-
hjorne-, horse-, hugge-, hunde-, hyrde-
honse-, ind-, kalve-, karn-, karte-, kink-
kjølle-, klammer-, klang-, klokke-, klyne-
knæ-, ko-, kodner-, korn-, kors-, kort-
krage-, krog-, kræ-, leje-, lig-, mark-
forlorn, 7. der malked den ko med de 20 ovn-, pinde-, post-, præste-, rednings-
krummede horn, 6. der stanged den hund,
5. der jog den kat, 4. der bed den mus,
3. der skar det mah, 2. der lå i det
hus, 1. som Jakob har bygget (vestj.);
el. 12. her er den sten, æ smæj stod å,
11. der skød den hest, æ rytter red å,
10. der sov ved den jomfru, 9. der
malked den ko med de krogede horn,
8. der drak det vand, 7. der slojt den
ild, 6. der brændt den kjæp, 5. der slowso
den hund, 4. der jawwed den kat, 3. der
bed den mus, 2. der skar det malt,
1. der lå i det hus, te Jakob har bygt
(Haderslev egn); er en oprindelig jødisk
påskehymne, se Journal of Amei’ican Folk-
lore II. 1889 s. 209, mange litterære hen-
visninger hos Gosquin Gontes pop. de Lor-
raine IL 35 flg. ; se guldæble 516.30; — når
tømmerværket af et hus blev rejst, holdtes
der tale fra taget, se Fb. Bondeliv s. 29 40
flg.. Fra Heden s. 90; jfr. Strackerj. I. 89.
— 2) husmandssted; han hår kon æn
hus (vestj.) han er husmand; haj hor el.
cejpr e huks te to c^r ; é huks mé jowr,
modsat e jowdløs huks (Vens.). — 3) hus-
holdning; hal hus mæ, får; de ær erpn
saq å hål hus, nær æn hår nåmt å hål
hus mæj (D.). — 4) familie; æn ska kin
æn søh hus o træj teti: æn fåswå’lt kat,
redskabs-, ret-, ryste-, rålings-, sadde-
sals-, sidde-, siv-, skage-, skide-, skilder-
skole-, skyde-, skytter-, smede-, snegle-
snot-, spotte-, spænd-, stakkels-, stald-
stam-, stude-, stue-, sule-, svine-, syge-
synge-, sørge-, te-, ting-, træsko-, tugt-
toj-, tørve-, ud-, ugle-, vagt-, vand-
venne-, Viborg-, vinkel-, vogn-, værts-
våben-, øksen-, ås-.
husar, no. husa’r æn -9r (D.) ; hak.
best. -m flt. 9r (Vens.) = rgsm., „sorte
husarer" o: lopper (vist alm.); jfr. ungarsk
huszar o: de tyvende, fordi af hver 20,
der blev udtagne til krigstjenesten, blev
én husar.
husarm, to. husarm (vestj.); huws-
qr9m el. -arm flt. -arøm (Vens.) — vistn.
mest i flt. di husarm (vestj.) de fattige;
jfr. mnt. husarmen flt., Sch. Lubb.
husarpulver, no. pulver til at for-
drive de „sorte husarer" (s. d.), semen
sabadillæ pulv. (M. P.).
husbehov, no. hushdhåw (D.) ; huws-
h9hdw e (Vens.) = rgsm. ;
„så ku di da
i demejst hrej te huwsh9how", Grb. 28. 3,
så kunde de da i det mindste brænde
(brændevin) til h—
.
husbonde, no. håsh9n æn -9r (D.);
hosbon æn -9r (Agger); håsbdj i best.
æn skiran kakalåwn å æn fåknø’t kwen &0 håsboj flt. -9r (Vens.) — 1) = rgsm.
(vestj.) — 5) gæmme til noget; hylster,
hvori det befæstes: æ hum (Mors) er
det firkantede stykke på ploven, hvori
langjærnet sidder; spadeskaftet stikkes ind
håsbdn ska sjæl vær hjæm (Fredericia
egn) o : råde i sit eget hus ; nær æ håsb9n
æ vretih o knap æ fø, ær æ tjæn9r9s tro-
skab snar læjøn (Kolding); a ska hen o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
